Genbehandling med Lynparza bremser tilbagefalden æggestokkræft
ESMO: Lynparza (olaparib) som vedligeholdsbehandling øger den progressionsfri overlevelse hos tidligere PARP-hæmmer-behandlede patienter med tilbagefalden æggestokkræft uanset BRCA-status.
Det viser resultater fra fase III-studiet, OReO/ENGOT Ov-38 trial, præsenteret fra den europæiske kræftkongres (abstrakt #LBA33).
Patienterne i forsøget var stærkt forbehandlede med kemoterapi og PARP-hæmmere. Omkring en tredjedel af patienterne havde modtaget fire eller flere tidligere behandlingslinjer med platinbaseret kemoterapi, og næsten halvdelen havde fået tre tidligere behandlinger.
Studiepopulationen omfattede 112 patienter med BRCA-muteret sygdom og 108 uden BRCA-mutationer.
Kriterierne for at kunne deltage i den BRCA-muterede kohorte var bl.a. mindst 18 måneders vedligeholdelse med en PARP-hæmmer i første linje eller mindst 12 måneder i senere behandlingslinjer.
I gruppen uden BRCA var kravene 12 måneders PARP-hæmmer-behandling i første linje og mindst seks måneder til senere linjer.
Effekt mod forbehandlet BRCA-muteret kræft
Resultaterne fra BRCA-kohorten viste, at:
- Olaparib-armen opnåede en median progressionsfri overlevelse (PFS) på 4,3 måneder versus 2,8 måneder i placebo-armen.
- Olaparib gav en 43 procent reduktion i risiko for progression versus placebo (95% CI 0,37-0,87, P = 0,022).
- 35 procent var i live uden sygdomsprogression efter 6 måneder sammenlignet med 13 procent for placebogruppen, og 12-måneders PFS var 19 procent med olaparib versus nul procent for placebo.
Effekt uden BRCA-mutation
I kohorten uden BRCA-mutation var vedligeholdelse med olaparib forbundet med
En 47 procent mindre risiko for progression (95% CI 0,26-0,71, P = 0,0023).
Betydeligt flere patienter behandlet med olaparib var i live uden sygdomsprogression efter seks måneder (30 procent versus 7 procent) og 12 måneder (14 procent versus nul procent).
En eksplorativ analyse af kohorten uden BRCA-mutation viste en lignende fordel ved olaparib hos patienter med HRD-positive tumorer (median PFS 5,3 versus 2,8 måneder) og dem med HRD-negative tumorer (5,4 versus 2,8 måneder).
Undergruppeanalyser af de to kohorter viste en konsekvent fordel ved olaparib uanset tidligere behandling med bevacizumab (Avastin), antal tidligere platinbaserede regimer, komplet versus delvis respons på den seneste kemoterapi eller varigheden af vedligeholdelsesbehandling med PARP-hæmmer.
