Skip to main content

 


Overlæge: Lægemiddel-konjugat oveni immunterapi vil blive ny standard mod metastatisk blærekræft

Skrevet af Mads Moltsen den . Skrevet i Underlivskræft.

ASCO-GU: Antistof-lægemiddel-konjugatet sacituzumab govitecan i tillæg til Keytruda (pembrolizumab) viser lovende responsrater hos patienter med metastatisk urotel kræft, som er progredieret efter platinbaseret kemoterapi.

Det viser indledende resultater fra fase II-studiet TROPHY-U-01, som præsenteres på årets ASCO GU-konference (abstract #434).

Kombinationen af et antistoflægemiddel-konjugat som sacituzumab govitecan og immunterapi kan blive ny standardbehandling og måske endda førstelinjebehandling af metastatisk blærekræft. Det mener overlæge Mads Agerbæk fra Onkologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

”I øjeblikket har vi ikke en tilfredsstillende behandling til denne patientgruppe, men kombinationen af målrettede kemostoffer og immunterapi har vist flotte resultater i flere studier, og det kommer til at spille en stor rolle i fremtiden,” spår han.

”Om det lige bliver den stofkombination, man har undersøgt i TROPHY-U-01, ved jeg ikke, men behandlingsprincippet virker meget lovende og vil helt sikkert blive en standardbehandling. Det kunne sågar blive ny førstelinjebehandling,” siger Mads Agerbæk og påpeger, at der allerede pågår flere forsøg, hvori man tester kombinationer af antistoflægemiddel-konjugater og immunterapi over for kemoterapi i første linje.

Utilfredsstillende behandling

Sacituzumab govitecan er et konjugat bestående af et antistof, som retter sig mod overfladereceptoren TROP2. Oven i det er lagt et kemostof, som af antistoffet transporteres til kræftcellerne. Her binder antistoffet sig til kræftcellerne, så kemostoffet optages selektivt. Dermed opnår man potentielt en bedre behandlingseffekt og færre bivirkninger sammenlignet med ren kemoterapi.

For patienter med avanceret blærekræft er platinbaseret kemoterapi den typiske førstelinjebehandling. Det er imidlertid kun 10 procent af patienter, som bliver raske efter den behandling. Resten vil få tilbagefald og have brug for en anden slags behandling. I dag er immunterapi den typiske andenlinjebehandling til disse patienter. Det resulterer i responsrater på omkring 25 procent, men det er langt fra tilfredsstillende, mener Mads Agerbæk.

”Vi er på jagt efter noget, som er bedre end immunterapi til den store gruppe af patienter, som progredierer efter kemoterapi. Her virker kombinationen af et antistoflægemiddel-konjugat og immunterapi som den mest lovende løsning,” siger han.

Højere responsrate

TROPHY-U-01-studiets kohorte 3 inkluderede 41 patienter med en medianalder på 67 år, som var progredieret efter platinbaseret kemoterapi. Data viser, at kombinationen sacituzumab govitecan plus pembrolizumab resulterede i:

  • En samlet responsrate (ORR) på 34 procent.
  • En klinisk gevinstrate (CBR) på 44 procent. CBR dækker over komplet respons, delvis respons og stabil sygdom.
  • En 6-måneders progressionsfri overlevelses (PFS)-rate på 47 procent.

”Der er tale om et fase II-studie med relativt få patienter, men resultaterne ser lovende ud. En samlet responsrate på 34 procent er en pæn stigning i forhold til den nuværende andenlinjebehandling, immunterapi, der som bekendt giver en responsrate på omkring 25 procent. PFS-raten ser også lovende ud, men vi skal ind i fase III, før vi kan drage konklusioner om behandlingens effekt på progressionsfri overlevelse og overlevelse generelt,” siger Mads Agerbæk.

59 procent af patienterne oplevede grad 3+-bivirkninger. De hyppigste bivirkninger var diarré (76 procent), kvalme (59 procent), anæmi (56 procent), neutropeni (44 procent) og asteni (41 procent). Der var ingen behandlingsrelaterede dødsfald.             

”Der er en del bivirkninger, men ikke flere end forventet. I forhold til ren kemoterapi er bivirkningsprofilen i den milde ende. Ren immunterapi giver færre bivirkninger, så behandlingen lægger sig som forventet et sted mellem kemoterapi og immunterapi. I forhold til ren immunterapi er prisen mere toksicitet, mens gevinsten er bedre respons,” siger Mads Agerbæk.

Et marked i forandring

På trods af de lovende resultater er det ifølge overlægen usikkert, om der i fremtiden vil være tilstrækkelig efterspørgsel efter en immunbaseret andenlinjebehandling.

”Det er svært at komme ind på markedet, fordi der sker rigtig meget for tiden. Det sidste nye er, at vi er begyndt at gå direkte videre til immunterapi, hvis patienterne har haft gavn af platinbaseret kemoterapi. Vi har ikke længere det samme behov for en immunbaseret andenlinjebehandling, fordi de fleste patienter vil få immunterapi up front som led i førstelinjebehandlingen. Det kan gøre det svært at stable et fase III-forsøg på benene,” siger Mads Agerbæk, der dog understreger, at der stadig vil være patienter, som kan have gavn af en behandling som den, man har undersøgt i TROPHY-U-01.

”Behandlingen vil være relevant for en mindre gruppe af patienter, som har progression efter kemoterapi og ikke går direkte over i immunterapibehandling. Til gengæld tyder tidlige fase II-data på, at kombinationen vil kunne konkurrere med cisplatinbaseret kemoterapi som førstelinjebehandling, både med favorabel bivirkningsprofil og højere responsrater. Der pågår i øjeblikket fase III-undersøgelser som skal klarlægge dette. ”