Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


T-celler kan målrettes ovariecancer

Forskere på Wistar Institute har opdaget et receptor-protein, som er overudtrykt på overfladen af forskellige typer af ovarie-kræftceller, herunder to af de mest aggressive subtyper, cellecarcinom og mucinøs ovariecancer.

Opdagelsen indebærer, at forskerne kan have fundet et ideelt terapeutisk mål for behandling med immunterapi.

Det er der også hårdt brug for. Der er kun sket små fremskridt i behandlingen af ovariecancer de seneste 20 år, og der forskes på livet løs over hele verden med henblik på at øge overlevelsen. Den nyeste forskning fokuserer på at udvikle immunterapi, hvor man manipulerer immuncellerne til at genkende, finde og dræbe, eller kontrollere, cancerceller på ovarierne uden at skade sundt væv.

”Vi begyndte at forske i dette for knap fire år siden med det formål at finde en sikker og effektiv immunologisk tilgang til behandlingen af epiteliale ovarietumorer,” siger José R. Conejo-Garcia, professor og programleder af Tumor Microenvironment and Metastasis Program på Wistar Institute og leder af studiet, som er publiceret i Clinical Cancer Research.

”Vi fandt en receptor, der udelukkende var udtrykt på ovarie-kræftceller, og det satte os i stand til at bruge en banebrydende, målrettet T-celle teknologi, som potentielt kunne eliminere cancerceller i patienterne,” siger Conejo-Garcia.

Forskerholdet kunne påvise, at den follikel-stimulerende hormon receptor (FSHR) er udtrykt på kræftcellernes overflade i omkring 50 til 70 procent af alvorlige ovarie-carcinomer, i 70 procent af endometrioide caercinomer, i 67 procent af mucinøse ovarie carcinomer og i 33 procent af clear cell ovarie carcinomer.

Selv om receptoren er udtrykt i ikke-cancerøse ovarieceller, er den ikke udtrykt i noget andet væv i kroppen, og målrettet behandling vil derfor kun påvirke ovarierne, når de dræber de cancerøse celler. I museforsøg fandt forskerne ingen bivirkninger: Intet vægttab, intet tegn på ubehag/smerter, ingen virkning på sundt væv, og leverenzymer og glukose-værdier var ikke påvirket.

 

Alfredo Perales-Puchalt, ph.d og postdoc i Conje-Garcias laboratorium og studiets førsteforfatter siger:

”Ideelt ville vi gerne se denne teknologi brugt efter den indledende behandling med kirurgi og kemoterapi. Tilbagefald er et stort problem i behandlingen af ovariecancer, og vi mener, at den metode, vi har undersøgt, kunne anvendes til at gøre patienten fri for resterende sygdom og drastisk reducere muligheden for, at canceren vender tilbage.”

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.