Tecentriq og stråleterapi skuffer mod avanceret peniskræft, men håbet er ikke ude endnu
ASCO-GU: Til onkologers store ærgrelse lader det ikke til, at Tecentriq (atezolizumab) med eller uden stråleterapi giver en bedre progressionsfri overlevelse hos mænd med peniskræft med metastaser eller udbredt regional sygdom. Alligevel er håbet ikke helt ude for brugen af immunterapi til denne patientgruppe.
Det indikerer resultaterne fra fase II-studiet, PERICLES, der blev præsenteret på den amerikanske kongres for genitourinære kræftformer, ASCO GU 2022 (abstrakt #3).
Behandlingsmulighederne er i øjeblikket få til peniskræft – kirurgi, stråleterapi og kemoterapi – og færre endnu når det drejer sig om stadium IV-sygdom, som har meget ringe prognose. Kun en fjerdedel er i live to år efter diagnosen.
Der er en formodning og et håb om, at immunterapi kan gøre en forskel for denne hårdtramte patientgruppe, men der har manglet både fase 2 og 3-studier på området til at underbygge det.
Måske dét er forklaringen på, at fase II-studiet, PERICLES, fik en fremhævet plads på oral abstract session lørdag eftermiddag på ASCO-kongressen i San Francisco, hvor resultatet blev diskuteret mellem forskere og panel.
”Selv om resultatet umiddelbart er skuffende, er det sjældent, at man får ny viden indenfor peniscancer. Så alt nyt er altid velkomment. Studiet er lavet af en hollandsk gruppe, som plejer at lave godt arbejde, og inklusionen af 32 hollandske patienter må siges at være flot for et fase II-studie indenfor denne sjældne kræftform,” siger Peter Meidahl Petersen, overlæge ved Onkologisk Afdeling på Rigshospitalet.
Håbet er ikke ude for immunterapi
Studiet leverede ikke på det forudbestemte mål for progressionsfri overlevelse på 35 procent eller mere efter et år. I stedet var den etårige progressionsfri overlevelse på bare 12 procent. Alligevel er idéen om, at atezolizumab eller andre PD-L1-hæmmere kan hjælpe nogle af patienterne ikke lagt helt død.
Forfatterne til studiet konkluderede i under præsentationen, at det ser ud til, at der er en mindre gruppe af forsøgsdeltagere, som bliver hurtigt behandlingsresistente eller ikke opnår immunologisk aktivitet ved tillæg af atezolizumab. Det trækker selvfølgelig ned i resultatet for den samlede kohorte i forhold til progressionsfri overlevelse.
Den manglende respons på immunterapien kunne dog ikke forklares ud fra PD-L1-status alene, fortalte forskeren, Hielke de Vries, ph.d.-studerende ved Netherlands Cancer Institute, som præsenterede resultaterne på kongressen. Han fremlagde derefter differentierede responsresultater ud fra PD-L1-status og højrisiko HPV, og denne kombination pegede mod, at der var en effekt af immunterapi hos dem, der var både PD-L1-positive og HPV-positive. Der er dog tale om få patienter, så sagen er endnu ikke afgjort.
Enkelte gode responsrater
Der er altså et lille håb for, at mænd med avanceret peniskræft kan have fordel af immunterapi. Det indikeres også af responsraterne:
Ud af de 18 deltagere, der fik kombinationsbehandlingen, var der to som opnåede komplet respons, fem der opnåede delvist respons, og to som opnåede stabil sygdom. Der var således forsøgsdeltagere, som fik noget ud af tillægsbehandlingen med atezolizumab.
I den anden kohorte, hvor 12 deltagere fik atezolizumab uden stråleterapi, og som kunne evalueres, opnåede én patient komplet respons, én opnåede delvist respons og én opnåede stabil sygdom. En fjerdedel fik altså umiddelbart effekt af immunterapien alene.
Dansk erfaring støtter en effekt
Det flugter også med Peter Meidahl Petersens erfaring, at nogle af patienterne har respons på immuncheckpoint-hæmmere. Han fortæller, at de enkelte gange i klinikken har fået tilladelse til at afprøve pembrolizumab (Keytruda) som eksperimentel behandling af avanceret peniskræft hos unge mænd med et højt udtryk af PD-L1, og som ikke havde andre behandlingsmuligheder.
Her var der effekt hos næsten alle, fortæller han.
”Det drejede sig om patienter, som havde progredieret på kemoterapi, og nu stod med ryggen mod muren. Vi er vant til at bruge pembrolizumab til andre kræftformer med PD-L1-overudtryk, og derfor var det vores valg af immunterapi,” fortæller han.
Spørgsmålet er nu, hvad næste skridt bliver for immunterapi og denne kræftform. Hielke de Vries fremhævede under præsentationen, at forskergruppen bag studiet afventer modne overlevelsestal, som måske alligevel vil vise en forskel på grupperne i studiet.
