Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser


Mansoor Mirzas 2. år med PARP-hæmmerne: Langtidsdata betryggende

ESMO2018: Siden de første, overbevisende, resultater for PARP-hæmmeren Zejula (niraparib) blev præsenteret af danske Mansoor Mirza fra Rigshospitalet for to år siden, er der sket meget på området.

Både Zejula og det lignende stof Lynparza (olaparib) er blevet godkendt til brug i USA og Europa, og en tredje PARP-hæmmer, Rubraca (rucaparib), forventes godkendt i starten af næste år.

For en måneds tid siden præsenterede Mansoor Mirza på 17th Biennial Meeting of the International Gynecologic Cancer Society (IGCS) i Kyoto fireårsdata for Zejula. Dataene viser, at patienterne har minimale bivirkninger, når de første tre måneder af behandlingen er overstået, og at patienterne ikke udgår af studiet på grund af bivirkninger efter de første tre måneder.

Fireårsdataene viser desuden, at størstedelen af patienterne stadig ikke få tilbagefald.

”Det er meget betryggende, at der er langtidsdata, som viser, at der er langtidsrespons. Effekten holder stik på samme måde, som den har gjort fra starten,” siger Mansoor Mirza.

Ud fra alle de studier, der efterhånden er lavet på området, holder Mansoor Mirza fast i det statement, han kom med, på ESMO for to år siden, nemlig at æggestokkræft er på vej til at blive en kronisk sygdom.

”For nogle patienter bliver æggestokkræft en kronisk sygdom. Nu har jeg fireårsdata, der viser, at 60 patienter ud af 365 ikke har progredieret i løbet af fire år. Jeg tror på, at for dem bliver æggestokkræft en kronisk sygdom, de kan leve med kræft i lang tid. Jo længere tid, der går, desto mere tror jeg på det,” siger Mansoor Mirza.

Vægten spiller ind på bivirkninger

En af de andre ting, Mansoor Mirzas forskergruppe har set på, er, om man kan gøre noget for at mindske bivirkningerne ved behandlingen med Zejula. Selvom bivirkningsprofilen ved Zejula i det studie, der lå til grund for godkendelsen af stoffet (ENGOT-OV16/NOVA), var bedre end ved kemoterapi, fik mere end hver tiende patient bivirkninger af alvorlighedsgraden 3 eller 4. 28 procent fik trombocytopeni, 25 procent fik anæmi, og 11 procent fik neutropeni.

Nu har NOVA-forskerholdet fundet ud af, at kvindernes vægt har indflydelse på, hvor meget af stoffet de skal have.

”Vi har set på, om vi kunne mindske bivirkningerne ved at gøre noget andet, end det vi gjorde i det første studie. Vi har fundet ud af, at de kvinder, som vejer 77 kg eller mindre, eller hvis trombocyttal ikke er gode nok til at starte med, ikke skal starte med 300 mg, men med 200 mg. Så bliver bivirkningsprofilen meget bedre,” siger Mansoor Mirza.

Resultaterne fra NOVA-studiet er publiceret i Annals of Oncology.

En anden ting, der undersøges for tiden, er, om man kan behandle med PARP-hæmmere tidligere i behandlingsforløbet. Søndag den 21. oktober præsenteres på ESMO’s Plenary Session sidst på eftermiddagen de første upfront-data fra fase III-studiet SOLO1, som har undersøgt, hvordan det er gået patienter med BRCA-mutationer, der er blevet behandlet med en PARP-hæmmer (i dette tilfælde Lynparza (olaparib)) ved diagnosetidspunktet frem for ved tilbagefald. Resultaterne for, hvordan det er gået patienterne uden BRCA-mutationer kommer i slutningen af næste år, oplyser Mansoor Mirza.

Kombination bliver næste store skridt

Foruden æggestokkræft bliver PARP-hæmmerne for tiden også testet i prostata-, bryst-, bugspytkirtel- og lungekræft. Der bliver præsenteret resultater for PARP-hæmmernes effekt på prostatakræft på dette års ESMO-kongres.

Det næste store skridt forventer Mansoor Mirza bliver kombinationer af PARP-hæmmere med andre typer af stoffer. Der er flere studier på vej, der undersøger PARP-hæmmere i kombination med immunterapi, og i øjeblikket tester Nordic Society of Gynaecological Oncology's forskerhold Zejula i kombination med Avastin (bevacizumab) over for Zejula alene i flere end 100 patienter.

”Det vigtigste fremover bliver at kombinere PARP-hæmmere med andre stoffer, f.eks. anti-angiogenese stoffer, som vi har gjort det i vores studie. Vi præsenterer først resultaterne tidligt næste år, men kombinationen ser rigtig lovende ud,” siger Mansoor Mirza.

Han er overbevist om, at næste store fremskridt inden for æggestokkræft bliver en kombination af flere stoffer.

”Vi kommer til at se en kombination af PARP-hæmmer, immunterapi og anti-angiogenese stoffer. Der skal flere studier til, men med den synergi, der er mellem de tre typer af stoffer, må man forvente, at de sammen vil give et meget bedre resultat end hver for sig. Jeg tror, at vi med kombinationsbehandlinger kommer til at se bedre og bedre outcome for patienterne, og at tiden til progression bliver længere og længere. Så jeg kan kun blive mere og mere overbevist om, at æggestokkræft bliver en kronisk sygdom,” siger Mansoor Mirza.

Hans forskergruppe starter næste år et investigatorinitieret studie, der skal undersøge kombinationen af PARP-hæmmer, Avastin og immunterapi.

Den billigste skal bruges

Udover Zejula findes der to andre PARP-hæmmere: Lynzarpa, der som den første i maj blev godkendt til brug i Europa, og rucaparib, som forventes godkendt i starten af 2019. Hverken effekt- eller bivirkningsmæssigt er der de store forskelle de tre stoffer imellem. Zejula skal dog tages en gang om dagen, mens de to andre stoffer skal tages to gange om dagen.

Selvom der ikke er meget, der taler for, at det klinisk set er nyttigt med flere PARP-hæmmere, er det set med økonomiske briller kærkomment, at der er kommet flere PARP-hæmmere til, påpeger Mansoor Mirza.

”Det er rigtig godt, fordi det presser prisen ned, at der er konkurrence. Det er en dyr medicin for samfundet at betale for, så hvis vi har flere stoffer, kan vi konkurrere dem mod hinanden og få prisen presset så langt ned som muligt. Jeg synes helt klart, at vi skal bruge den, der ender med at blive billigst,” siger han.

En måneds behandling med en PARP-hæmmer koster cirka 40.000 kr., anslår Mansoor Mirza. Behandlingen vil være relevant for cirka halvdelen af alle æggestokkræftpatienter. Der lever cirka 4.659 kvinder med æggestokkræft i Danmark, og der diagnosticeres cirka 553 nye tilfælde om året.

”Når behandlingen er så god, virker den også i lang tid. Så det vil helt klart påvirke vores budget – og vores allesammens skattepenge – at skulle behandle med PARP-hæmmerne. Vi kan ikke afvise at give behandling ud fra økonomi, men vi kan spille firmaerne ud mod hinanden og få prisen ned,” siger Mansoor Mirza.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift