Ny HER2-TKI opnår vedvarende respons ved avanceret HER2-muteret NSCLC
ESMO: Den eksperimentelle HER2-hæmmer sevabertinib opnår høje responsrater og langvarige responser hos både tidligere behandlede og behandlingsnaive patienter med avanceret HER2-muteret ikke-småcellet lungekræft (NSCLC).
Det viser resultater fra fase I/II-studiet SOHO-01 (abstract #LBA75), som blev præsenteret ved det europæiske onkologiske selskabs årsmøde ESMO 2025.
Studiet inkluderede 209 patienter med avanceret HER2-muteret NSCLC, der blev behandlet med sevabertinib 20 mg to gange dagligt. Patienterne blev inddelt i tre kohorter:
- Kohorte D, n=81: tidligere systemisk behandlede uden tidligere HER2-målrettet behandling
- Kohorte E, n=55: tidligere behandlet med HER2-antistof-lægemiddelkonjugater
- Kohorte F, n=73: ingen tidligere systemisk behandling af avanceret sygdom
Den objektive responsrate (ORR) var 64 procent (95% CI 53-75) i kohorte D, 38 procent (95% CI 25-52) i kohorte E og 71 procent (95% CI 59-81) i kohorte F.
Median varighed af respons var henholdsvis 9,2 måneder (95% CI 6,3-13,5), 8,5 måneder (95% CI 5,6-16,4) og 11,0 måneder (95% CI 8,1-ikke evaluerbar) i de tre kohorter.
Median progressionsfri overlevelse (PFS) var 8,3 måneder (95% CI 6,9-12,3) i kohorte D, 5,5 måneder (95% CI 4,3-8,3) i kohorte E og endnu ikke nået i kohorte F.
Hos patienter med hjernemetastaser ved baseline i kohorte D var responsraten sammenlignelig med patienter uden hjernemetastaser (61 procent mod 65 procent). Blandt patienter med mutationer i HER2-tyrosinkinasedomæner var varianten Y772_A775dupYVMA forbundet med højere ORR (78 procent versus 57 procent) og længere median PFS (12,2 versus 7,0 måneder) end andre HER2-mutationer.
Der opstod behandlingsrelaterede bivirkninger af grad 3 eller højere hos 31 procent af patienterne. Diarré var den hyppigste bivirkning, overvejende grad 1-2 (grad 3 hos 14 procent). Tre procent af patienterne afbrød behandlingen på grund af bivirkninger. Der blev ikke rapporteret tilfælde af interstitiel lungesygdom eller pneumonitis.
Resultaterne er samtidig udgivet i New England Journal of Medicine.
