Skip to main content

 

Danske æggestokkræftpatienter venter stadig på potent stof

Mere end et år efter, at der blev givet grønt lys til markedsføring af Zejula (niraparib) i Europa, må danske kvinder med æggestokkræft stadig se langt efter at få tilbudt den effektive PARP-hæmmer.

Formand for patientforeningen KIU (Kræft I Underlivet) Birthe Lemley, som sidder i Medicinrådets fagudvalg vedrørende æggestokkræft, forventer, at Zejula tidligst kan være tilgængeligt for patienterne i starten af 2019.

”Så har det varet næsten halvandet år, fra firmaet sendte sin ansøgning til Medicinrådet. Som formand for KIU kan jeg kun sige, at det har været en frygteligt langvarig proces, og at patienterne har ventet rigtigt længe på det her lægemiddel,” siger Birthe Lemley.

Fordi Zejula har en markedsføringstilladelse i Europa, kan den enkelte danske onkolog godt søge om at bruge det til den enkelte patient, selvom behandlingen ikke er godkendt af Medicinrådet. Det er dog en omstændelig proces, påpeger Birthe Lemley.

”Den onkolog, som vælger at behandle sine patienter med Zejula, skal igennem en stor arbejdsbyrde. Det, vi hører, fra vores medlemmer, er, at flere patienter på Rigshospitalet får Zejula, og at nogle af dem har rigtig god effekt. Så vidt jeg er orienteret, lyder meldingen på de fleste andre hospitaler, at fordi Zejula endnu ikke er godkendt som standardbehandling, kan det ikke lade sig gøre at få behandlingen. Så der er en skævvridning, som har foregået, siden Zejula fik sin markedsføringstilladelse for snart et år siden,” siger hun.

Små sygdomsgrupper lider under habilitetskrav

Det Europæiske Lægemiddelagentur, EMA, gav en positiv udtalelse for markedsføring af Zejula 14. september 2017, og seks dage efter indsendte firmaet bag Zejula, Tesaro, en midlertidig ansøgning til Medicinrådet. 16. november 2017 gav Europa-Kommissionen grønt lys, og dermed kunne Tesaro indsende en endelig ansøgning til Medicinrådet. Fra den dag, den endelige ansøgning indsendes, har Medicinrådet 12 uger til at udarbejde en anbefaling af et nyt lægemiddel. Det vil sige, at Zejula under normale omstændigheder skulle have været klar til national ibrugtagning i februar 2018.

Problemer med at finde en fagudvalgsformand, som levede op til Medicinrådets habilitetskrav, gjorde dog, at fagudvalget først kunne gå i gang med arbejdet i februar 2018, efter at  professor i klinisk onkologi Jørn Herrstedt trådte ind på posten.

Birthe Lemley peger på, hvor svært det er inden for de mindre sygdomsgrupper at finde fagudvalgsformænd, som lever op til Medicinrådets habilitetskrav.

”Inden for de små sygdomsområder er det næsten umuligt at finde en fagudvalgsformand, som ikke på en eller anden måde har en tilknytning til medicinalindustrien. Fordi man har stillet de her meget strenge krav op, er det meget sværere at få godkendt et lægemiddel til små sygdomsområder nu, end det har været før. Det har jeg tænkt mig at tage op med sundhedsministeren, for det kan ikke være meningen, at det skal være udfaldet, at det nu er blevet vanskeligere for patienter med sjældnere sygdomme at få et bestemt lægemiddel,” siger hun.

Fagudvalget stadig ikke fuldt besat

Fagudvalget vedrørende kræft i æggestokkene mangler stadig fem medlemmer i at være fuldt besat. Den eneste region, der er lykkedes med at udpege et medlem, er Region Midtjylland. Fra Region Nordjylland og Region Hovedstaden lyder årsagen til den manglende udpegelse, at de ikke kan "udpege en kandidat, der opfylder Medicinrådets habilitetskrav", mens årsagen fra Region Sjælland og Region Syddanmark lyder, at de ikke kan "finde egnede kandidater, der ønsker at deltage i fagudvalget".

Dansk Gynækologisk Cancer Gruppe (DGCG) er i øjeblikket i gang med at udpege en person, der skal sidde i fagudvalget, som alt i alt gerne skal nå op på 12 medlemmer.

Medicinrådets sekretariat oplyser, at man så sent som i sommer, uden held, igen har spurgt regionerne, om de har fundet nogle egnede kandidater til fagudvalget. For, at arbejdet på æggestokkræftområdet ikke forsinkes yderligere, har man valgt at bruge fagudvalget i sin nuværende form, selvom det ikke er fuldt besat, oplyser Medicinrådet - som dog stadig håber på at ende med et fuldt besat fagudvalg for æggestokkræft.

Fagudvalget har netop, per 11. oktober, færdiggjort en protokol for vurdering af klinisk merværdi for det lignende stof Lynparza (olaparib), mens udvalget er i gang med at udarbejde vurderingen af klinisk merværdi for Zejula. Den skal drøftes på et rådsmøde, hvorefter selve anbefalingen om, hvorvidt Zejula skal indføres som standardbehandling i Danmark, skal drøftes på et efterfølgende rådsmøde.

Processen kan følges her på medicinrådet.dk

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.