Skip to main content

 

Langt færre kvinder får fjernet livmoderen

På tyve år er antallet af danske kvinder, som får fjernet livmoderen, halveret. Det viser en ny årsrapport fra Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database i Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. Udbredelsen af medicinsk vægttabsbehandling kan spille ind på udviklingen, vurderer ledende overlæge Annette Settnes.

Den nye årsrapport viser, at der fra 1. juni 2024 til 31. maj 2025 fik i alt 2.287 danske kvinder fjernet livmoderen, også kaldet en hysterektomi. Det svarer til et fald på ni procent. I et længere perspektiv er der sket en halvering på tyve år, viser den nye årsrapport.

Den væsentligste årsag til det store fald er nye behandlingsmuligheder, mener formanden for Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database, ledende overlæge Annette Settnes fra Nordsjællands Hospital. For eksempel har forskning vist, at det ikke er hensigtsmæssigt at fjerne livmoderen ved nedsunken livmoder (prolaps). Det har betydet knap 1.000 færre hysterektomier om året. I dag fjerner man også polypper og små muskelknuder ved skånsom kikkertoperation. Engang var det et argument for at fjerne livmoderen.

Antallet af hysterektomier er nu så lavt, at databasens styregruppe opfordrer til, at man overvejer at centralisere hysterektomi-kirurgien på færre enheder for at opretholde en professionel standard.

Færre komplikationer end tidligere

For de kvinder, som har behov for at få foretaget en hysterektomi, er indgrebet i dag forbundet med langt færre komplikationer end tidligere. For tyve år siden fik cirka tyve procent af kvinderne større komplikationer i forbindelse med hysterektomi. Nu er andelen nede på fire-fem procent. 

Ud af de 2.287 kvinder, der i seneste årsopgørelse fik fjernet livmoderen, er 57 procent gået hjem samme dag, og 89 procent er udskrevet efter højest én overnatning.

Årsrapporten viser, at en stadigt større del af kvinderne opereres ved hjælp af en robotassisteret kikkertoperation. På landsplan bliver 39 procent af hysterektomierne i dag foretaget med robot, hvilket er en stigning på 11 procentpoint på to år. Den geografiske variation er dog stor. For eksempel bliver 93 procent af hysterektomierne på Sygehus Lillebælt foretaget med robot, mens andre afdelinger endnu ikke har anskaffet sig en robot.

Annette Settnes er sammen med kolleger ved at undersøge andelen af komplikationer ved robotkirurgi. Meget tyder på, at patienterne får færre komplikationer og er i stand til at komme hurtigere hjem, når de opereres ved hjælp af robot. 

Vægttabsmedicin kan påvirke antallet af operationer

Der er to tungtvejende årsager til, at kvinder får foretaget en hysterektomi: Fibrom (godartet tumor i livmoderen) og blødningsforstyrrelser. I forhold til kraftige blødninger har Annette Settnes en tese om, at udbredelsen af vægttabsmedicin som Wegovy (semaglutid) og Mounjaro (tirzepatid) kan betyde et yderligere fald i antallet af hysterektomier.

”Min ph.d. handlede om risikofaktorer til fjernelse af livmoderen på godartet baggrund. En af risikofaktorerne var weight cycling: når ens vægt er ustabil, har man større risiko for at udvikle blødningsproblemer. Derfor er min vurdering, at vægttabsmedicin kan have en effekt på udviklingen af blødningsproblemer,” siger Annette Settnes i en pressemeddelelse.

Kultur

DOKUMENTAR: CPH:DOX-aktuelle ’Conscious’ kaster et poetisk blik på, hvad der sker, når hjernen langsomt mister grebet om virkeligheden. Det er visuelt flot forløst, men også en smule stillestående. 

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).