Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

De fysisk bedste livmoderkræftpatienter har det sværest efter operation

Et nyt dansk studie har set på, hvor hurtigt kvinder med livmoderkræft i tidligt stadium kommer tilbage til det fysiske udgangspunkt, de havde, inden de gennemgik operation (robotkirurgi).

Studiet konkluderer, til forskernes overraskelse, at det tager længere tid for de kvinder, der havde det bedste udgangspunkt inden operationen, at komme helt tilbage igen, end det gør for dem, der havde et dårligere udgangspunkt. Det fortæller ph.d.- studerende ved Syddansk Universitet, Siv Lykke Jørgensen, som er læge på Gynækologisk-obstetrisk Afdeling, Odense Universitetshospital, og står bag studiet.

”Det var ikke det, vi havde forventet. Vi regnede med, at dem, der var dårligst, ville have sværest ved at komme tilbage til deres udgangspunkt. På den anden side giver det også rigtig god mening, at det tager knapt så lang tid at ’gå igen’, som det gør at ’løbe et maraton igen’. Hvis du har et rigtigt godt udgangspunkt, tager det længere tid at komme derhen igen,” siger Siv Lykke Jørgensen.

I undersøgelsen har Siv Lykke Jørgensen brugt et helt nyt instrument fra European Organisation for Research and Treatment of Cancer (EORTC). Udgangspunktet for værktøjet er et spørgeskema, som er rettet mod en række kernesymptomer hos kræftpatienter, og skemaet er i sin traditionelle papirform brugt i mere end 3.000 studier og oversat til mere end 100 sprog (EORTC-QLQ C30). For nylig har EORTC udviklet en computeradaptiv testversion af spørgeskemaet (EORTC CAT Core), som Siv Lykke Jørgensen, som den første i verden, har fået lov at bruge i et klinisk studie.

Individualiserede spørgsmål og information

I EORTC CAT Core er der for hvert område, der undersøges, en række spørgsmål, som er valideret på en skala. Når patienten har svaret på et spørgsmål, udvælger computeren det næste spørgsmål ud fra, hvad der er mest relevant for patienten. Det vil sige, at skemaet undervejs i spørgeprocessen bliver tilpasset den enkelte patient. På den måde får lægen mest mulig information ud af patienten med færrest muligt spørgsmål.

”I de traditionelle skemaer har man samlet nogle få spørgsmål, der skal dække rigtig bredt. På den måde er der mange spørgsmål, man ikke får ret meget information ud af. Når man skal favne en så aldersmæssigt bred patientgruppe som livmoderkræftpatienter, giver det rigtig god mening at bruge et spørgeskema, der er mere individualiseret,” siger Siv Lykke Jørgensen.

Også med hensyn til den information, som patienten skal modtage i forbindelse med operationen, giver det god mening, at den er mere differentieret, påpeger Siv Lykke Jørgensen.

”Som det er nu, har vi en standardiseret information til alle patienterne, selvom det er en patientgruppe, som strækker sig helt fra kvinder i 30’erne til kvinder sidst i 90’erne. Vi kan bruge skemaet til at kortlægge, hvor patienterne ligger, inden de skal opereres, og ud fra det forberede dem på, hvordan de skal forvente, at det går bagefter,” siger hun og tilføjer:

”Hvis man f.eks. som 45-årig plejer at løbe 10 km om dagen, er det godt at være forberedt på, at der godt kan være nogle smerter, når man begynder at løbe igen, men at det ikke er farligt. Hvis man ved, hvad man kan forvente, kan det gøre en forskel for, hvordan man agerer i forhold til sine hverdagsaktiviteter.”

Siv Lykke Jørgensen ser det som en potentiel mulighed, at computerversionen af spørgeskemaet på langt sigt indføres på de danske afdelinger, der opererer kvinder med livmoderkræft.

”Jeg vil absolut lægge op til, at det kan være fornuftigt at kigge nærmere på muligheder for at benytte dette redskab i den kliniske hverdag. Skemaet gør, at man kan stille de mest relevante spørgsmål på forskellige tidspunkter i forløbet, afhængig af hvad man helst vil vide noget om. På den måde vil vi både kunne forberede patienterne på, hvad de kan forvente efter operationen og samtidig have mulighed for en tættere og mere individuel opfølgning, end den vi har nu,” siger hun.

Hun tilføjer desuden, at computerskemaet har den fordel, at det sender resultaterne direkte ind i de elektroniske systemer, så lægen kan evaluere med det samme.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift