Medicinrådet var ikke i gavehumør: Stort antal lægemidler mod fremskreden kræft fik nej

Medicinrådet sagde nej til tre lægemidler mod henholdsvis fremskreden tarmkræft, æggestokkræft og prostatakræft. Kun ét lægemiddel mod kræft fik ja, mens to lægemidler mod hudkræft blev sidestillet.

Medicinrådet anbefalede ikke lægemidlet fruquintinib (Fruzaqla) som mulig standardbehandling til patienter med fremskreden kræft i tyk- og endetarmen.

Medicinrådet vurderer, at fruquintinib kan forlænge patienternes liv, men kun med få måneder. I de studier, der ligger til grund for vurderingen, svarer gevinsten til omkring 0,2 ekstra leveår. Rådet peger samtidig på, at der er betydelig usikkerhed om, hvor stor effekten vil være i dansk praksis, fordi mange patienter i studierne fik efterfølgende behandlinger, som ikke anvendes i Danmark.

Behandlingen giver bivirkninger, som i nogle tilfælde kan være alvorlige, men samlet set vurderes den som forholdsvis tålelig for de fleste patienter. Det ændrer dog ikke Medicinrådets samlede vurdering af behandlingen.

Et gennemsnitligt behandlingsforløb varer omkring fire måneder og koster cirka 150.000 kroner. Da patienterne ellers ikke ville få aktiv behandling i denne fase af sygdommen, svarer det til en merudgift på omkring 150.000 kroner pr. patient. Medicinrådet vurderer, at omkostningerne ikke står i rimeligt forhold til den begrænsede effekt.

Samlet konkluderer Medicinrådet, at fruquintinib kun giver en meget beskeden forlængelse af livet, og at usikkerheden om den reelle effekt i Danmark betyder, at behandlingen ikke anbefales som mulig standardbehandling.

Nej til nyt målrettet middel mod kræft i æggestokkene

Medicinrådet anbefalede heller ikke antistof-lægemiddelkonjugatet mirvetuximabsoravtansin (Elahere) til behandling af visse patienter med fremskreden kræft i æggestokkene. 

Medicinrådet vurderer, at behandlingen kan udskyde, at sygdommen bliver værre, og at den også kan forlænge patienternes liv sammenlignet med den behandling, der bruges i dag. Den samlede sundhedsgevinst vurderes dog som begrænset. Samtidig er behandlingen væsentligt dyrere end de eksisterende muligheder, og rådet vurderer, at prisen ikke står i rimeligt forhold til effekten.

Behandlingen kan desuden give alvorlige bivirkninger. Ud over gener som træthed og kvalme kan nogle patienter få bivirkninger fra øjnene, som kan påvirke synet og kræve ekstra kontrol og behandling.

Et gennemsnitligt behandlingsforløb varer omkring seks måneder og har en listepris på knap 800.000 kroner. Da den nuværende behandling også har omkostninger, vurderer Medicinrådet, at merudgiften for sundhedsvæsenet ligger på omkring 770.000 kroner pr. patient. Der er forhandlet en rabat, men selv med denne vurderer rådet, at behandlingen er for dyr i forhold til den forventede gevinst.

Samlet konkluderer Medicinrådet, at mirvetuximabsoravtansin kan have en vis effekt, men at både prisen, bivirkningerne og usikkerheden om den reelle forbedring i livskvalitet betyder, at behandlingen ikke anbefales som mulig standardbehandling.

Nej til radioaktiv behandling mod fremskreden prostatakræft

Medicinrådet anbefalede heller ikke at indføre behandlingen lutetium-177 vipivotide tetraxetan (Pluvicto) til patienter med en fremskreden form for prostatakræft. 

Der er tale om patienter med PSMA-positiv metastatisk kastrationsresistent prostatakræft.

Lutetium-177 er en målrettet radioaktiv behandling, som gives som drop i en blodåre på hospitalet med cirka seks ugers mellemrum. Behandlingen er udviklet til at binde sig til et protein på overfladen af prostatakræftcellerne, så strålingen rammer kræftcellerne mere direkte end ved traditionel kemoterapi. Behandlingen kræver særlige sikkerhedsforanstaltninger, fordi der arbejdes med radioaktivt materiale.

Medicinrådet vurderer, at lutetium-177 kan forlænge livet med få måneder hos patienter, som tidligere har fået to forskellige kemoterapier. For patienter, som kun har fået én kemoterapi, er det derimod usikkert, om behandlingen overhovedet forlænger livet. Den samlede sundhedsgevinst vurderes derfor som lille og forbundet med betydelig usikkerhed.

Behandlingen kan give alvorlige bivirkninger som blodmangel og infektioner. Samlet set vurderes bivirkningerne at være på niveau med kemoterapi, uden at der samtidig er dokumentation for en tydeligt bedre effekt.

Et gennemsnitligt behandlingsforløb varer omkring seks måneder og har en offentlig listepris på cirka 650.000 til 670.000 kroner. Når der tages højde for, at den nuværende behandling også har omkostninger, vurderer Medicinrådet, at merudgiften ligger på omkring 650.000 til 750.000 kroner pr. patient. Selv om der er forhandlet en fortrolig rabat, vurderer rådet, at prisen ikke står i rimeligt forhold til den usikre og begrænsede effekt.

Samlet konkluderer Medicinrådet, at lutetium-177 kan have en vis effekt hos en snæver gruppe patienter, men at usikkerheden om gevinsten og de høje omkostninger betyder, at behandlingen ikke anbefales som standardbehandling.

Ja til nyt middel mod mavekræft

Til gengæld anbefalede Medicinrådet lægemidlet Vyloy (zolbetuximab) i kombination med fluoropyrimidin- og platinbaseret kemoterapi som førstelinjebehandling af voksne patienter med lokalt avanceret inoperabel eller metastatisk HER2-negativ adenokarcinom i ventrikel eller den gastroøsofageale overgang (GEJ) med Claudin (CLDN) 18.2-positive tumorer.

Anbefalingen gælder patienter med PD-L1 CPS < 5 samt patienter med PD-L1 CPS ≥ 5, som ikke er kandidater til immunterapi. Patienterne skal være i god almentilstand (performance status 0-1), og immunterapi og zolbetuximab kan ikke gives sekventielt.

På grund af usikkerhed om effekten på langtidsoverlevelsen ønsker Medicinrådet efter tre år at se en opgørelse af antal, patientkarakteristika, herunder tumorlokation, og effekt hos patienter, der er behandlet med zolbetuximab.

Kliniske studier viser, at zolbetuximab i kombination med kemoterapi kan forlænge overlevelsen for patienter med lav PD-L1-ekspression (CPS < 5). For øvrige patienter indikerer data, at overlevelsen er den samme som med den eksisterende behandling (immunterapi i kombination med kemoterapi), men der er usikkerhed om effekten på længere sigt. I en sundhedsøkonomisk analyse har Medicinrådet estimeret, at behandling med zolbetuximab til patienter med PD-L1 CPS < 5 kan give en sundhedsgevinst på ca. 0,3-0,6 kvalitetsjusterede leveår (QALY) og forlænge patienternes levetid med 0,3-0,7 år.

Sammenlignet med kemoterapi giver kombinationsbehandling med zolbetuximab flere bivirkninger, som kan betyde, at flere får indstillet behandlingen. Sammenlignet med immunterapi i kombination med kemoterapi er bivirkningerne forskellige, men vurderes samlet set at være sammenlignelige i sværhedsgrad, skriver Medicinrådet. Derudover kræver behandling med zolbetuximab, at en ny test implementeres for at finde de patienter, der har gavn af behandlingen.

På trods af disse omstændigheder anbefaler Medicinrådet dog behandlingen.

To midler sidestilles mod fremskreden hudkræft

Medicinrådet vurderede samtidig, at lægemidlerne sonidegib (Odomzo) og vismodegib (Erivedge) er ligeværdige behandlinger til patienter med en sjælden og alvorlig form for hudkræft, hvor operation eller strålebehandling ikke er en mulighed. Det fremgår af et vejledende notat, som Medicinrådet godkendte den 17. december.

Der er tale om basalcellekarcinom i en fremskreden form, hvor kræften vokser dybt ned i vævet og kan ødelægge omkringliggende strukturer som knogler og bindevæv. Sygdommen rammer ofte ansigt og hals og kan give store, smertefulde sår, som er vanskelige at behandle. For nogle patienter vil kirurgi eller strålebehandling medføre så store funktionstab eller kosmetiske gener, at det ikke er muligt at bruge disse behandlingsformer.

Sonidegib og vismodegib tilhører samme gruppe lægemidler og virker ved at blokere en signalvej i cellerne, som hos disse patienter er overaktiv og driver kræftens vækst. Når signalvejen hæmmes, bremses sygdommens udvikling. Begge behandlinger gives som tablet én gang dagligt og fortsættes, så længe der er effekt, og bivirkningerne er acceptable.

Medicinrådet vurderer, at de to lægemidler har samme effekt, samme måde at blive optaget i kroppen på og en sammenlignelig bivirkningsprofil. Der er ikke lavet direkte studier, hvor de to midler er sammenlignet, men indirekte analyser viser, at de virker lige godt og tåles omtrent ens.

På den baggrund anbefaler Medicinrådet, at regionerne frit kan vælge mellem sonidegib og vismodegib og i praksis bruge den behandling, som samlet set er billigst. Formålet er at skabe priskonkurrence på området, uden at det går ud over patienternes behandling.

Sygdommen er sjælden. Omkring 120 personer diagnosticeres årligt i Danmark med lokalt fremskreden eller metastatisk basalcellekarcinom, og kun 15–20 vurderes at have behov for behandling med denne type lægemidler.