Overlæge er håbefuld: Studier viser vejen til bedre Lu-PSMA-617-behandling ved mCRPC

ASCO GU: Danske prostata-onkologer vil gerne bruge Lutetium 177-PSMA-617 (Lu-PSMA), når en mCRPC-patient har udtømt sine behandlingsmuligheder. Lægemidlet er godkendt af EMA, men producenten har endnu ikke søgt Medicinrådet, og lægemiddelkomiteen afslår nu de individuelle ansøgninger, fortæller overlæge Peter Meidahl Petersen. Ny viden giver dog fornyet håb. 

På den amerikanske kræftkongres ASCO GU 2025, under en session, der fokuserede på potentialet ved radioligand-behandlinger, blev der præsenteret data fra to studier, som viste, at radioliganden Lu-PSMA er et generelt virksomt lægemiddel for prostatakræft.

Det ene studie viste, at kombinationen af ARPI’en enzalutamid (ENZA) og Lu-PSMA i første linje øger overlevelsen og livskvaliteten betydeligt sammenlignet med enzalutamid alene. Det andet studie viste, at Lu-PSMA er virksomt som andenlinjebehandling efter progression på førstelinje ARPI.

Vigtig ny viden

Resultaterne er på linje med tidligere studiers resultater, men vigtigere for behandlingen i Danmark er, at studierne giver ny viden om bedre brug af Lu-PSMA.

I det første studie fortsattes behandlingen kun, hvis der efter to Lu-PSMA-behandlinger var bedring, vurderet med PSMA-scanning. Det andet studie viste, at effekten af behandlingen spores i mængden af fragmenter af cirkulerende tumor-DNA (ctDNA) allerede efter to runder behandling.

”Det er vigtig viden, og det er noget, jeg vil tage med hjem,” siger Peter Meidahl Petersen, overlæge på Rigshospitalets kræftafdeling. Han var til stede på kongressen og overværede sessionen.

Lægemiddelkomitéer afviser

Peter Meidahl Petersen og kollegerne har søgt de regionale lægemiddelkomitéer om at få lov til at bruge Lu-PSMA off-label, når de vurderede at have en relevant patient, der havde udtømt andre muligheder. De har tidligere fået grønt lys af komitéen, men med EU’s markedsføringstilladelse for lægemidlet og indikationen, er behandlingen blevet dyrere, og det ser derfor ud til at være blevet svært at opnå individuel tilladelse, fortæller Peter Meidahl Petersen.

Med den nye viden fra ASCO GU håber han, at døren kan sættes på klem igen.

”Vi står med en behandling, vi ved, der virker for en del af patienterne, men som vi ikke har adgang til i øjeblikket. Hvis vi kan stoppe behandlingen efter bare to runder, når vi kan se ved hjælp af ctDNA og PSMA-scanninger, at patienten ikke responderer, så kan det være, at vi i højere grad kan overtale lægemiddelkomitéen til at give grønt lys, da behandlingen vil være mindre omkostningstung. Vi sikrer altså, at patienterne kun får behandlingen, hvis den er effektiv, og samtidig sparer vi sundhedsvæsenet for en uhensigtsmæssig udgift,” siger Peter Meidahl Petersen.

Forlænget overlevelse

På ASCO-GU-sessionen med titlen ’Understanding Radioligand Therapies for Advanced Prostate Cancer’ blev der præsenteret data fra det kontrollerede fase II-studiet ENZA-p (ANZUP 1901, abstract #17), der undersøgte LU-PSMA+ENZA over for ENZA alene hos behandlingsnaive patienter med metastatisk kastrationsresistent prostatakræft.

Data viste efter en median opfølgning på 34 måneder, at patienterne i Lu-PSMA+ENZA-armen havde en median samlet overlevelse (OS) på 34 måneder mod 26 måneder med enzalutamid alene (HR 0,55; 95 % CI, 0,36-0,84; p=0,005).

Samtidig viste studiet, at behandlingen også forbedrede livskvaliteten. Efter 12 måneder havde 40 procent af patienterne i Lu-PSMA-armen stabil overordnet helbred og livskvalitet (OHQL) mod 13 procent i enzalutamid-armen (p<0,001). Fysisk funktion blev ligeledes bevaret i 38 procent af Lu-PSMA-617-patienterne mod 17 procent i enzalutamid-armen (p<0,001).

Desuden oplevede patienterne i Lu-PSMA-617-armen lavere smerte- og træthedsniveauer, hvilket understøtter behandlingens kliniske relevans, konkluderede forskerne bag. 

”Det er endnu et studie, som demonstrerer, at behandlingen er effektiv. Vi har set effekten i en række studier og i flere linjer, og der er en klinisk relevant effekt uanset om de er behandlet tidligere med en ARPI eller ej. Så det bidrager til billedet af, at det er en behandling, der har en betragtelig effekt hos nogle patienter,” siger Peter Meidahl Petersen.

ctDNA som effektiv markør

ctDNA-studiet PSMAfore, der også blev præsenteret på ASCO GU 2025 (abstract #16), understregede effekten og lagde til, at det er muligt at implementere behandlingen mere målrettet ved hjælp af ctDNA-målinger. 

PSMAfore-undersøgelsen viser, at ctDNA kan bruges til at forudsige effekten af Lu-PSMA-617 tidligt i forløbet, hvilket potentielt gør det muligt at fravælge patienter, der ikke responderer.

Studiet viser, at højere ctDNA-niveauer var stærkt associeret med kortere radiografisk-bestemt progressionsfri overlevelse (rPFS) og samlet overlevelse (OS). Den mest markante association blev fundet ved måling på cyklus 2 dag 1 (C2D1) frem for baseline-målinger. 

”Det betyder altså, at vi har mulighed for at stoppe behandlingen hurtigt, hvis patienten ikke får et lavere ctDNA-niveau efter én behandlingsrunde. Sammen med PSMA-scanninger (hvor man indsprøjter sporingsstof, red,.) vil vi kunne give en ret præcis prognose på behandlingen og stoppe behandlingen hos de patienter, som ikke responderer,” siger Peter Meidahl Petersen.

Resultaterne fra PSMAfore viste, at rPFS var signifikant kortere hos patienter med høj ctDNA-fraktion på C2D1 (HR 47,7; 95 % CI, 10,1-226,0; p<0,0001). 

OS var stærkt påvirket af ctDNA-niveauer på C2D1 (HR 82,7; 95 % CI, 16,4-417,0; p<0,0001). 

Modellen, der inkluderede både baseline- og C2D1-data, havde den bedste prædiktive værdi (C-indeks 0,79 ± 0,03).