Kristian Lunds blog
Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Læger, der har haft kræft, bryder oftere guidelines

Læger, der selv har været udsat for kræft eller har oplevet kræft i familien, er mere tilbøjelige til at bryde guidelines.

Det viser i hvert fald en ny amerikansk undersøgelse af praktiserende lægers screenings-anbefalinger, som både kan medføre ekstra-omkostninger og unødig uro hos patienter.

Undersøgelsen fra CUHealth University of Colorado Hospital i Aurora er baseret på 497 praktiserende læger og viser, at læger, der selv har haft kræft eller har oplevet kræft hos familiemedlemmer, nære venner eller kolleger, er mere end dobbelt så tilbøjelige til at handle imod etablerede retningslinjer og at anbefale kvinder med lav risiko for æggestokkræft til at blive screenet.

Undersøgelsen er offentliggjort i Journal of Women's Health og viser, at egne erfaringer kan påvirke omfanget af en læges anbefalinger om kræftundersøgelser.

"De fleste læger har det fint med tanken om, at vores personlige erfaringer kan have en positiv indflydelse på vores praksis - vi har kendt nogen, og det giver os indblik i, hvordan vi skal passe på patienter under lignende omstændigheder. Men undersøgelsen viser, at det nogle gange kan gå for vidt. Personlige erfaringer kan påvirke vores praksis på flere forskellige måder," siger dr. Margaret Ragland.

Retningslinjer for screening skal balancere fordele og ulemper. For kræft betyder det, at man screener de patienter, der har størst risiko for at have en farlig kræft, der stadig kan behandles og redde livet. Men for lavrisikopatienter vil omkostningerne og risikoen for, at falske positive resultater fører til angst, og endog unødvendige behandlinger, opveje den minimale chance for at finde en farlig behandlingsmulig kræft. Med andre ord opvejer skaden ved en unødig screening det gode for lavrisikopatienter.

"Nogle mennesker tænker måske, at det ikke kan skade at lave test, der ikke er indikeret. Jeg får formentlig en negativ test, og det får min patient til at føle sig bedre. Men hvis du finder noget, kan det føre til yderligere opfølgning, der forårsager komplikationer, omkostninger og angst," siger Ragland.

Det er derfor, at screening for kræft i æggestokkene ikke anbefales til kvinder med gennemsnitlig risiko. Men da de praktiserende læger i undersøgelsen blev præsenteret for en beskrivelse af en kvinde med gennemsnitlig risiko, valgte 31,8 procent, der havde haft en personlig kræftoplevelse, at tilbyde denne screening. Til sammenligning tilbød kun 14 procent af læger uden en personlig kræftoplevelse screening.

"Årsagen til, at læger med personlig kræftoplevelse kan være mere tilbøjelige til ikke at følge screeningsretningslinjer er komplicerede, og vi kender ikke alle svarene," siger Ragland.

"Men min hypotese er, at en læges personlige erfaring kan påvirke risikovurderingen. Du har en patient foran dig, og så kan du komme til at vurdere risikoen til at være højere, end den rent faktisk er.

Vi er læger, men vi har også livserfaringer," siger Ragland.

"Hvad denne undersøgelse fortæller os er, at vi måske ikke er opmærksomme på, at vores personlige erfaring påvirker vores praksis på godt og på ondt."