”Jeg vil mene, at vi nu har så meget evidens på området, der peger på, at effekten af henholdsvis nivolumab og pembrolizumab kan betegnes som en klasseeffekt, og at de to derfor er sammenlignelige. Men det er op til Medicinrådet at tage stilling til," siger Lars Henrik Jensen.
Nye data underbygger effekten af dobbeltimmunterapi ved MSI-H mCRC
ESMO-GI: Patienter med metastatisk kolorektalcancer (mCRC) og MSI-H/dMMR lever markant længere uden sygdomsprogression og har samtidig en bevaret – og i nogle tilfælde forbedret – livskvalitet, når de behandles med Opdivo (nivolumab) plus Yervoy (ipilimumab) fremfor enkeltstof-immunterapi, viser nye resultater fra CheckMate 8HW. Det peger på, at vi kan forbedre behandlingen uden at forringe livskvaliteten, siger ledende overlæge Lars Henrik Jensen.
Over tre kræftkongresser siden starten af 2025 har resultater fra CheckMate 8HW drypvist demonstreret, at dobbeltimmunterapi har potentialet til at forbedre behandlingen af mCRC-patienter. På ASCO 2025 i juni så vi en markant og langvarig forbedring i progressionsfri overlevelse (PFS) med dobbeltimmunterapi sammenlignet med enten enkeltstof-immunterapi eller kemoterapi. På den europæiske kongres ESMO GI 2025, der blev afholdt i starten af juli, så vi ydermere (abstract #1O), at kombinationsbehandlingen ikke forringer livskvaliteten hos patienterne. Det har overrasket forskerne positivt, siger Lars Henrik Jensen, ledende overlæge ved Onkologisk Afdeling, Vejle Sygehus.
”Når vi giver to immunterapier samtidig, kommer der flere bivirkninger. Vores bekymring har derfor været, at det måske var et alt for toksisk regime, når vi lagde ipilimumab oveni nivolumab. Derfor er det dejligt, at de patientrapporterede livskvalitetsdata generelt ligger en anelse bedre for dobbeltbehandlingen. Studiet har ikke fundet signifikante forskelle i livskvalitet, men det vigtige er, at man i hvert fald ikke kompromitterer den. For mig viser det, at vi kan håndtere bivirkningerne i klinikken, og at patienterne på længere sigt muligvis får en gevinst i livskvalitet, fordi sygdommen bringes i ro,” siger Lars Henrik Jensen. Han har selv bidraget til CheckMate 8HW.
For nuværende bliver danske patienter med MSI-H mCRC tilbudt enkeltstof-immunterapi i form af PD-1-hæmmeren Keytruda (pembrolizumab). I CheckMate 8HW har man dog sammenlignet med nivolumab eller kemoterapi. Derfor er det nu spørgsmålet, hvordan Medicinrådet vil betragte resultaterne fra CheckMate 8HW.
”Jeg vil mene, at vi nu har så meget evidens på området, der peger på, at effekten af henholdsvis nivolumab og pembrolizumab kan betegnes som en klasseeffekt, og at de to derfor er sammenlignelige. Men det er op til Medicinrådet at tage stilling til. Hvis de vurderer på samme vis, ville kontrolarmen i CheckMate 8HW være sammenlignelig med den behandling, vi bruger i Danmark. Dernæst handler det om at vurdere, om den ekstra effekt, vi ser ved at tillægge ipilimumab, er prisen værd – både når man ser på bivirkningerne og på økonomien. Det er en vurdering, som ligger hos Medicinrådet. Jeg håber, at prisen bliver sat på en måde, så vi kan få adgang til behandlingen,” siger Lars Henrik Jensen,
Langtidsdata fra ASCO: Mere end fire års PFS
På ASCO 2025 blev de mest modne PFS-data fra CheckMate 8HW præsenteret. Blandt førstelinjepatienter med MSI-H/dMMR mCRC var median PFS med nivolumab plus ipilimumab 54,1 måneder (95% CI 54,1–NE) sammenlignet med 5,9 måneder (95% CI 4,4–7,8) med kemoterapi (HR 0,21). Median PFS2 – tiden fra randomisering til progression efter efterfølgende systemisk behandling eller død – var endnu ikke nået med dobbeltimmunterapi mod 30,3 måneder med kemoterapi (HR 0,28).
Sammenligningen af dobbelt- og enkeltstofs-immunterapi viste ligeledes en klar fordel for kombinationsbehandlingen. Median PFS var ikke nået (95% CI 53,8–NE) i kombinationsarmen, mens den var 39,3 måneder (95% CI 22,1–NE) med nivolumab monoterapi (HR 0,62). Også PFS2 viste en fordel (HR 0,57).
”Når vi ser på direkte sammenligning mellem enkelt- og dobbeltimmunterapi, så er der en gevinst på cirka 15 procentpoint. Det betyder, at vi kan bringe sygdommen i ro hos væsentligt flere patienter og holde den i ro i årevis. Det er klinisk meget betydningsfuldt,” siger Lars Henrik Jensen.
Han understreger, at en central pointe er at reducere andelen af patienter, der slet ikke responderer:
”Til at begynde med er der en gruppe, hvor behandlingen ikke virker. Det handler om at gøre den gruppe så lille som muligt. Ved at bruge dobbeltimmunterapi kan vi flytte flere patienter ind i gruppen, hvor sygdommen faktisk bringes i ro.”
ESMO GI: HRQoL underbygger effekten
De nye analyser fra ESMO GI fokuserer på helbredsrelateret livskvalitet (HRQoL) målt med EORTC QLQ-C30/QLQ-C29 og EQ-5D-3L. Over 90 procent af patienterne udfyldte spørgeskemaer ved baseline, og over 80 procent fortsatte gennem behandlingsperioden.
Resultaterne viser, at patienter i kombinationsarmen nåede den prædefinerede minimale klinisk vigtige ændring (MIC) i global helbredstilstand og træthed allerede fra uge 21, mens begge behandlingsarme nåede MIC for smerte fra uge 7. Ved uge 21 var forbedringen i global helbredstilstand 10,1 point (95% CI 7,0–13,1) med nivolumab plus ipilimumab mod 7,1 point (95% CI 4,2–10,1) med nivolumab alene. For smerte var forbedringen −15,4 point (95% CI −19,6 til −11,3) i kombinationsarmen og −10,1 point (95% CI −13,9 til −6,3) i monoterapiarmen.
På EQ-5D-3L blev der set generelle forbedringer i begge behandlingsarme, men kun kombinationsarmen nåede MIC for VAS fra uge 21 (ændring 9,8; 95% CI 6,8–12,8 vs 5,8; 95% CI 2,8–8,7). Forbedringerne var vedvarende gennem hele behandlingsperioden.
Perspektiver: Åbne kliniske spørgsmål og OS-data i vente
Ifølge Lars Henrik Jensen åbner resultaterne samtidig for nye kliniske spørgsmål:
”Skal man starte med enkelterapi og gemme dobbeltimmunterapi til senere, eller er det bedst at gå direkte til dobbeltblokaden? Det ved vi faktisk ikke – det er der ikke lavet studier på.”
Han peger dog på, at billedet tegner sig stadig tydeligere:
”Alt i alt synes jeg, at data viser, at det er en god behandling. Jeg håber, at prisen bliver sat, så vi får adgang til den i Danmark. Og så ser vi frem til de endelige overlevelsesresultater, som måske kommer til ESMO i oktober. Progressionsfri overlevelse er jo et surrogatmål. Hvis vi ser, at gevinsten også omsættes til en forbedret samlet overlevelse, så står vi med en behandling, der både forlænger livet og bevarer livskvaliteten – og det er det, vi kræver af de bedste kræftlægemidler.”










