Skip to main content

 

Flere bliver kræftfrie med Padcev før operation for muskelinvasiv blærekræft

ASCO-GU: Neoadjuverende behandling med antistoflægemiddel-konjugatet Padcev (enfortumab vedotin) forbedrer remissionsraten blandt patienter med muskelinvasiv blærekræft, som ikke er kandidater til cisplatinbaseret kemoterapi.

Det viser en subgruppeanalyse af 1b/2-studiet EV-103, som præsenteres på ASCU-GU 2022-konferencen (abstract #435)

Muskelinvasiv blærekræft er kendetegnet ved, at kræften har spredt sig til muskellaget omkring blæren. Sygdommen behandles typisk med cisplatinbaseret kemoterapi efterfulgt af radikal cystektomi og bækkenlymfeknudedissektion, men patienter som ikke tåler cisplatin går direkte til operation og har en betydeligt dårligere prognose. Derfor har man ledt efter en alternativ neoadjuverende behandling til den patientgruppe.

Kohorte H af EV-103-studiet inkluderede 22 patienter med muskelinvasiv blærekræft, som var kandidater til kirurgisk behandling, men ikke til cisplatinbaseret kemoterapi. Patienterne fik tre serier enfortumab vedotin inden operation. Antistoflægemiddel-konjugatet er målrettet proteinet Nectin-4, som forekommer hyppigt ved blærecancer.

Den indledende analyse viser, at 36,4 procent opnåede patologisk komplet respons, det primære endepunkt. Godt hver tredje viste dermed ingen tegn på cancer efter operationen. Halvdelen af patienterne opnåede patologisk downstaging – studiets sekundære endepunkt.

”De indledende resultater fra EV-103 kohorte H er lovende, og vi ser frem til at lære mere af fase III-forsøgene, som undersøger enfortumab vedotin i kombination med PD-1-hæmmeren pembrolizumab mod muskelinvasiv blærekræft," udtaler Marjorie Green i en pressemeddelelse. Hun er Senior Vice President og Head of Late-Stage Development hos Seagen, som sammen med Astellas har finansieret studiet.

Fornuftigt resultat

Spørger man overlæge Mads Agerbæk fra Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, er det for tidligt at afgøre, om behandlingen kan blive ny praksis.

”Det er et fornuftigt resultat, at 36 procent af deltagerne er tumorfrie efter operation, men det er en meget lille kohorte, og man skal være forsigtig med at tolke på resultaterne,” siger han.

Blandt patienter, som ikke er kandidater til cisplatinbaseret kemoterapi og derfor må undvære neoadjuverende behandling, er kun omkring 20-25 procent tumorfrie (pT0) ved operation. I denne patientgruppe giver enfortumab vedotin dermed en bedre prognose.

Derimod er op mod halvdelen af de cisplatin-behandlede patienter tumorfrie ved operation. Neoadjuverende monoterapi med enfortumab vedotin er altså ikke nær så effektivt som kemoterapi.

”Derfor tror jeg ikke som udgangspunkt på, at behandlingen bliver praksisændrende. Vi er i gang med at teste kombinationen af et antistoflægemiddel-konjugat og immunterapi som neadjuverende behandling, og det er formentlig fremtiden,” mener Mads Agerbæk.

I EV-103 var bivirkningsprofilen i overensstemmelse med tidligere studier. De hyppigste behandlingsrelaterede bivirkninger var træthed (45,5 procent), hårtab (36,4 procent), smagsforstyrrelser (36,4 procent), diarré (27,3 procent), kvalme (27,3 procent), perifer neuropati (27,3 procent), tørre øjne (22,7 procent) og makulopapuløst eksantem (22,7 procent).

I forhold til behandling i senere faser af blærekræft anbefalede EMA’s udvalg for humanmedicin 16. december, at enfortumab vedotin godkendes til patienter, som tidligere er behandlet med platinbaseret kemoterapi og en PD-1- eller PD-L1-hæmmer. Anbefalingen er baseret på fase III-studiet EV-301, som er udgivet i New England Journal of Medicine.