Regeringens nærhospitaler bliver kulissebyer

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

VIVE-forskere: Giv praktiserende læger fri adgang til kræftudredning som forsøgsordning

Praktiserende læger må fortsat vente uger på adgang til relevante diagnostiske redskaber, når de skal udrede patienter med vage symptomer, som i sjældne tilfælde er kræft.

En hurtigere og direkte adgang til relevante diagnostiske redskaber vil derfor redde liv, uden at det nødvendigvis vil koste på ressourcerne, lyder det i en kronik fra ph.d. og forsker Amalie Martinus Hauge og senioranalytiker Morten Bonde Klausen, begge fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). 

Det såkaldte tredje udredningsspor har fået øget opmærksom siden begyndelsen af august 2021, hvor VIVE’s nye rapport med titlen ’Nye perspektiver på diagnostikken uden for de organspecifikke kræftpakkeforløb’ blev udgivet. 

Rapporten bygger videre på forskningscenterets konklusioner fra 2019, nemlig at der er et potentiale for at løfte kræftdiagnostikken og -overlevelsen i Danmark, hvis praktiserende læger får direkte adgang til relevante diagnostiske undersøgelser. 

Sundhedsstyrelsens direktør Søren Brostrøm udtalte til Ritzau i forbindelse med den nye rapport i august, at ”vores undersøgelseskapacitet er presset, og vi kan ikke bare åbne sluserne for f.eks. CT.” 

Forskere er ikke enige med Brostrøm

VIVE-forskerne er dog ikke enige med Brostrøm i den betragtning. De skriver i deres nye kronik: 

”Det lyder dyrt at åbne sluserne for hospitalsundersøgelser. Men vi ved det faktisk ikke. Alternativerne, som vi til gengæld har viden om, er heller ikke billige – og de er heller ikke at foretrække for hverken patienter eller samfund,” skriver de to som svar til Brostrøms udtalelse.  

Det støtter professor og leder af forskningscenteret for almen medicin på Syddansk Universitet, Jens Søndergaard, der ikke mener, at det kan være billigere med ventetider på diagnostiske undersøgelser.

”[…] det er et udtryk for kassetækning, hvis man tror, at man forhindrer overbebyrdelse af sundhedsvæsenet, hvis man begrænser adgangen til de her undersøgelser. Patienterne kommer jo, uanset om de skal vente seks, otte, 10 uger eller endnu længere,” udtalte Jens Søndergaard i august 2021 til Medicinsk Tidsskrift. 

Ikke alle patienter passer i pakkeforløb

Problemstillingens omdrejningspunkt er den tredjedel af kræftpatienter, som præsenterer sig med vage symptomer, og som ikke passer i et pakkeforløb ved begyndelsen af udredningen – også kaldet det tredje ben eller udredningsspor. 

”Når den praktiserende læge skal vente seks-otte uger på de undersøgelser, der kan udelukke, at disse vage symptomer er udtryk for noget alvorligt, udgør det et stort forbedringspotentiale i forhold til at opspore og udrede alvorlige sygdomme i tide. »Disse patienter skal da i et accelereret pakkeforløb!«, kan man intuitivt indvende. Ja, men hele humlen er, at den praktiserende læge ikke mistænker noget alvorligt – og at patienten i langt de fleste tilfælde heller ikke fejler noget alvorligt,” skriver de to forfattere. 

Forskerne argumenterer, at det heller ikke synes at være en god løsning på problematikken, at praktiserende læger begynder at henvise til såkaldt ’ambulant udredning’ på hospitalerne. 

”Problemet med denne løsning er, at de vage symptomer sjældent vækker mistanke om sygdom et bestemt sted i kroppen. Det er netop derfor, at de praktiserende læger kan have brug for at udelukke forskellige muligheder for at komme frem til, hvorfra patientens symptomer stammer, og hvilket ambulatorie der derfor er relevant. På den måde risikerer man at sende patienter frem og tilbage mellem almen praksis og forskellige ambulatorier. Ud over en frustreret patient og risikoen for forsinket diagnose er denne løsning heller ikke billig,” skriver de to forfattere til kronikken. 

Forskere: Lad os teste en fri adgang til diagnostiske redskaber

For at komme nærmere en løsning og samtidig imødekomme de bekymringer om overforbrug og ressourcemangel, der kan være, så foreslår forskerne en forsøgsordning, hvor man får viden om, hvad der reelt sker, hvis praktiserende læger får hurtigere og direkte adgang til relevante diagnostiske undersøgelser:

”Vi opfordrer til, at sundhedsvæsenets involverede parter sætter sig om bordet og planlægger en storstilet forsøgsordning, hvor de praktiserende læger i en specifik region eller specifik periode får reel adgang til de efterspurgte, diagnostiske undersøgelser. På den måde vil vi få real-life erfaringer med, hvad der sker, hvis vi »åbner sluserne«, og dermed et kvalificeret input til, hvordan vi sikrer et sundhedsvæsen, som giver rettidig og afstemt udredning til patienter med vage symptomer fremover,” slutter Amalie Martinus Hauge og Morten Bonde Klausen.

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift