Skip to main content

 

Endelige OS-data fra ARIEL4 favoriserer ikke Rubraca frem for kemoterapi

Skrevet af Anne Mette Steen-Andersen den . Skrevet i Underlivskræft.

ESMO: Analyser af de endelige overlevelsesdata fra fase III-studiet ARIEL4 viser, at patienter med avanceret, relapseret BRCA1/2-muteret ovariekræft ikke lever længere, hvis de behandles med PARP-hæmmeren Rubraca (rucaparib) frem for kemoterapi.

Resultaterne blev præsenteret på en oral Proffered Paper Session med titlen ’Gynaecological Cancers’ fredag d. 9. september på den europæiske kræftkongres ESMO 2022 (abstract #518O).

Den primære analyse af data fra ARIEL4, der blev publiceret i The Lancet i juli i år, viste at rucaparib forbedrede den progressionsfri overlevelse signifikant versus standard-of-care kemoterapi i tungt forbehandlede patienter med relapseret, BRCA1/2-muteret ovariekræft. De endelige OS-data og PFS data fra de efterfølgende behandlingslinjer (PFS2) i ITT-populationen rykker ved billedet fra den primære dataanalyse.

I ARIEL4 blev patienterne randomiseret 2:1 til oral rucaparib 600 mg BID eller kemoterapi. Patienter i kemoterapi-armen, der var platinresistente eller delvist platinresistente fik ugentlige behandlinger med paclitaxel, mens patienter, der var platinsensitive fik behandling med investigators valg af platinbaseret kemoterapi. Patienterne i kemoterapiarmen kunne krydse over i rucaparib-armen ved progression på kemoterapi.

OS var det eneste sekundære endepunkt i studiet, mens PFS2 var et eksplorativt endepunkt.

Stiller spørgsmål ved rækkefølgen

Ved data cutoff var seks procent (14 ud 233) fortsat i behandling med rucaparib, mens nul procent af patienterne i kemoterapiarmen fortsat var i behandling med kemoterapi (0 ud af 116). 69 procent af patienterne i kemoterapiarmen krydsede over i rucaparib-armen efter at være progredieret på kemoterapi. Således endte 90 procent af patienterne (313 ud af 349) med at få behandling med rucaparib fra randomisering eller efter progression på kemoterapi.  

De endelige ITT-data viser, at patienterne i kemoterapiarmen havde en bedre OS end patienterne i rucaparib-armen. Blandt patienter med platinsensitiv sygdom var OS sammenlignelig i de to arme. Forskellen i ITT-populationen var drevet af den platinresistente subgruppe. Data viser ydermere, at PFS2 ikke var signifikant forskellig i de to arme.

I abstractet skriver forskerne, at ”OS blev forvirret af den høje crossover-rate, og at det rejser vigtige spørgsmål om den optimale rækkefølge af PARP-hæmmere i avanceret sygdom”.

Ved data cutoff var 70 procent (n=244) af patienterne ikke længere i live. Sikkerheden ved rucaparib var sammenlignelig med signaler observeret i tidligere studier af PARP-hæmmeren.