Patienterne henter kræftnyheder på Twitter
ESMO2018: Det sociale medie Twitter er en platform, hvor mange kræftpatienter søger hen for at dele og diskutere deres erfaringer med sygdommen. En spansk forskergruppe har analyseret en uges tweets om brystkræft og konkluderer blandt andet, at forebyggelse er toptema, og at langt de fleste medicinske oplysninger på Twitter er sande.
Undersøgelsen belv præsenteret på ESMO 2018-kongressen mandag den 22. oktober.
”Mange af de patienter, vi ser i daglig praksis, bruger sociale medier til at søge efter information om deres sygdom. Så som plejepersonale ville vi gerne vide, hvilken slags indhold de finder der. Samtidig repræsenterer det store antal indlæg på Twitter en rig ’pool’ af data, vi kan bruge til at vurdere holdninger til og diskurser omkring kræft,” siger forfatter til undersøgelsen Rodrigo Sánchez-Bayona fra Clinica Universidad de Navarra i Pamplona, Spanien, i en pressemeddelelse.
Analysen er en del af et større, tværfagligt projekt, hvis formål er at observere tilstedeværelsen af forskellige sygdomme på sociale medier. I 2014 fandt forskerne bag projektet, at kræft var den mest omtalte sygdom på Twitter globalt set. Ud fra det fund besluttede forskergruppen fra Pamplona at se nærmere på brystkræft, fordi det er en af de tre mest almindelige tumorer i verden og den primære årsag til kræftdød hos kvinder.
I undersøgelsen har forskergruppen analyseret indholdet af i alt 3.703 originale tweets og 2.638 såkaldte retweets (delt eller videresendt indhold). Alle indsendte tweets med hashtag #BreastCancer over en syv-dagesperiode blev samlet og kategoriseret i henhold til deres indhold, mål, brugerinformation, og om de viste en stigmatiserende holdning til brystkræft. Tweetsene blev også grupperet i fire subtemaer: diagnose, behandling, prognose og forebyggelse.
Hyppigste tema er forebyggelse
Kategorisering af tweetsene viste, at det hyppigste motiv var patienter, der delte deres erfaringer, nøje efterfulgt af patientforeninger. Det mest dominerende subtema var forebyggelse, som udgjorde hele 44,5 procent af tweetsene.
Ud af de 2.559 ikke-medicinske tweets, der blev analyseret, indeholdt mindre end 15 procent stigmatiserende udsagn om sygdommen.
”De mange kampagner om brystkræft i årenes løb har sandsynligvis bidraget til at reducere stigmatikken i forbindelse med sygdommen. For mange andre tumorer er det stadig et udækket behov. I fremtiden vil vi også gerne udforske og sammenligne de sociale mediers tilstedeværelse i andre tumortyper. Det vil også være interessant at undersøge de profiler på de sociale medier, der er mest aktive i diskussionen om kræft,” siger Rodrigo Sánchez-Bayona.
Han mener, at analysen viser de perspektiver, der er i at bruge sociale medier som en kanal til at informere om kræft.
”Patientorganisationer kan især trække på sociale medier for at skabe relevant medicinsk indhold og rådgivning om kræft, der er mere tilgængelig for brugerne. Sociale medier kan bruges som en ny måde at give information om kræftforebyggelse og sundhedsuddannelse – ikke kun til patienter, men til et meget bredere publikum,” siger Rodrigo Sánchez-Bayona.
Stort set kun ’accurate news’
En ud af tre af de analyserede tweets og retweets havde medicinsk indhold, og 90 procent af disse medicinske oplysninger var korrekte - hvilket sandsynligvis skyldtes, at 40 procent af tweetsene kom fra institutioner og offentlige konti.
Det overrasker ikke Marina Garassino fra Istituto Nazionale dei Tumori i Milano, Italien, som kommenterer på studiet på vegne af ESMO, at så mange af de medicinske oplysninger på Twitter var sande.
”Twitter er en platform, der er meget mere troværdig end andre sociale netværk som f.eks. Facebook, så jeg er ikke overrasket over at se, at flertallet af offentliggjorte nyheder på Twitter er korrekte,” siger Marina Garassino i en pressemeddelelse og fortsætter:
”Analysen illustrerer, at et stort antal patienter er til stede på Twitter. Vi bør tage det som en bekræftelse af en ny virkelighed: Patienter bruger nu internettet til at finde information, og sociale medier skal være en integreret del af vores kommunikation med dem. Akademiske institutioner og opinionsdannere skal være endnu mere aktive i at sprede deres resultater gennem disse kanaler for at modvirke de mange ’fake news’, der cirkulerer online.”