Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Keytruda EU-godkendt til to nye indikationer ved gynækologisk kræft

Europa-Kommissionen har godkendt Keytruda (pembrolizumab) til to nye indikationer ved gynækologisk kræft.

Godkendelserne er baseret på resultater fra fase III-studierne KEYNOTE-868 og KEYNOTE-A18, som begge har vist forbedret progressionsfri overlevelse (PFS) ved behandling med Keytruda i kombination med henholdsvis kemoterapi og radiokemoterapi.

De to nye indikationer for Keytruda er:

• Keytruda i kombination med carboplatin og paclitaxel som førstelinjebehandling af primært avanceret eller recidiverende livmoderkræft hos voksne for hvem systemisk behandling er hensigtsmæssigt.

• Keytruda i kombination med kemostråleterapi (ekstern strålebehandling fulgt af brachyterapi) til behandling af lokalt avanceret livmoderhalskræft i stadium III-IVA hos voksne, som ikke har modtaget definitiv behandling før.

I KEYNOTE-868, som ligge til grund for den ene godkendelse, viste resultaterne, at ved gennemsnitligt 12 måneders opfølgning i mismatch repair-deficient (dMMR) kohorten, oplevede patienter behandlet med Keytruda plus kemoterapi (112 patienter) en gennemsnitlig PFS, som ikke blev nået (NR; 95% CI, 30,6-NR) sammenlignet med 7,6 måneder (95% CI, 6,4-9,9) for dem givet placebo plus kemoterapi (113 patienter; HR, 0,30; 95% CI, 0,19-0,48; P < 0,001). De estimerede 12-måneders PFS-rater var henholdsvis 74 procent og 38 procent. 

Ved en gennemsnitlig opfølgning på 7,9 måneder for mismatch repair-proficient (pMMR) kohorten var median PFS 13,1 måneder (95% CI, 10,5-18,8) i Keytruda-armen (290 patienter) mod 8,7 måneder (95% CI, 8,4-10,7) i placebo-armen (292 patienter; HR, 0,54; 95 procent CI, 0,41-0,71; P < 0,001). 

Data fra KEYNOTE-A18, som ligger til grund for den anden godkendelse, viste, at ved gennemsnitligt 17,9 måneders opfølgning var gennemsnitlig PFS ikke nået i både Keytruda plus kemostråleterapi-gruppen (529 patienter) og placebo plus kemostråleterapi-gruppen (531 patienter; HR, 0,70). 24-måneders PFS-rater var 68 procent for Keytruda-armen mod 57 procnet for placebo-armen. Den gennemsnitlige samlede overlevelse (OS) var NR i begge grupper, og data krydsede ikke grænsen for statistisk signifikans ved data cutoff (HR, 0,73; 95 procent CI, 0,49-1,07). 24-måneders OS-raterne var 87 procent i Keytruda-gruppen og 81 procent i placebogruppen. 

Med de to nye indikationer er Keytruda nu godkendt til 31 indikationer i EU, heraf fem inden for gynækologisk kræft.

 

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.