Skip to main content

" Den mediane samlede overlevelse øges med syv måneder i forhold til kontrolarmen, og den mediane progressionsfri overlevelse øges med fire måneder. Det er meget markante forskelle, som plejer at være acceptable for Medicinrådet,” siger Morten Mau Sørensen.

Praksisændrende: Nyt bispecifikt antistof imponerer ved HER2-positiv metastatisk mave- og spiserørskræft

ASCO GI: Det bispecifikke HER2-rettede antistof zanidatamab forbedrer overlevelsen markant, når det kombineres med kemoterapi og immunterapi i første linje ved lokalavanceret, inoperabel eller metastatisk kræft i spiserøret, mavesækken eller gastroesophageale overgang (GEJ).

Det viser den primære analyse fra det randomiserede fase III-studie HERIZON-GEA-01 (abstract #LBA285), som blev præsenteret ved ASCO GI 2025.

”Det er et studie, som med meget stor sandsynlighed vil blive praksisændrende,” vurderer overlæge Morten Mau-Sørensen fra Rigshospitalets Afdeling for Kræftbehandling. Han var til stede, da studiet blev præsenteret i San Francisco.

”Studiet inkluderer mange patienter og viser, at man opnår en betydelig effekt ved at lægge zanidatamab til kemo- og immunterapi. Den mediane samlede overlevelse øges med syv måneder i forhold til kontrolarmen, og den mediane progressionsfri overlevelse øges med fire måneder. Det er meget markante forskelle, som plejer at være acceptable for Medicinrådet,” siger han.

Markant overlevelsesgevinst

HERIZON-GEA-01 inkluderede patienter med HER2-positiv kræft med og uden PD-L1-ekspression, som ikke tidligere havde modtaget systemisk behandling for avanceret sygdom. Patienterne blev randomiseret 1:1:1 til zanidatamab, kemoterapi og PD-1-hæmmeren tislelizumab; zanidatamab og kemoterapi; eller trastuzumab og kemoterapi.

914 patienter blev randomiseret i perioden mellem december 2021 og februar 2025. Ved en median opfølgning på 26 måneder var den mediane samlede overlevelse 26,4 måneder (95% CI 21,5-30,3) med zanidatamab-tislelizumab-kemo, 24,4 måneder (95% CI 20,4-30,0) med zanidatamab-kemo og 19,2 måneder (95% CI 16,8-21,8) med trastuzumab-kemo.

Sammenlignet med trastuzumab-kemo var hazard ratio for død 0,80 (95% CI 0,64-1,01; p=0,0564) for zanidatamab-kemo og 0,72 (95% CI 0,57-0,90; p=0,0043) for zanidatamab-tislelizumab-kemo. Overlevelsesgevinsten var dermed kun signifikant med triplebehandlingen på dette analysetidspunkt.

Toårs-overlevelsesraterne var 54,3 procent for zanidatamab-tislelizumab-kemo, 50,3 procent for zanidatamab-kemo og 38,8 procent for trastuzumab-kemo.

Stor PFS-gevinst i begge zanidatamab-arme

Den mediane progressionsfri overlevelse var 8,1 måneder (95% CI 7,0-8,9) i trastuzumab-kemo-armen sammenlignet med 12,4 måneder i både zanidatamab-kemo-armen (95% CI 9,8-14,5) og zanidatamab-tislelizumab-kemo-armen (95% CI 9,8-18,5).

Hazard ratio for progression eller død var 0,65 (95% CI 0,52-0,81; p<0,0001) for zanidatamab-kemo og 0,63 (95% CI 0,51-0,78; p<0,0001) for zanidatamab-tislelizumab-kemo sammenlignet med trastuzumab-kemo.

Ved 18 måneder var den progressionsfri overlevelsesrate 20,9 procent i trastuzumab-armen mod henholdsvis 38,0 procent og 43,9 procent i zanidatamab-armene.

Forbedringerne i progressionsfri og samlet overlevelse skete på tværs af prædefinerede subgrupper, herunder geografisk region og PD-L1-ekspression.

Forældet kontrolarm

Selvom Morten Mau-Sørensen er begejstret for resultaterne, pointerer han også, at behandlingen i kontrolarmen, trastuzumab og kemoterapi, ikke er standard i dag, hvor PD-L1-positive patienter i stedet tilbydes behandling med pembrolizumab, trastuzumab og kemoterapi. Det var dog ikke tilfældet, da HERIZON-GEA-01 blev iværksat.

”Det skal med i ligningen, men jeg synes ikke, det er et problem. Det, man skal tage med sig fra studiet, er, at zanidatamab er en markant mere potent behandling end trastuzumab, og derfor bør det blive ny standard,” siger Morten Mau-Sørensen.

Flere bivirkninger ved triplebehandling

Der opstod bivirkninger af grad 3 eller højere hos 71,8 procent af patienterne i zanidatamab-tislelizumab-kemo-armen, 59 procent i zanidatamab-kemo-armen og 59,6 procent i trastuzumab-kemo-armen. De hyppigste behandlingsrelaterede bivirkninger af højere grad i zanidatamab-armene var diarré, hypokaliæmi og anæmi. Behandlingsophør relateret til HER2-rettet behandling forekom hos 11,9 procent, 8,5 procent og 2,3 procent af patienterne i de tre behandlingsarme.

 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.