Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen bør træde varsomt

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Skræddersyet indvendig stråleterapi giver store fremskridt i Danmark

Internationalt samarbejde, koordineret af danske og østrigske forskere, har banet vejen for en mere personlig tilrettelagt indvendig stråleterapi af livmoderhalskræft. Samme arbejde finder nu sted indenfor prostatakræft.

Det er særligt brugen af MR-scanninger og brachyterapi - indvendig stråleterapi – som har rykket på mulighederne for at skræddersy en mere personlig behandling, hvor bivirkninger og skader på omkringliggende rask væv minimeres, samtidig med at kræften får en høj stråledosis.

”For nogle år tilbage var det opfattelsen, at brachyterapi var på vej ud som behandling, men ved at bruge MR-scanninger til mere præcist at fastlægge, hvor kræften befinder sig, har vi i højere grad kunne målrette den høje dosis stråling i kræftvævet og undgå skader på patientens raske væv,” siger Jacob Lindgaard, overlæge på Kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital, der sammen med professor Kari Tanderup og overlæge Lars Fokdal har stået for indførelsen af metoden i Aarhus. 

MR-brachyterapi blev indført som tilbud på Aarhus Universitetshospital i 2005. Forinden var overlevelsesstatistikken for lokal avanceret livmoderhalskræft ikke opmuntrende. Hver tredje patient var død fem år efter diagnosen. I dag er det kun ca. hver femte patient, som er død.

En væsentlig årsag til forbedringen er MR-brachyterapi, vurderer Jacob Lindegaard. Den præcise indvendige stråling, leveret direkte i tumoren, giver en lokalkontrol af livmoderhalskræften hos 90-95 procent af patienterne.  

Det viser bl.a. resultaterne fra en ny stor international undersøgelse, EMBRACE I, publiceret i The Lancet. Udgivelsen markerer kulminationen på et mangeårigt internationalt samarbejde koordineret af Aarhus Universitetshospital og Medical University of Vienna i Østrig.  

Geometrisk bestemt behandling

”I brachyterapiens tidlige dage var behandlingen hovedsageligt geometrisk bestemt. Man havde definerede punkter for strålingen og lagde så bestemte stråledoser der. Men da man kun havde todimensionelle røntgenbilleder til rådighed, ramte man mange gange også rask væv, så patienterne fik alvorlige bivirkninger, f.eks. hul i tarmen,” siger Jacob Lindegaard og fortsætter: 

”I dag har vi ved brug af MR-scanning mulighed for at følge de ret markante forandringer, der ofte sker under den indledende udvendige strålebehandling. Nu kan vi tage højde for, hvordan svulsten har reageret på strålebehandlingen med MR-scanningen, og vi tilrettelægger brachyterapien individuelt, så den tilpasses både organernes aktuelle placering og hvad der er tilbage af svulsten.” siger Jacob Lindegaard. 

Udviklingen af mere præcis brachyterapi har ført til nye retningslinjer for stråleterapi – både udvendig og indvendig stråling - af livmoderhalskræft, som er blevet udbredt til klinikker verden over.

Og nu arbejdes der på at introducere MR-vejledt strålebehandling og brachyterapi til andre gynækologiske kræftsygdomme. 

”Det er svært at sige, hvor mange andre kræftformer som kan drage nytte af MR-vejledt brachyterapi. Dels, kræver det, at tumoren er tilgængelig  og lokaliseret og dels er brachyterapi et invasivt indgreb, der kræver en speciel ekspertise og hvor andre ikke invasive behandlinger kan levere en tilsvarende kvalitet. Men for udvalgte gynækologiske og urologiske kræftformer er det klart tilfældet,” siger Jacob Lindgaard.  

Et kvantespring indenfor prostatakræft

Arbejdet med skræddersyede strålebehandlinger mod prostatakræft er allerede godt i gang på Aarhus Universitetshospital, hvor et nationalt projekt med MR- og PET-baseret brachyterapi ved lokalt tilbagefald af prostatakræft netop er begyndt. Målet er en kurativ behandling for de 50 danske patienter, der forventes at deltage i forskningsprojektet fra hele Danmark.

Brachyterapi har allerede været anvendt i en årrække ved den primære behandling af prostatakræft, hvor man har behandlet hele prostata med en helbredelsesprocent på 95 procent efter fem år. Behandlingen har været forbeholdt en udvalgt gruppe af patienter med beskedne vandladningsgener og en ikke alt for stor prostata. 

”Vi arbejder målrettet på at tilbyde en mere præcis og individualiseret strålebehandling, hvor vi kan give en høj stråledosis til den synlige kræftknude og mindre stråledosis til den resterende del af prostata,” siger Simon Buus, afdelingslæge på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital. Han leder det danske studie med 50 patienter.

For at udveksle erfaringer og sætte skub i udviklingen har de danske forskere fra Aarhus dannet et netværk af eksperter fra Danmark og udlandet, som mødes fysisk og virtuelt for at diskutere idéer og erfaringer.

”Vi arbejder målrettet på, hvordan man kan bruge den her viden og teknologi, vi har, til at tage et kvantespring inden for området. Brachyterapi er et operativt indgreb, som ikke er egnet for alle. Vi skal altså udvikle den præcise behandling, som egner sig til den specifikke patient. Det handler i høj grad om, hvordan vi selekterer patienterne,” fortæller Simon Buus. 

Målet med samarbejdet er bl.a. at udvikle detaljerede behandlingsalgoritmer, som tager højde for patienternes individuelle forhold og kan pege på den helt rette behandling herunder brachyterapi, udvendig strålebehandling og protonbehandling.

”Vi ønsker at få det bedste ud af alle verdener, uden at patienten får ekstra bivirkninger. Så spørgsmålet er, hvor meget vi kan skrue på tangenterne. Hvordan definerer vi kræftknuden bedst muligt? Hvilken stråledosis er optimal til kræftknuden og den resterende del af prostata? Det er de øvelser, vi laver lige nu,” siger Simon Buus.

Han slutter: 

”Vi har sat et godt hold sammen bestående af urologer, onkologer, fysikere, radiologer og nuklearmedicinere fra Danmark og udlandet, som kan bringe vores behandlingsniveau op i verdensklasse.”

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift