Jøsses, de virker altså, de nye lægemidler

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Avastin synes at øge Zejulas effekt ved tilbagefald af platinfølsom æggestokkræft

ASCO: Den kemoterapifri behandling af Zejula (niraparib) og Avastin (bevacizumab) har vist signifikant forbedret progression-fri overlevelse (PFS) sammenlignet med niraparib alene hos kvinder med tilbagefald af platinfølsom æggestokkræft (PSROC).

Det viser den endelige overlevelsesanalyse af studiet (NSGO-AVANOVA2/ENGOT-ov24), som tidligere er publiceret i en artikel i tidsskriftet The Lancet.

På dette års virtuelle ASCO-kongres præsenterede (Abstract 6012) forskerne bag studiet de endelige resultater for den progressionsfri overlevelse (PFS), samlede overlevelse (OS) og andre effekt- og sikkerheds-endepunkter.

”Vi kan først nu sige noget om, hvordan det er gået kvinderne efter tilbagefald, holder effekten af kombinationsbehandlingen og hvordan ser det ud i forhold til den samlede overlevelse.”

Det fortæller overlæge ved Rigshospitalets Onkologiske Klinik, Mansoor Raza Mirza, som er studiets førsteforfatter. Han fortæller, at baggrunden for at iværksætte studiet var, at det tidligere er påvist, at niraparib har særdeles god effekt efter kemobehandling, men at patienterne ikke ønsker at få kemobehandlinger igen og igen ved tilbagefald.

”På grund af kemoterapiens store toksitet og de deraf følgende bivirkninger ønsker patienterne sig et alternativ - et stof som kan stå i stedet for kemobehandlingerne. Her ser det ud til, at to-stofsbehandlingen fremadrettet kan udgøre et alternativ.”

Ifølge Mansoor Raza Mirza peger studiets primære endepunkt på, at den samlede overlevelse bliver helt op til 25 procent bedre ved 2-stofsbehandlingen:

”Studiet er ikke stort nok til, at vi kan bevise, at det forholder sig sådan, men vi har nu et ’Proof of Concept’ på at to-stofs-behandlingen har sammenlignelig effekt med behandling med kemoterapi efterfulgt af Niraparib alene.”

Næste skridt bliver at finde finansiering til et tilstrækkeligt stort studie, hvor man sammenligner kemoterapi mod to-stof-behandlingen med niraparib-bevacizumab.

 ”Det vil give os muligheden for at tilvejebringe tilstrækkelig evidens, således at den gruppe af patienter fremadrettet vil have et reelt valg mellem Niparib efterfulgt af kemoterapi eller 2-stofsbehandlingen.”

I det randomiserede, åbne, fase 2-studie blev kvinder med målbar/evaluerbar, high-grade, serøs eller endometrioid PSROC randomiseret til niraparib 300 mg en gang dagligt eller kombinationen af ​​niraparib 300 mg en gang dagligt og bevacizumab 15 mg / kg IV hver 3. uge indtil sygdomsprogression (1: 1 randomisering). Det primære endepunkt var PFS. Stratificering var i henhold til HRD-status og CFI (6-12 måneder (mo) vs.> 12mo). Første linje vedligeholdelse bevacizumab var tilladt.

Af i alt 97 i studiet indskrevne patienter blev 48 randomiseret til niraparib monoterapi og 49 til den kemoterapifri kombination. Den kombinerede behandling forbedrede PFS signifikant sammenlignet med niraparib alene: Opdateret median PFS 12,5 mo vs. 5,5 mo; fareforhold (HR) justeret for stratificeringsfaktorer 0,34; 95 % konfidensinterval (Cl) [0,21 til 0,55]; P <0,0001. Forudplanlagte eksploratoriske undergruppeanalyser: patienter med HRD-positive tumorer (n = 54) HR 0,41 (Cl, 0,23-0,76); HRD-negativ sygdom (n = 43) HR, 0,40 (Cl, 0,20-0,79); Tid til første efterfølgende terapi (TFST) (n = 97) HR, 0,4 (Cl, 0,25-0,64); PFS2 (n = 97) HR 0,55 (Cl, 0,35-0,88); Tid til anden efterfølgende terapi (TSST) (n = 97) HR, 0,56 (Cl, 0,35-0,90); OS (kun 49 begivenheder) HR, 0,77 (Cl, 0,42-1,41). Der var ingen forskel i bivirkninger i grad 3-4 af behandlingen, bortset fra frekvensen af ​​hypertension (22,9 % mod 0 %) og neutropeni (8,3 % mod 2,0 %). Patient-rapporterede resultater målt ved hjælp af EORTC QLQ-C30 og OV28 var ens for begge behandlingsarme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift