Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Danskere identificerer mulig ny markør for PARP-hæmmer-effekt

ASCO: PARP-hæmmere har ændret prognosen for æggestokkræftpatienter markant, men hvordan får man på forhånd identificeret de kvinder, som har gavn af den dyre behandling?

Det spørgsmål er baggrunden for et dansk studie (Abstract 5540), som har undersøgt om såkaldt metyleret cirkulerende tumor-DNA kan bruges som markør for effekten af PARP-hæmmere i æggestokkræftpatienter, som har mutationer i genet BRCA.

Overlæge på Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus, professor Karina Dahl Steffensen leder studiet, hvis resultater hun præsenterede på en poster på ASCO mandag den 4. juni.

”Det, som alle taler om her på ASCO, er prædiktive biomarkører, som på forhånd kan vælge de patienter, hvor der er gevinst ved en behandling. PARP-hæmmere er dyr medicin – nogle af de nye PARP-hæmmere koster 80.000 kr. om måneden per patient. Så skal man give det til 100 procent, eller skal man prøve at sortere dem fra, hvor det måske ikke virker? Det handler både om økonomi, men også om at spare patienterne for en behandling, der ikke virker, og bivirkninger, de ikke burde have fået,” siger Karina Dahl Steffensen.

Bivirkningerne ved PARP-hæmmerne ser på papiret ikke så slemme ud. Det drejer sig mest om kvalme og træthed. Men kan man spare patienterne for det, vil det også hjælpe livskvalitetsmæssigt, pointerer Karina Dahl Steffensen.

”Det behøver ikke være dødelige bivirkninger eller diarré 24 timer i døgnet for at ødelægge livskvaliteten. Kvalme og træthed er meget generende for patienten, så hvis du kan spare dem for det ved på forhånd at filtrere dem fra, hvor det ikke virker, vil det gøre en stor forskel,” siger hun.

De data, som Karina Dahl Steffensen præsenterede på ASCO, tager afsæt i et fase II-studie, hvor forskerne fra Vejle har behandlet kvinder med tilbagefald af BRCA-positiv æggestokkræft med PARP-hæmmeren veliparib. Kvinderne stod i gennemsnit over for at skulle have behandling for femte gang, så de var uhelbredeligt syge og var blevet modstandsdygtige over for kemoterapi.

Behandlingen med veliparib resulterede i, at 60 procent af kvinderne fik en periode, hvor deres sygdom trak sig tilbage, og de var fri for symptomer. Det vil sige, at 40 procent ikke havde gavn af behandlingen.

Mulig ny markør

Studiets resultater blev publiceret for et halvt år siden og rejste spørgsmålet, om man på forhånd kunne have udpeget, hvilke kvinder der ville have fået gavn af behandlingen. I forsøget på at forudsige det, valgte forskerne af fokusere på genet HOXA9, som er med til at regulere celledeling og modning af celler. HOXA9 findes hos alle mennesker, men fungerer ikke optimalt hos kvinder med æggestokkræft.

Forskerne har for hver af de 32 kvinder, der har deltaget i det nye forsøg, undersøgt, om HOXA9 er metyleret eller ej, både inden de fik den første behandling med veliparib og i løbet af behandlingen. Metylering er essentielle biokemiske processer, som blandt andet at tænde og slukke for gener – altså om genet er aktivt eller ej.

Resultaterne viste, at de kvinder, hvor HOXA9-gen ikke var metyleret, havde en signifikant længere progressionsfri overlevelse end de kvinder, hvor HOXA9 var metyleret. Det var tilfældet allerede, inden kvinderne fik behandlingen, og der er korrigeret for faktorer som alder, performance status og platinsensitivitet.

Testen i studiet er en såkaldt ’liquid biopsy’ (blodprøve) af såkaldt tumorcirkulerende tumor-DNA og dermed beskæftiger studiet sig med et af de hotteste emner inden for kræft pt.

”En liquid biopsy kræver ikke, at jeg skal ind og have en bid af patientens svulst i form af en biopsi eller en vævsprøve. Hvis det er fire år siden, at en patient fik diagnosen, betyder det dermed, at jeg ikke skal ned i kælderen og hente væv op, som er fire år gammelt – uden at vide, om det har ændret karakter i de år, der er gået. Og hvis jeg skal have en opdateret prøve, vil det kræve, at jeg skal have patienten på operationsbordet og bedøve hende, og måske er der en lunge, der klapper sammen, eller en lever, der bløder,” siger Karina Dahl Steffensen og fortsætter:

”Vi har taget blodprøver løbende, og har prøver fra kvinderne kom ind ad døren første gang og fra hver eneste gang, de siden er kommet på afdelingen. Nogle af patienterne har jeg 50 blodprøver på.”

Perspektiverne i studiets fund er, at det ser ud som om, at man kan bruge metylering af HOXA9 som markør for, hvem der vil få gavn af behandling med en PARP-hæmmer. Fordi studiet er et såkaldt hypotesegenererende studie, skal der dog flere patienter til for at vise, om konklusionen holder, understreger Karina Dahl Steffensen og oplyser, at hun er i gang med at planlægge et større forsøg.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift