Skip to main content

 


”Vi har manglet en god andenlinje-behandling, så det er rigtig godt nyt,” siger Anja Ør Knudsen.

For første gang: Patienter med pMMR-endometriecancer får adgang til TKI og IO i anden og tredje linje

Medicinrådet anbefaler tyrosinkinase-hæmmeren Lenvima (lenvatinib) i kombination med checkpoint-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab) til patienter med pMMR-endometriecancer, der er progredieret på platinbaseret kemoterapi. Det er en god nyhed for de bedst stillede patienter, siger ledende overlæge Anja Ør Knudsen.

”Vi har manglet en god andenlinje-behandling, så det er rigtig godt nyt,” siger Anja Ør Knudsen, ledende overlæge på Onkologisk Afdeling ved Odense Universitetshospital.

”Det er en ny og bedre behandling, end hvad vi ellers kan give til de patienter, som ikke har effekt af carboplatin længere. Det giver en fordobling af overlevelsen, når man ser på uger.”

Patienter med lokalavanceret, recidiverende eller metastatisk livmoderslimhindekræft med pMMR-status har dermed fået adgang til en ny andenlinje-behandling, hvis deres sygdom er progredieret inden for seks måneder efter behandling med platinholdig kemoterapi, og dermed ikke er kandidater til genbehandling med platin.

Medicinrådet anbefaler kombinationsbehandlingen til patienter med performance status 0–1 og uden tidligere immunterapibehandling.

”Vi skal være skarpe på, at det er patienter, som kan tåle behandlingen, da der kan være en del bivirkninger. Derfor skal de være i god almentilstand,” siger Anja Ør Knudsen.

”En stor del af vores endometriecancerpatienter er pMMR, men ikke alle har performance status 0-1. Men nogle af dem har.”

Anbefalingen gælder både anden og tredjelinje-behandling og dækker omkring 50 patienter årligt.

Ny pris og afgrænset subpopulation

Beslutningen markerer et skift fra Medicinrådets oprindelige afvisning i marts 2023, hvor rådet vurderede, at behandlingen var for dyr i forhold til den kliniske effekt. Den nye anbefaling baserer sig på en revurdering, som udelukkende omfatter patienter med pMMR-status og progressionsfri interval (PFI) under seks måneder efter platin. Samtidig er behandlingen nu vurderet med en ny pris.

Siden 2022 har patienter med dMMR-status haft adgang til dostarlimab i anden linje og siden august 2024 også i kombination med platin i første linje. Immunterapi er dermed stadig ikke tilgængelig for pMMR-patienter i klinisk praksis, hvilket bidrager til relevansen af den nye anbefaling.

”Det er en behandling, vi har kunnet bruge i særlige tilfælde, når vi har søgt om det, men det er noget nemmere og bedre for vores patienter, at vi nu kan give behandlingen, når vi har en god kandidat,” siger Anja Ør Knudsen.

Forlænget overlevelse i relevant patientgruppe

Revurderingen er baseret på en subgruppeanalyse af DOX-populationen (n=329) i det randomiserede fase III-studie KEYNOTE-775. Her indgik patienter med pMMR-status og PFI < 6 måneder, som var præselekteret til behandling med doxorubicin – en gruppe, der svarer til den danske kliniske population, hvor pegyleret liposomalt doxorubicin (PLD) anvendes.

  • Den mediane samlede overlevelse var 64,6 uger med lenvatinib + pembrolizumab mod 36,0 uger med doxorubicin (HR 0,52; 95 % CI: 0,41–0,66)
  • Den mediane progressionsfri overlevelse var 24,1 uger mod 9,0 uger (HR 0,46; 95 % CI: 0,35–0,59)

Patienternes helbredsrelaterede livskvalitet var sammenlignelig i de to behandlingsarme, vurderet ved EQ-VAS og EORTC QLQ-C30.

Flere, men håndterbare bivirkninger

Over 99 procent af patienterne oplevede uønskede hændelser i begge behandlingsarme. I DOX-subpopulationen havde 71,9 procent i lenvatinib + pembrolizumab-armen grad ≥ 3 behandlingsrelaterede bivirkninger, mod 73,8 procent i doxorubicin-armen. Alvorlige bivirkninger forekom hos 51,9 procent i kombinationsarmen og 37,5 procent med doxorubicin.

Hyppigst rapporterede bivirkninger med lenvatinib + pembrolizumab var hypertension (66,3 procent), hypothyreose (49,4 procent), diarré (49,4 procent) og nedsat appetit (43,1 procent). Behandlingen medførte seponering hos 16,3 procent af patienterne, mod 9,4 procent i doxorubicin-armen.

Medicinrådet bemærker, at PLD, som anvendes i dansk praksis, formentlig har en bedre tolerabilitet end doxorubicin, og at sikkerhedsprofilen derfor ikke er fuldt repræsentativ. Lenvatinib kan dog dosisreduceres ved bivirkninger, og patienterne kan startes op på lavere dosis, skriver rådet. Kombinationen gives i maksimalt to år fra behandlingsstart.

På trods af en højere behandlingspris end PLD vurderer Medicinrådet, at de samlede omkostninger er acceptable i forhold til den kliniske effekt.

 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.