Skip to main content

 

PD-L1-hæmmere fejler i 1.linje mod metastatisk blærekræft i tre studier

Skrevet af Bo Karl Christensen den . Skrevet i Underlivskræft.

ESMO: Kemoterapi i kombination med henholdsvis Keytruda (pembrolizumab) eller Imfinzi (durvalumap) eller Tecentriq (atezolizumab) øger ikke samlet overlevelse mere end kemoterapi plus placebo i første linje mod avanceret eller metastatisk blærekræft.

Det viser de to fase III-studier KEYNOTE-361 og DANUBE.

Vi fik præsenteret de interessante, men skuffende resultater under en session på årets virtuelle ESMO-kongres lørdag 19. september fokuseret på blærekræft.   

Her viste KEYNOTE-361 (Abstrakt LBA23), at det ikke var en fordel at tilsætte Keytruda til kemoterapi i behandlingen af avanceret og metastatisk blærekræft. Det samme var tilfældet i DANUBE (Abstrakt 697O), hvor det heller ikke var en fordel at kombinere kemoterapi med Imfinzi. 

Onkolog og forskningsleder Martijn Lolkema fra Erasmus MC Cancer Institute i Rotterdam skriver på Twitter:

”Ikke alting er bedre med PD1 hæmning. Tid til mere #PrecisionMedicine.” 

God PFS, men manglende OS

Også IMVigor130-studiets data på Tecentriq blev diskuteret under blærekræftsessionen. Resultaterne for progressionsfri overlevelse blev fremlagt sidste år, og i modsætning til KEYNOTE-361 og DANUBE var der her en positiv effekt af PD-L1-hæmmeren på progressionsfri overlevelse. Men de nyeste data på samlet overlevelse viser ikke en betydelig forskel på Tecentriq+kemo-armen. 

”Not really convincing evidence of benefit from combining. Remember: second line monotherapy PD1 inhibitors is effective,” skriver Martijn Lolkema. 

Immunterapi med sløv start

Derudover viste KEYNOTE-381 og DANUBE, at immun-kemo-kombinationen tager lang tid om at opnå virkning sammenlignet med kemoterapi. Tom Powles, professor og leder af Barts Cancer Institute i London, UK, skriver på Twitter om PD-L1-hæmmerne som førstelinje behandling af blærekræft.

”New insights in bladder cancer: IO [immun-onkologiske præparater, red.] is poor at getting early disease control. Well tolerated remissio occur but pateints are lost on the way. The biomarker is inconsistent improving results sometimes (IM130) and not others (KN361). Other approaches are usually preferable #esmo20.”