Skip to main content

Studie bekræfter: Checkpoint-hæmmere er det rette førstelinje-valg mod metastatisk brystkræft

ESMO: Checkpoint-hæmmere som Keytruda (pembrolizumab) øger overlevelsen betydeligt, og er det rette valg som førstelinje-behandling mod metastatisk eller tilbagefaldende brystkræft sammenlignet med kemoterapi alene.

Det konstaterer forskere på den europæiske kræftkongres ESMO2021, efter at have præsenteret de endelige overlevelsesdata fra fase III-studiet KEYNOTE-355 (abstrakt #LBA16) med en opfølgning på 44,1 måneder. 

De endelige resultater fra KEYNOTE-355 viser, at pembrolizumab plus kemoterapi giver en længere median samlet overlevelse (OS) sammenlignet med placebo plus kemoterapi (henholdsvis 23,0 måneder mod 16,1 måneder). 

Pembrolizumab-kombinationen reducerede risikoen for død med 27 procent (hazard ratio 0,73; 95% konfidensinterval 0,55-0,95; p = 0,0093). 

"De nyeste fund er virkelig betydningsfulde for en sygdom, hvor samlet overlevelse har været begrænset og uændret i årevis," siger Maria Vittoria Diecif om resultaterne til ESMO Daily Reporter. Hun er onkolog ved University of Padua, Italien, og har ikke bidraget til studiet.  

”På grund af immunterapiens virkemåde kan OS-gevinsten ofte overgå PFS-fordelen, og det er det, vi har set i KEYNOTE-355 til fordel for pembrolizumab frem for kemoterapi på henholdsvis fire måneder og syv måneder for PFS og OS. Det afspejler resultaterne fra IMpassion130-forsøget, der understøttede EMA-godkendelse af en anden immun-checkpoint-hæmmer plus kemoterapi i PD-L1-positiv trippel-negativ brystkræft.”

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: I slutningen af januar blev Cees Stavenuiter udpeget som næstformand for Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM). Gennem sine kulturoplevelser holder han fast i at være den lidt naive idealist, der husker sig selv på sine idealer. 

BØGER: Forstå dit nervesystem, så du ved, hvordan du skal reagere, når det bliver overbelastet. Det er hensigten med ny bog, men uklar formidling mudrer forståelsen. 

STREAMING: ’Pulse’ er en sæbeopera, der ønsker at favne både det kliniske liv på en akutafdeling og en speget kærlighedsaffære mellem to læger, som har udviklet sig til sag for HR. Der er dog ikke noget tidspunkt, hvor serien kan undslippe fornemmelsen af tarveligt B-fjernsyn. 

KULTUR-TEMPERATUR: Cykling er professor Andreas Røders store lidenskab uden for det urologiske speciale. Han misser sjældent TV-tid under Tour de France og har for nylig læst bogen om ’Rolf og Ritter’, TV2’s mangeårige kommentatorer under det store cykelløb.

TV: Fire unge medicinstuderende bliver ramt af kræft efter arbejde med dissektion af lig. DR-dokumentaren ’Den giftige tvivl’ afsøger grundigt, om formaldehyd kan være en overset sundhedsrisiko. Det er flot journalistik, der gør en forskel.

KULTUR-TEMPERATUR: Colitis-Crohn Foreningens nye direktør Mogens Damgaard elsker at se fodbold og er loyal fan af FCK – også selvom det går skidt for fodboldholdet for tiden.

BØGER: ´Besat af bakterier´ er en medrivende og vidensmættet fortælling om bakteriernes verden, der forener personlig erfaring, medicinhistorie og banebrydende forskning.

KULTUR-TEMPERATUR: Administrerende direktør Lars Pram fra Danmarks Apotekerforening har årskort til Glyptoteket. Han holder af at besøge det københavnske museum, da det får kunst og arkitektur til at gå op i en højere enhed.  

BØGER: I sin nye bog ’Art Cure’ argumenterer britisk professor for, at kunst, kultur og kreativ deltagelse er en reel sundhedsressource, der bør integreres i sundhedsvæsnet.

BØGER: Læge, psykolog og journalist vil vejlede pårørende til stressramte med ny bog. Det er prisværdigt, men et fastlåst syn på årsagen til stress blokerer for nuanceret hjælp.