Kemo før kemostråleterapi forlænger overlevelsen ved fremskreden livmoderhalskræft
Et kort forløb af induktionskemoterapi efterfulgt af kemostråleterapi forbedrer overlevelsen hos patienter med lokalt fremskreden livmoderhalskræft.
Det viser INTERLACE-studiet, som er det første randomiserede fase III-studie, der viser en signifikant overlevelsesfordel med tilføjelse af induktionskemoterapi før kemostråleterapi ved lokalt fremskreden livmoderhalskræft.
I INTERLACE-studiet, som er publiceret i The Lancet, har en forskergruppe ledet af Mary McCormack fra University College Hospital NHS Trust i London, Storbritannien, undersøgt kemostråleterapi med eller uden induktionskemoterapi for at bestemme, om tilføjelse af induktionskemoterapi forbedrer progressionsfri overlevelse (PFS) og samlet overlevelse (OS).
INTERLACE-studiet blev udført på 32 medicinske centre i Brasilien, Indien, Italien, Mexico og Storbritannien og havde deltagelse af 500 kvinder med lokalt fremskreden livmoderhalskræft. 354 (70 procent) af kvinderne havde stadium IIB-sygdom og 56 (11 procent) stadium IIIB-sygdom. Bækkenlymfeknuder var positive hos 215 (43 procent) patienter.
Kvinderne blev tilfældigt tildelt 1:1 enten standard cisplatinbaseret kemostråleterapi alene (intravenøs cisplatin en gang om ugen i fem uger med 45,0-50,4 Gy ekstern strålebehandling leveret i 20 til 28 fraktioner plus brachyterapi for at opnå et minimum i alt 2 Gy-ækvivalent dosis på 78 til 86 Gy) eller induktionskemoterapi (en gang om ugen intravenøst carboplatin og paclitaxel i seks uger) efterfulgt af standard cisplatinbaseret kemostråleterapi.
Forbedret PFS og OS
230 (92 procent) patienter, der fik induktionskemoterapi, modtog mindst fem cyklusser. Medianinterval mellem induktionskemoterapi og kemostråleterapi var 7 dage. Fire eller flere cyklusser af cisplatin blev givet til 212 (85 procent) deltagere i induktionskemoterapi med kemostråleterapi-gruppen og til 224 (90 procent) af deltagerne i gruppen, der fik kemostråleterapi alene. 462 (92 procent) deltagere modtog ekstern strålebehandling og brachyterapi med en gennemsnitlig samlet behandlingstid på 45 dage.
Efter gennemsnitligt 67 måneders opfølgning var 5-års-PFS 72 procent hos de kvinder, der fik induktionskemoterapi og kemostråleterapi, mens den var 64 procent hos de kvinder, der kun fik kemostråleterapi, med et hazard ratio (HR) på 0,65 (95 procent CI 0,46-0,91, p=0,013). 5-års-OS var 80 procent i induktionskemo- plus kemostråleterapi-gruppen og 72 procent i gruppen, der kun fik kemostråleterapi, med en HR på 0,60 (95 procent CI 0,40-0,91, p=0,015). Fjerntilbagefald var hyppigere i gruppen med kemostråleterapi alene, hvilket tyder på, at induktionskemoterapi med kemostråleterapi var mere effektiv til at kontrollere fjern mikrometastatisk sygdom.
Bivirkninger af grad 3 eller højere blev rapporteret hos 147 (59 procent) kvinder i induktionskemo- plus kemostråleterapi-gruppen mod 120 (48 procent) af 250 kvinder i kemostråleterapigruppen. Hæmatologisk toksicitet (hovedsageligt neutropeni) var mere almindelig ved induktionskemoterapi med kemostråleterapi, især under kemostråleterapi. Hyppigheden af lavgradig trombocytopeni i induktionskemoterapiperioden var lav. Der blev ikke rapporteret om forskelle i vaginale symptomer eller blødning i de to grupper. Grad 1-2 perifer neuropati, træthed, obstipation og dyspnø var mere almindelige i gruppen med induktionskemoterapi med kemostråleterapi, men de var alle forbigående.
