Medicinrådet gør PARP-hæmmeren Rubraca til muligt andet valg ved BRCA-muteret arvelig æggestokkræft
Rubraca (rucaparib) kan fremover overvejes som vedligeholdelsesbehandling af voksne med arvelig BRCA-muteret kræft i æggestokke, æggeledere eller i bughinden, og ved somatisk sygdom er lægemidlet ligestillet olaparib og niraparib. Det anbefaler Medicinrådet, der har placeret PARP-hæmmeren direkte i en behandlingsvejledning.
Indplaceringen blev endeligt besluttet på rådsmødet den 21. maj. Lynparza (olaparib) skal fortsat bruges til 95 procent af populationen. Rucaparib har fået tildelt kategorien ’overvej’ i behandlingsvejledningen.
”Vi har fået en ekstra dreng i klassen, og det er altid glædeligt, når man har et ekstra stof, man kan tilbyde sine patienter, hvis olaparib er forbundet med bivirkninger,” siger Trine Lembrecht Jørgensen, der er overlæge og klinisk lektor på Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. Hun sidder også med i Medicinrådets fagudvalg for gynækologisk kræft.
Således har onkologer nu to alternativer, både Zejula (niraparib) og rucaparib, i de tilfælde, hvor det ikke er hensigtsmæssigt at give olaparib.
For nydiagnosticerede patienter med somatisk BRCA-muteret kræft i æggestokkene vurderer Medicinrådet, at de tre lægemidler olaparib, niraparib og rucaparib fremover kan ligestilles og de optræder nu alle tre i kategorien ’anvend’.
”Vi ved jo fra SOLO-1-studiet (omhandlende olaparib, red.), at der var flotte data på folk med den arvelige type æggestokkræft. I den anden setting med somatiske mutationer er de tre midler også for mig at se fuldstændig ligestillede, så vi kommer til at justere og skifte mellem præparaterne ud fra bivirkningsprofilen,” siger Trine Lembrecht Jørgensen, der ikke er bekendt med prisforskellene mellem de enkelte præparater.
Forbedret PFS
Anbefalingen af rucaparib er baseret på data fra ATHENA-MONO-studiet, fremgår det af Medicinrådets bilag i forbindelse med den nye indplacering. Her blev vist en signifikant forbedring i progressionsfri overlevelse (PFS) blandt patienter med BRCA-mutation sammenlignet med placebo (median PFS ikke nået vs. 16,7 måneder i henholdsvis rucaparib- og placebogrupperne) med en hazard ratio på 0,47 (95 % CI: 0,26 til 0,84). Den samlede overlevelse (OS), median OS, var ikke nået i hverken rucaparib- eller placebogruppen efter 37 måneders opfølgning. Der var ingen forskel på livskvalitet mellem rucaparib- og placebogrupperne.
Rucaparib fik en betinget markedsføringstilladelse af EMA i maj 2018. Denne blev ændret til en egentlig markedsføringstilladelse i november 2022.
Den anbefalede dosis af rucaparib er 600 mg to gange dagligt. Det skønnes, at dosisreduktion vil være nødvendig for cirka halvdelen af patienterne, heraf at cirka 20 procent vil blive dosisreduceret til 500 mg to gange dagligt, og at cirka 30 procent vil blive dosisreduceret til 400 mg to gange dagligt i løbet af et behandlingsforløb. Det vurderes, at cirka 10 procent af patienterne ophører behandlingen med rucaparib på grund af uacceptable bivirkninger. Behandlingen med rucaparib fortsættes indtil sygdomsprogression, uacceptabel toksicitet eller afslutning af to års behandling.
Trine Lembrecht Jørgensen er ikke bekendt med farmakologiske forskelle mellem stoffernes virkningsmekanismer. Derfor har hun foreløbigt ingen viden om, hvor ofte det – på dansk grund – nye stof vil blive taget i brug.
Lægemidlet er først anbefalet af Medicinrådet, når lægemiddelrekommandationen er offentliggjort.