Tre studier fastslår: Niraparib har effekt mod æggestokkræft på tværs af undergrupper

ASCO: PARP-hæmmeren Zeluja (niraparib) har bred effekt på æggestokkræft på tværs af BRCA-undergrupper, men særligt æggestokkræft med BRCA2-mutationen ser ud til at opnå langvarig progressionsfri overlevelse.

Det viser en gennemgang af de tre store fase III-studier PRIMA, NOVA og NORA, præsenteret på den amerikanske kræftkongres ASCO 2021 (abstrakt #5518). 

Patientpopulationerne i de tre studier var ikke helt identiske.

Patienterne, der var indskrevet i PRIMA-studiet, havde nydiagnosticeret avanceret high grade kræft i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden. Alle patienter havde opnået en fuldstændig eller delvis respons på førstelinje platinbaseret kemoterapi.

Patienterne, der var indskrevet i NOVA- og NORA-studierne, havde recidiverende platin-følsom, højrisiko kræft i æggestokkene, æggelederne eller primær kræft i bughinden. Patienterne havde allerede modtaget mindst to behandlingslinjer platinbaseret kemoterapi og fået tilbagefald.

I de tre forsøg var BRCA-mutationsstatus forud specificeret. I alt havde 526 patienter en BRCA-mutation.

BRCAm-populationerne fra hvert forsøg var som følger:

• 223 (148 BRCA1m og 75 BRCA2m) fra PRIMA-stuwdiet.
• 203 (128 BRCA1m, 69 BRCA2m og 13 BRCA1 / 2m) fra NOVA-forsøget.
• 100 (78 BRCA1m, 21 BRCA2m og 1 BRCA1 / 2m) fra NORA-forsøget. 

Det primære endepunkt for alle tre forsøg var progressionsfri overlevelse (PFS), evalueret blindet. 

Resultatet viste, at: 

• på tværs af de tre forsøg var median PFS markant højere i niraparib-armene, uanset om det var nydiagnosticerede patienter, eller om de var recidiverende.
• Særligt ser det ud til, at BRCA2-patienter har en fordel, da den gruppe af patienter ikke har nået median PFS ved data-cut-off i alle tre forsøg. 

På tværs af de tre forsøg var de mest almindelige behandlingsfremmende bivirkninger trombocytopeni, anæmi, neutropeni og hypertension. Intet nyt sikkerhedssignal blev observeret.