Mænd med HPV-positiv peniskræft har højere tumor-mutationsbyrde
ASCO-GU: Der er andre genændringer på spil ved HPV-positiv peniskræft end ved HPV-negativ peniskræft, og det er udelukkende mænd med HPV-positive tumorer, der har høj tumormutationsbyrde (TMB).
Det viser ny forskning, som peger på, at nogle patienter med peniskræft vil kunne have gavn af behandling med målrettede lægemidler eller immunterapier, der allerede er godkendt til andre kræftformer.
Resultaterne, som blev præsenteret på ASCO Genitourinary Cancers Symposium 2022 (abstrakt #4), stammer fra en stor analyse af somatiske ændringer i penis pladecellecarcinom (SCC). Formålet med forskningen har været at give indsigt i, hvordan man bedre kan matche patienter med penis SCC til potentielt effektive behandlinger. I studiet har forskerne brugt data fra Caris Life Sciences til at generere omfattende genomiske profiler for 108 patienter med penis SCC baseret på resultaterne af sekventeringsmetoden next generation sequencing af DNA og RNA samt immunhistokemi af proteinbiomarkører.
De mest almindelige identificerede mutationer, forskerne fandt, forekom i generne TP53 (46 procent), CKDN2A (26 procent), PIK3CA (25 procent), TERT-promotoren (22 procent), KMT2C (16 procent) og NOTCH1 (14 procent). Derudover var 51 procent af tumorerne PD-L1-positive, 11 procent havde høj TMB, og en procent manglede DNA-mismatch-repair (dMMR) eller havde høj mikrosatellit-instabilitet (MSI-H).
PARP-hæmmere kan spille en rolle
Resultaterne illustrerer, at en undergruppe af patienter har sygdom, der er modtagelig for målrettede behandlinger eller immunterapier, der allerede er godkendt til andre kræftformer, påpeger forskerne. For eksempel er det sandsynligt, at PARP-hæmmere i fremtiden kan spille en terapeutisk rolle for patienter med en PIK3CA-mutation, hvorimod en immun checkpoint-hæmmer kan give aktivitet hos patienter med TMB-høj sygdom.
Omkring halvdelen af alle tilfælde af penis SCC stammer fra HPV-infektion, og et af studiets formål var at identificere genomiske signaturer forbundet med HPV-afhængig og HPV-uafhængig onkogenese. Datene viser, at HPV-positive og HPV-negative tumorer er molekylært forskellige, hvilket er i overensstemmelse med, hvad man allerede ved om onkogenese i penis SCC. Eksempelvis forekom KMT2C-mutationer og FGF3-amplifikationer kun i HPV-positive tumorer, hvorimod CDKN2A-mutationer kun forekom i HPV-negative tumorer. HPV-positive tumorer havde også en langt lavere forekomst af TP53- og TERT-promotormutationer sammenlignet med HPV-negative tumorer.
Analysen viste desuden, at det kun var mænd med HPV-positive tumorer, som havde TMB (forekom hos 31 procent). Resultaterne skal dog bekræftes i et større datasæt, understreger forskerne. Hvis fundet bekræftes, kan HPV-status som biomarkør muliggøre bedre patientstratificering i kliniske studiet omhandlende immunterapi, mener forskerne bag studiet.
Studiets resultater bekræftede også, at PD-L1-ekspression i penis SCC ikke er forbundet med HPV-status. Forekomsten af dMMR og MSI-H var også ens for de HPV-positive og HPV-negative grupper.
