Medicinrådet blæser på det 4. princip

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Dansk studie: Behandling af testikelkræft mindsker ikke fertilitet så meget som troet

Mænd med testikelkræft har langt bedre muligheder for at blive fædre efter kræftbehandlingen end hidtil antaget, viser nyt dansk studie. 

På baggrund af et udenlandsk studie har man hidtil antaget, at der er en nedsat chance for at få børn efter behandling for testikelkræft på op til 30 procent, men det nye studie peger på, at der i realiteten kun er 10 procents mindre sandsynlighed i Danmark, skriver Rigshospitalet i en nyhed.

Faktisk har omkring halvdelen af alle, som har været i behandling for testikelkræft i Danmark, statistisk set samme chance for at blive forælder som resten af den mandlige befolkning, viser den nye forskning fra Rigshospitalet og Kræftens Bekæmpelse.

Ved den mindst indgribende behandlingsform er der slet ingen statistisk forskel i forhold til raske mænd, konkluderer forskerne.

”Det er gode nyheder. For mænd, der bliver ramt af testikelkræft, er i gennemsnit bare 30 år og har i øvrigt mere end 95 procents chance for at overleve sygdommen. Så man må forvente, at en stor del af dem har eller får et ønske om at få børn,” udtaler læge og dr. med. Mikkel Bandak til Rigshospitalet. Han står bag undersøgelsen. 

Registre gav muligheden for opfølgning

I studiet har forskerne fulgt op på 5.000 testikelkræftbehandlede mænd og sammenlignet dem med en 10 gange så stor kontrolgruppe valgt efter fødselsår. Derefter har de set på, hvor mange, der er blevet fædre i den ene gruppe versus den anden i en opfølgningsperiode på 20 år. 

”Ved at trække forskellige data fra blandt andet fødselsregisteret og IVF-registret (assisteret reproduktion), så har vi en enestående mulighed for at lave netop den her type undersøgelser herhjemme. Og det vækker også opsigt i udlandet. Hidtil har vi kun haft en ældre norsk undersøgelse at læne os op ad, når vi skulle fortælle om chancerne for at få børn efter behandling, men nu har vi data, som både er mere valide, nyere og endda fortæller en meget mere positiv historie,” siger Mikkel Bandak. 

Det omtalte norske studie er fra år 2000, og den positive udvikling hænger ifølge Mikkel Bandak formentlig sammen med flere ting: Dels er vi i Danmark rigtigt gode til at behandle testikelkræft med den mindst indgribende behandling. Og dels er mulighederne for at få assisteret reproduktion, såkaldt IVF-behandling, blevet meget bedre. 

”En ting, som sikkert også betyder meget, er, at der er nem og gratis adgang til behandling mod barnløshed herhjemme, samt at alle patienter har mulighed for at deponere sæd inden behandlingen går i gang,” siger han.

Mindre indgreb – større chance

Forskerne lavede også subgruppeanalyser, hvor de delte mændene op i grupper alt efter, hvilken behandling mod deres kræftsygdom, de havde fået. Og her peger resultatet på, at jo mindre indgreb, desto større chance for senere at blive far har man. 

”Faktisk ser vi slet ingen statistisk forskel på kræftbehandlede og raske mænd, hvis man udelukkende får fjernet den syge testikel, og det er den behandling, som cirka halvdelen af alle med testikelkræft får. Hvis der efterfølgende er behov for kemoterapi, så har man 13 procents mindsket chance for at blive far. Og det stiger til 26 procent, hvis der er behov for både kemoterapi og et større kirurgisk indgreb, hvis kræftsygdommen har spredt sig,” siger Mikkel Bandak og fortsætter:  

”For alle grupperne gælder det, at der er et større behov for IVF-behandling, end hos raske mænd, men samlet set har gruppen af testikelkræftbehandlede mænd altså kun omkring 10 procent lavere chance for at blive far.”  

Undersøgelsen er publiceret i tidsskriftet Journal of the National Cancer Institute, og forskerne vil nu følge op med yderligere studier på samme målgruppe, hvor forskerne vil kigge nærmere på brugen af forskellige typer assisteret reproduktion hos mænd, der har haft testikelkræft.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift