Fordobling af alvorlige komplikationer efter kræftoperationer: Aalborg Universitetshospital er særligt udfordret

Forekomsten af anastomoselækager efter operationer for spiserørskræft er steget for andet år i træk på landsplan. Hver tiende operation endte i 2024 med alvorlige komplikationer, viser en ny årsrapport. Dansk Esophago-Gastrisk Cancer gruppe peger særligt på Aalborg Universitetshospital, hvor tallene er påfaldende høje, og en ekstern audit derfor er igangsat.

Ifølge den nye årsrapport fra Dansk EsophagoGastrisk Cancergruppe (DEGC), der dækker resultater for 2024, er der på bare to år sket en fordobling i antallet af alvorlige komplikationer i forbindelse med operationer for spiserørskræft – en såkaldt Ivor-Lewis-esofagektomi, hvor den syge del af spiserøret samt udvalgte lymfeknuder fjernes.    

Fra 5,6 procent i 2022 til 10 procent i 2024. Det er bekymrende nyt ifølge DEGC.    

“Selv om indikatoren er overholdt for begge år og med forbehold for, at det drejer sig om relativt få patientforløb, er denne udvikling stadig bekymrende, da en høj lækagerate er forbundet med store omkostninger for de implicerede patienter og et stort ressourcetræk for den enkelte afdeling,” skriver DEGC i rapporten.    

“Det er noget, vi tager alvorligt. Blandt andet da vi mener, at denne komplikation kan have betydning for disse patienters langtidsprognose,” tilføjer Lars Borgbjerg Møller, der er ledende overlæge på Aalborg Universitetshospital og formand for Databasestyregruppen, DEGC.    

En patient vil typisk få foretaget Ivor-Lewis-esofagektomi midtvejs i sit kræftbehandlingsforløb. Der kan derfor være tale om svækkede patienter, hvorfor komplikationerne har stor betydning for patientens helbred. En patient kan for eksempel gå fra at være indlagt i 6 til 8 dage til 10 til 12 uger, når der opstår alvorlige komplikationer, og vil desuden kunne påvirke patienternes langtidsdiagnose, forklarer Lars Borgbjerg Møller.    

Udviklingen skal stoppes  

Antallet af de Ivor-Lewis-esofagektomi, der er i fokus, er forholdsvist lavt på landsplan. Der blev for eksempel kun foretaget 229 operationer i 2024. Derfor vil der være udsving i procenttallene for det enkelte år, forklarer Lars Borgbjerg Møller. Han mener, at tallet for den treårige periode på 8,2 procent er mere retvisende.    

“Det skulle jo nødig være noget, der bider sig fast. Men jeg skal også understrege, at det er meget små tal, som der skal tages forbehold for. I 2024 er det 23 operationer, hvor der er tale om anastomoselækager, og som gør udfaldet,” siger Lars Borgbjerg Møller.      

Men det fjerner dog ikke helt den bekymrende mine i samtalen med overlægen. For hvis ikke der sættes en prop i lækagehullet, ender tallene meget snart med ikke bare at overskride den etårige indikator, men måske også den treårige indikator. Det må ikke ske, forklarer han. Både fordi indikatoren sætter en standard for operationerne, der er ambitiøst internationalt, og fordi hospitaler før har kunnet leve op til det.    

På landsplan peger han på, at afdelingerne gør et godt, professionelt arbejde med operationerne. Der er en 90-dages mortalitetsrate på kun 3 procent, hvilket er meget lavt. Derfor er der ikke tale om udfordringer med at håndtere operationerne og de tilstødende komplikationer på hospitalernes afdelinger. Problemet ligger et andet sted, fortæller han.    

Aalborg Universitetshospital i negativt søgelys  

Et hurtigt kig hen over tallene for 2024 afslører, at særligt Aalborg Universitetshospital tager den tvivlsomme pris for at have flest anastomoselækager. Ud af 26 operationer er hele 9 af dem endt med alvorlige komplikationer. De bærer derfor også en stor del af skylden for, at det nationale tal er fordoblet på to år.  

“Vi har tidligere haft gode resultater inden for det her. Men vi kunne se, at det begyndte at skride fra os i efteråret,” siger overlægen fra Aalborg Universitetshospital.        

Da tallene begyndte at skride, besluttede de på hospitalet at få foretaget en intern audit. DEGC afgør i rapporten, at også en ekstern audit skal foretages. Lars Borgbjerg Møller kan allerede nu løfte lidt af sløret for, hvad hospitalet har fundet frem til på baggrund af den første audit.    

“Enkelte komplikationer kan henføres til tekniske udfordringer.  Derudover har vi fundet ud af, at vi formentlig skal være mere omhyggelige med selektionen af patienterne,” siger han og understreger, at udtalelserne på baggrund af den interne audit skal betragtes som foreløbige, da de afventer den eksterne audit.    

Aalborg Universitetshospital forventer derfor at indføre en midtvejsevaluering af almentilstanden hos den individuelle patient. Her skal lægen og patienten se, om Ivor-Lewis-esofagektomi giver mening, eller om chancen for alvorlige komplikationer er for stor grundet patientens helbred.    

“Hvis der er nogen, der er blevet rigtig dårlige af kemoterapien og ser ud til at have svært ved at kunne gennemgå operationen, må vi snakke med dem om det. Det kan være, vi så skal give dem mere tid til restitution. Det kan også være, at vi må sige, at vi ikke har  et behandlingstilbud med helbredende sigte,” siger Lars Borgbjerg Møller.    

"Det vil dog være sjældent, at hospitalet må omgøre et tidligere givet behandlingstilbud med helbredende sigte. Men der skal større fokus på vurdere, hvilket tilbud der passer bedst til patienten for at bringe de omkostningsrige og uheldige lækagetal ned," slutter han.