Frede Olesen: Sådan sikrer man en bedre kræftudredning 

På baggrund af de tilfældige kræftudredninger, som flere studier dokumenterer, kommer professor og tidligere formand for Kræftens Bekæmpelse Frede Olesen med et bud på, hvordan man griber udfordringen an. 

”Der skal i hele landet være afdelinger, der efter henvisning fra almen praksis modtager patienter, som ifølge deres anamnese eller symptomer kan have alvorlig sygdom, der kræver sygehusbehandling, og som den praktiserende læge ikke selv fagligt ser sig i stand til at færdigdiagnostisere og evt. viderevisitere til diagnosespecifikt speciale. Der skal samtidig være ventetidsgarantier, som træder i kraft fra henvisningstidspunktet," mener han.

"I en tværfaglig gruppe med almenmedicinsk ledelse skal man blive enige om, hvilke ønsker de praktiserende læger har til hjælp fra sygehusafdelinger til denne patientgruppe, og patientgruppen skal i overordnede termer beskrives (men ikke detailbeskrivelser, afgrænsninger og definitioner). Disse overordnede krav skal meldes ud af Sundhedsstyrelsen.

Der skal søges enighed om en række realistisk opnåelige målepunkter og indikatorer, som tillader at følge aktiviteten med hensyn til patientkarakteristika, henvisende læge karakteristika, antal patienter, aktivitets- og undersøgelsestyper, symptom og diagnosekategorier, og diagnose ved afslutning af forløb og endelig registrering af nøgletidspunkter jf. Aarhus Statement. Patienter skal fortsat kunne følges i eksisterende forløbsdatabaser (LPR mm)," mener han.  

"Der skal opstilles a priori succesmål, som skal følges i databaser med sammenligning mellem henvisere, undersøgelsessteder og mellem regioner (Registerbaseret følgeforskning). 

Ved uenighed om organiseringen kan det overordnede mål ikke afviges (afdelinger skal uden dobbeltgatekeeping modtage patienter, hvor almen praksis beder om hjælp), men processen i afdelinger må organiseres forskelligt under forudsætning af registrering af nøgleindikatorer jf ovenstående og løbende dataregistrering og indrapportering, som tillader evaluering jf ovenstående – og evaluering skal følge de 4 spor i MTV (biologisk outcome, patientvurdering, organisation og økonomi). Dette vil tillade komparativ følgeforskning.

I det omfang, det er muligt mandskabsmæssigt og økonomisk, kan og bør der udføres egentlige prospektive, kontrollerede forsøg efter anerkendte forskningsmetoder inden for sundhedstjenesteforskning. Men systemets overordnede målsætning kan kun fraviges, hvis der til almen praksis tilbydes anden form for hjælp til denne patientgruppe – f.eks. brug af praktiserende speciallæger til opgaven. Sådanne forsøg må ikke få opsættende virkning i forhold til opfyldelse af den overordnede målsætning.”