Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Lynparza forbedrer progressionsfri overlevelse ved ovariecancer efter kemo

ESMO: PARP-hæmmeren, Lynparza (olaparib), kombineret med Avastin (bevacizumab) forbedrer progressionsfri overlevelse hos patienter med fremskreden ovariecancer, der er gennemgået standard platinbaseret kemoterapi.

Det viser resultater fra det internationale fase III-studie, PAOLA-1/ ENGOT-ov25, der lørdag blev præsenteret (Abstrakt LBA2) på ESMO-kongressen i Barcelona.

“Undersøgelsen rapporterer det største hazard ratio (0,59) og den længste progressionsfri overlevelse, vi nogensinde har set (hos denne patientgruppe, red.),” siger hovedforfatteren til studiet, Isabelle Ray-Coquard. Hun er professor ved Centre Leon Bérard, Université Claude Bernard, og præsident for GINECO-gruppen i Frankrig.

Det internationale multicenterstudie, PAOLA-1, inkluderede 806 patienter med stadie III / IV ovariecancer og delvis eller komplet respons på standard platinbaseret kemoterapi og bevacizumab. Efter afsluttet førstelinje kemoterapi blev patienter tilfældigt tildelt 2:1 til olaparib eller placebo, begge dele kombineret med bevacizumab. Patienterne blev ikke opdelt efter, om de havde en BRCA-mutation eller ej.

Den ene gruppe modtog olaparib op til 24 måneder og bevacizumab i 15 måneder i alt. Medianopfølgningen var 24 måneder i olaparib-armen og 22,7 måneder i placebo-armen, og det primære endepunkt var progressionsfri overlevelse. 

Resultatet viste, at:

  • Olaparib sammen med bevacizumab øger progressionsfri overlevelse hos denne patientgruppe.
  • Median progressionsfri overlevelse var 22,1 måneder i olaparib-gruppen og 16,6 måneder i placebogruppen (hazard ratio 0,59; 95 procent, konfidensinterval 0,49–0,72; p <0,0001).
  • Bivirkninger hos de to grupper var uden signifikant forskel

Professor Isabelle Ray-Coquard uddyber resultaterne: 

”Patientudvælgelse var ikke begrænset af kirurgisk resultat eller BRCA-mutationsstatus, så deltagere repræsenterer den generelle population af kvinder med fremskreden æggestokkræft. Tidligere undersøgelser af tilbagefald har antydet fordele ved at kombinere antiangiogene stoffer og PARP-hæmmere, og dagens resultater synes at understøtte dette. Derudover øgede olaparib ikke bivirkninger sammenlignet med placebo.”

Patienter med BRCA-mutation har størst effekt

Effekten af olaparib var endnu mere udtalt hos de patienter med en BRCA-mutation og hos dem med homolog rekombinationsmangel (HRD), viste en undergruppeanalyse. Median progression fri overlevelse med olaparib nåede 37,2 måneder hos patienter med en BRCA-mutation og hos patienter med HRD.

"Resultaterne hos HRD-patienter uden BRCA-mutation identificerer for første gang en patientpopulation med større klinisk fordel ved olaparib, når de blev tilføjet til bevacizumab," siger Isabelle Ray-Coquard og bemærker, at randomisering i PAOLA-1 startede gennemsnitligt seks uger efter den sidste cyklus af kemoterapi, mens de fleste tidligere forsøg startede randomisering med den første cyklus af kemoterapi.

”Det er et vigtigt punkt at overveje, når man sammenligner resultaterne med andre data,” siger hun. 

Kombinationen bør overvejes som standard vedligeholdelsesbehandling til denne patientgruppe, foreslår seniorforsker Ana Oaknin fra Vall d’Hebron Institute of Oncology (VHIO), Barcelona. Hun har ikke bidraget til undersøgelsen selv.

”Det vigtigste mål i æggestokkræft er at undgå tilbagefald efter førstelinjeterapi, fordi sandsynligheden for anden helbredelse er ret lav. Kombination af bevacizumab og olaparib som vedligeholdelsesbehandling bør blive en ny standardbehandling af patienter med avanceret kræft i æggestokkene.”

Kultur

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.

  • Hernings kulturtilbud overrumplede Karin Friis Bach

    KULTUR-TEMPERATUR: Nogle gange kommer store kulturoplevelser til én, når man mindst venter det. Bare spørg den centrale sundhedspolitiker Karin Friis Bach fra Det Radikale Venstre. 

  • TV2-dokumentar om Christian Kjærs fremskredne sygdom burde tilhøre privatlivets fred

    TV: Hvorfor stiller TV2 skærmen til rådighed for milliardæren Christian Kjærs forsøg på at rense sig selv? For tre år siden skulle vi se ham pive over en trafikdom. Nu protesterer han mod sin banks beskyldninger om, at han er dement, hvorfor de har spærret hans konti, så han ikke hele tiden kan overføre store værdier til sin kone.

  • Anton Pottegård: Til forelæsninger op til jul sad jeg tit og lavede øreringe

    KULTUR-TEMPERATUR: Tine Høegs roman Sult, der handler om infertilitet, har berørt mange læsere. Den har også afstedkommet helt konkrete forskningsprojekter, forklarer farmakologisk professor Anton Pottegård, der også er en hyppig forbruger af skønlitteratur.