Vedligeholdelses-kemoterapi forbedrer ikke overlevelsen ved lokalavanceret livmoderhalskræft

ESMO: Det gavner hverken den progressionsfri (PFS) eller den samlede overlevelse (OS) at give patienter med lokalavanceret livmoderhalskræft vedligeholdelsesbehandling med kemoterapi med tegafur-uracil (UFT) i en periode på to år efter definitiv kemostråleterapi.

Det viser resultater fra fase III-studiet GOTIC-002 LUFT, der blev præsenteret som LBA på en Proffered Paper Session med titlen ’Gynaecological Cancers’ fredag d. 9. september på den europæiske kræftkongres ESMO 2022 (abstract #LBA31).  

Vedligeholdelsesbehandling med kemoterapi med UFT efter operation har vist sig at forlænge OS i lunge-, bryst-, mave- og endetarmskræft, men den positive OS-gevinst kan altså ikke genfindes hos patienter med lokalavanceret livmoderhalskræft, der har fået definitiv kemostråleterapi.

Sammenlignelig overlevelse

GOTIC-002 LUFT-studiet inkluderede 351 patienter med stadie Ib2-IVa livmoderhalskræft fra 55 japanske centre i perioden 2010 til 2018. De havde enten planocellulært karcinom, adenokarcinom eller adenoskvamøst karcinom. Patienterne havde haft komplet (CR) eller partiel respons (PR) på den primære kemostråleterapi. Patienterne blev randomiseret 1:1 til enten observation (arm O) eller vedligeholdelsesbehandling med kemoterapi med UFT (arm UFT). Patienterne i UFT-armen modtog behandlingen i en periode på to år uden afbrydelser medmindre de progredierede eller oplevede uacceptable bivirkninger.

Studiets primære endepunkt var PFS, mens de sekundære endepunkter inkluderede OS, sikkerhed og livskvalitet (QoL). Signifikansniveauet var 0,05 (ensidet).

Data viser, at den mediane PFS ved data cutoff ikke var nået i nogen af armene. Femårs-PFS-raten var 61,3 procent (90% CI: 54,8-67,1) I O-armen og 62,0 procent (90% CI: 55,4-67,8) i UFT-armen. HR for PFS for UFT-armen versus O-armen var 0,92 (90% CI: 0,69-1,22).

Femårs-OS-raten var 77,6 procent (90% CI: 71,8-82,4) i O-armen og 76,1 procent (90% CI: 70,1-81,1) i UFT-armen. HR for OS for UFT-armen versus O-armen var 1,04 (90% CI: 0,73-1,47).

Patienterne i UFT-armen oplevede signifikant flere bivirkninger af enhver grad end patienterne i O-armen (93,5 procent versus 73,9 procent). De fleste bivirkninger var grad 1 eller 2. Incidensen af bivirkninger ≥ grad 3 var 15,9 procent i O-armen og 22,6 procent i UFT-armen.