Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


Fra venstre hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen.

Kræftskandalen koster syv millioner i fratrædelsesaftaler

Kammeradvokaten vurderer, at Aarhus Universitetshospital har begået en række bevidste fejl i kræftskandalen på mave- og tarmkirurgisk afdeling. Sagen har nu kostet hospitalsdirektør Poul Blaabjerg og lægefaglig direktør Claus Thomsen jobbet. De to fyrede direktører får tilsammen mere end syv millioner med sig i fratrædelsesaftaler.

"Vi har at gøre med meget syge borgere, der ikke har fået den hjælp, de har krav på. Den forventning har vi ikke levet op til, og det beklager jeg dybt." 

Sådan lød det fra formand for Region Midtjylland Anders Kühnau (Soc.) tirsdag på et pressemøde omhandlende kræftskandalen. På mødet deltog også regionsrådsdirektør Pernille Blach Hansen. Hun forklarede, at et enigt forretningsudvalg har besluttet at afbryde samarbejdet med både lægefaglig direktør Claus Thomsen og hospitalsdirektør Poul Blaabjerg.

"Sagen viser, at der er brug for ny tilgang til ledelse, der går tættere ind i opgavevaretagelsen og de faglige diskussioner. Der er brug for en ledelsesmæssig nyorientering og for at genopbygge tilliden både internt og eksternt. Det er en meget stor og vigtig opgave,” sagde hun tirsdag.

Fyringerne sker efter, at det i marts i år kom frem, at omkring 300 patienter på Mave-Tarmkirurgisk Afdeling har ventet unødvendigt længe på en operation med stor betydning for sygdomsprognosen.

Over syv millioner kroner i fratrædelse

Fyringerne af Poul Blaabjerg og Claus Thomsen sker på baggrund af to uvildige rapporter, der er lavet efter, at det kom frem, at der på Mave-Tarmkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital har været flere tilfælde af brud på patientrettighederne. Dødeligt syge patienter har ikke har fået den behandling, de havde ret til. 

Advokatrapporterne slår fast, at økonomien har været det bærende perspektiv, og at der har været et ledelsesinformationssystem, der ikke har fungeret optimalt.

En aktindsigt, som Onkologisk Tidsskrifts søstermedie Sundhedspolitisk Tidsskrift har fået, viser, at Poul Blaabjerg i alt får lidt over fire millioner kroner med sig, mens Claus Thomsen får omkring 3,5 millioner kroner. Begge fratrædelsesaftaler er underskrevet 1. maj af direktørerne selv samt regionsdirektør Pernille Blach Hansen. Læs mere om det her.

På pressemødet kom det også frem, at der ikke er planlagt flere fratrædelsesaftaler i sagen.

Økonomien har været det vigtigste 

I den ene rapport, der ligger til grund for fyringerne, skriver Kammeradvokaten (advokatfirmaet Poul Schmith), at Aarhus Universitetshospitals administration af sundhedslovgivningen har været behæftet med en række retlige fejl.

“Disse fejl må karakteriseres som endog meget grove, henset til reglernes betydning for patienternes helbredelse, at der er tale om livstruende sygdomme, omfanget af involverede patienter, fejlenes antal, klarhed og alvor samt det forhold, at hospitalet begik fejlene med overlæg,” står det i rapporten.

“De pågældende fejl blev således alle begået bevidst og fastholdt over en længere periode, trods løbende drøftelser og anledninger til at ændre administrationen i overensstemmelse med de klare patientrettigheder på området," fremgår det videre.

På pressemødet tirsdag beskrev Pernille Blach Hansen det som en dybt ulykkelig situation for alle involverede. Der er nu brug for at se fremad med en ny ledelse, som skal præges af en tættere forbundet ledelseskæde, sagde hun. Også fra Anders Kühnau lød der en stor undskyldning.

"Jeg vil gerne give uforbeholden undskyldning, det er forfærdeligt, og det berører os dybt. Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at det fremadrettet ikke sker. Det bør ikke foregå, og det må ikke ske," sagde han.

Ingen alarmklokker

På pressemødet tirsdag kom det også frem, at både Pernille Blach Hansen og Anders Kühnau selv har overvejet deres ansvar i sagen. 

”Jeg er del af politisk ledelse, vi har i sidste ende ansvaret, så selvfølgelig skal vi også overveje, hvilken skyld vi har i det. Kunne vi have gjort det anderledes?” spurgte Anders Kühnau retorisk på pressemødet.

Ifølge regionsformanden er der nu iværksat en kerneårsagsanalyse med det formål at finde ud af, hvordan det kunne gå så galt.

"Vi får ikke besked i tide om, at der er problemer. Rapporterne viser en tendens til en kultur, hvor man skal ordne tingene på det ledelsesniveau, der nu er. Der kan opstå situation, hvor der mangler sygeplejersker, og her skal vi fremover blive bedre til at hjælpe hinanden. Men det kræver, at ledelserne går opmærksom på, at der er et problem. Vi skal i fællesskab kunne løfte det ansvar, vi har for at give patienterne den behandling, de har ret til," lød det fra ham. 

Derudover er der også oprettet en hotline, hvor patienter, der er blevet behandlet på mave-tarmkirurgisk afdeling, kan henvende sig og få klage- og erstatningsvejledning.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.