Karinvolvering indikerer øget risiko ved livmoderhalskræft
ESMO: Patienter med livmoderhalskræft og indvækst i blodkar har dårligere overlevelse end patienter med indvækst i lymfekar. Forskellen ses også efter kurativt intenderet operation i tidligt stadium – et fund, der rejser spørgsmål om risikovurderingen og behovet for efterbehandling.
Det viser et nyt dansk kohortestudie, som blev præsenteret på ESMO 2026 (abstract #1305P).
Efter justering for alder, komorbiditet og sygdomsstadium var indvækst i blodkar forbundet med højere dødelighed end indvækst i lymfekar. Den justerede hazard ratio for kræftspecifik død var 1,94 (95% CI 1,20-3,14), mens HR for død uanset årsag var 1,51 (95% CI 1,01-2,25).
Resultaterne peger dermed på, at det kan have prognostisk betydning, hvilken type kar kræftcellerne invaderer. Indvækst i blodkar og lymfekar beskrives samlet som lymfovaskulær invasion (LVSI), der allerede er forbundet med lymfeknudemetastaser og recidiv ved livmoderhalskræft. Ifølge forskerne skelner internationale kliniske retningslinjer imidlertid ikke mellem de to former i vurderingen af LVSI.
Studiet tog udgangspunkt i 3.031 patienter med livmoderhalskræft og kendt LVSI-status, identificeret i Dansk Gynækologisk Cancer Database med data fra perioden 2005-2022. Data fra knap 2.900 patienter indgik i analyserne.
Patienterne blev inddelt i fire grupper: ingen karinvasion, blodkarinvasion (BVI), lymfekarinvasion (LVI) eller kombineret blod- og lymfekarinvasion (BLVI). Den mediane opfølgning varierede mellem grupperne fra 68,6 til 120,1 måneder.
Alle tre former for karinvasion var forbundet med signifikant dårligere samlet og kræftspecifik overlevelse sammenlignet med fravær af karinvasion. Sammenhængene bestod efter justering for alder, Charlson Comorbidity Index og FIGO 2018-stadium.
Forskellen mellem blodkar- og lymfekarinvasion var også til stede i en subanalyse af patienter med tidlig livmoderhalskræft, som havde gennemgået kurativt intenderet kirurgi. Her var blodkarinvasion forbundet med højere kræftspecifik dødelighed end lymfekarinvasion (justeret HR 2,30; 95% CI 1,22-4,32).
Relevant for danske guidelines
I de danske DMCG-retningslinjer anbefales adjuverende kemostrålebehandling til patienter med højrisikofaktorer i form af lymfeknudemetastaser, parametrieinvasion eller manglende radikalitet i resektionsranden. Blodkarinvasion er ikke angivet som en selvstændig indikation.
Forskerne foreslår, at patienter med blodkarinvasion kan have mikroskopisk hæmatogen spredning, som ikke er opdaget ved stadieinddelingen. Det kan ifølge deres hypotese medføre, at sygdomsudbredelsen undervurderes, og at nogle patienter kan have behov for adjuverende onkologisk behandling.
Studiet dokumenterer dog en prognostisk sammenhæng og afklarer ikke, om efterbehandling forbedrer overlevelsen hos patienter med blodkarinvasion. De beskrevne modeller er justeret for alder, komorbiditet og stadium, men andre forskelle mellem patientgrupperne kan have påvirket resultaterne.
Forskerne konkluderer, at underopdeling af LVSI kan tilføre klinisk relevant prognostisk information og bidrage til udviklingen af fremtidige behandlingsstrategier. Om blodkarinvasion bør ændre udvælgelsen til efterbehandling, kræver yderligere undersøgelser.