Praksisændrende resultater kan give behandlingen af mave-spiserørskræft endnu et løft

Imfinzi (durvalumab) i kombination med perioperativ FLOT-kemoterapi forbedrer event-fri overlevelse og bevarer livskvaliteten hos patienter med resekterbar ventrikel- og gastroøsofageal overgangs-adenokarcinom. Effekten ses på tværs af PD-L1-niveauer.

Det viser en ny analyse af data fra fase III-studiet MATTERHORN, som blev præsenteret som Late Breaking Abstract på ESMO GI 2025 (abstract #LBA4).

Overlæge Morten Mau-Sørensen fra Rigshospitalets Kræftafdeling er ikke i tvivl om betydningen:

"Det er bestemt praksisændrende resultater, og jeg synes da, at Medicinrådet bør anbefale på baggrund af de resultater, vi ser her. Men det økonomiske aspekt skal selvfølgelig også med i ligningen."

Han peger på, at resultaterne føjer endnu et skridt til den udvikling, der de seneste år har løftet patienternes prognose:

"Historisk er vi gået fra kirurgi alene til perioperativ kemoterapi, så til FLOT – og nu ser vi, at når man lægger immunterapi oveni FLOT, får man endnu en overlevelsesgevinst. Selvom vi mangler den endelige OS-opgørelse, tyder alt også på en overlevelsesgevinst."

Evidensen peger i samme retning

I den aktuelle analyse af 948 patienter fra MATTERHORN var median EFS endnu ikke nået med durvalumab + FLOT, mens den var 32,8 måneder med placebo + FLOT (HR 0,71; 95% CI 0,58–0,86; p<0,001). Overlevelsesdata er stadig umodne (HR 0,78; 95% CI 0,62–0,97), men tendensen er positiv, og patologisk komplet respons er øget med kombinationen.

Ifølge Morten Mau-Sørensen understøtter resultaterne det samlede billede, som også tæller de første data fra ASCO 2025:

"Der er flere lag af evidens, der peger i samme retning. Det er stærkt, at vi nu ser konsistente signaler, både for pCR og EFS, og det giver tillid til, at den langsigtede effekt også vil vise sig."

Et centralt fund er, at effekten synes mindre afhængig af PD-L1-status:

"Det er interessant, at gevinsten ses stort set over hele spektret af PD-L1-ekspression. Selv hos patienter uden PD-L1-ekspression ses en effekt, om end den ikke er signifikant på grund af et lavt antal patienter. Dermed er det spørgsmålet, om det ikke bliver nødvendigt at selektere på baggrund af PD-L1 status men i stedet tilbyde alle resekterbare patienter immunterapi," siger han.

Morten Mau-Sørensen fremhæver desuden, at effekten først manifesterer sig efter det første år:

"Kurverne ligger helt tæt det første år, men derefter skilles de, og det er dér, man ser en langsigtet gevinst. Det passer godt med, at immunterapi kan give varige effekter, men ikke nødvendigvis virker tidligt."

Han perspektiverer til fase III-studiet KEYNOTE-585, hvor Keytruda (pembrolizumab) blev testet på samme patientgruppe men fandt mindre overbevisende resultater.

"Studiet med pembrolizumab nåede ikke signifikans på de primære endepunkter, selv om der var signaler i retning af effekt. Men forskellen er, at MATTERHORN konsekvent bruger FLOT som kemobase. Det kan være en afgørende faktor, og det understøtter, at kombinationen af immunterapi og FLOT er mere effektiv."

Positiv bivirkningsprofil

Bivirkningsprofilen vurderes som håndterbar. Grad 3/4-bivirkninger blev registreret hos 71,6 procent i durvalumab-armen mod 71,2 procent i placebo-armen, og livskvaliteten målt med EORTC QLQ-C30 blev ikke påvirket.

"Det er meget positivt, at vi ser en gevinst uden at betale prisen i form af dårligere livskvalitet. Immunterapi i denne setting er ikke særligt belastende, hvis patienterne ikke udvikler alvorlige immunrelaterede bivirkninger," siger Morten Mau-Sørensen.

Han understreger, at en vigtig implikation er, at behandlingen rykker immunterapi tidligere ind i forløbet:

"Når vi kan tilbyde det i den perioperative situation, har vi mulighed for at helbrede flere patienter. Det er altid bedre at bruge en effektiv behandling tidligt i forløbet, fordi chancen for kurativ effekt er størst dér."

Fremadrettet peger han på, at de endelige OS-data bliver afgørende:

"Jeg ser meget frem til, at vi forhåbentlig får de modne OS-data til efteråret på ESMO 2025. Indtil da er billedet dog allerede klart – det her er et markant fremskridt, der åbner nye kliniske spørgsmål om, hvordan vi bedst bruger immunterapi fremover."