Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Patienterne henter kræftnyheder på Twitter

ESMO2018: Det sociale medie Twitter er en platform, hvor mange kræftpatienter søger hen for at dele og diskutere deres erfaringer med sygdommen. En spansk forskergruppe har analyseret en uges tweets om brystkræft og konkluderer blandt andet, at forebyggelse er toptema, og at langt de fleste medicinske oplysninger på Twitter er sande.

Undersøgelsen belv præsenteret på ESMO 2018-kongressen mandag den 22. oktober.

”Mange af de patienter, vi ser i daglig praksis, bruger sociale medier til at søge efter information om deres sygdom. Så som plejepersonale ville vi gerne vide, hvilken slags indhold de finder der. Samtidig repræsenterer det store antal indlæg på Twitter en rig ’pool’ af data, vi kan bruge til at vurdere holdninger til og diskurser omkring kræft,” siger forfatter til undersøgelsen Rodrigo Sánchez-Bayona fra Clinica Universidad de Navarra i Pamplona, ​​Spanien, i en pressemeddelelse.

Analysen er en del af et større, tværfagligt projekt, hvis formål er at observere tilstedeværelsen af ​​forskellige sygdomme på sociale medier. I 2014 fandt forskerne bag projektet, at kræft var den mest omtalte sygdom på Twitter globalt set. Ud fra det fund besluttede forskergruppen fra Pamplona at se nærmere på brystkræft, fordi det er en af ​​de tre mest almindelige tumorer i verden og den primære årsag til kræftdød hos kvinder.

I undersøgelsen har forskergruppen analyseret indholdet af i alt 3.703 originale tweets og 2.638 såkaldte retweets (delt eller videresendt indhold). Alle indsendte tweets med hashtag #BreastCancer over en syv-dagesperiode blev samlet og kategoriseret i henhold til deres indhold, mål, brugerinformation, og om de viste en stigmatiserende holdning til brystkræft. Tweetsene blev også grupperet i fire subtemaer: diagnose, behandling, prognose og forebyggelse.

Hyppigste tema er forebyggelse

Kategorisering af tweetsene viste, at det hyppigste motiv var patienter, der delte deres erfaringer, nøje efterfulgt af patientforeninger. Det mest dominerende subtema var forebyggelse, som udgjorde hele 44,5 procent af tweetsene.

Ud af de 2.559 ikke-medicinske tweets, der blev analyseret, indeholdt mindre end 15 procent stigmatiserende udsagn om sygdommen.

”De mange kampagner om brystkræft i årenes løb har sandsynligvis bidraget til at reducere stigmatikken i forbindelse med sygdommen. For mange andre tumorer er det stadig et udækket behov. I fremtiden vil vi også gerne udforske og sammenligne de sociale mediers tilstedeværelse i ​​andre tumortyper. Det vil også være interessant at undersøge de profiler på de sociale medier, der er mest aktive i diskussionen om kræft,” siger Rodrigo Sánchez-Bayona.

Han mener, at analysen viser de perspektiver, der er i at bruge sociale medier som en kanal til at informere om kræft.

”Patientorganisationer kan især trække på sociale medier for at skabe relevant medicinsk indhold og rådgivning om kræft, der er mere tilgængelig for brugerne. Sociale medier kan bruges som en ny måde at give information om kræftforebyggelse og sundhedsuddannelse – ikke kun til patienter, men til et meget bredere publikum,” siger Rodrigo Sánchez-Bayona.

Stort set kun ’accurate news’

En ud af tre af de analyserede tweets og retweets havde medicinsk indhold, og 90 procent af disse medicinske oplysninger var korrekte - hvilket sandsynligvis skyldtes, at 40 procent af tweetsene kom fra institutioner og offentlige konti.

Det overrasker ikke Marina Garassino fra Istituto Nazionale dei Tumori i Milano, Italien, som kommenterer på studiet på vegne af ESMO, at så mange af de medicinske oplysninger på Twitter var sande.

”Twitter er en platform, der er meget mere troværdig end andre sociale netværk som f.eks. Facebook, så jeg er ikke overrasket over at se, at flertallet af offentliggjorte nyheder på Twitter er korrekte,” siger Marina Garassino i en pressemeddelelse og fortsætter:

”Analysen illustrerer, at et stort antal patienter er til stede på Twitter. Vi bør tage det som en bekræftelse af en ny virkelighed: Patienter bruger nu internettet til at finde information, og sociale medier skal være en integreret del af vores kommunikation med dem. Akademiske institutioner og opinionsdannere skal være endnu mere aktive i at sprede deres resultater gennem disse kanaler for at modvirke de mange ’fake news’, der cirkulerer online.”

Kultur

BØGER: Der er en åben og positiv tilgang til den menneskelige krop i alle dens afskygninger i Anne Fiskes ’Alle har en bagdel’. Forvent blot ikke de store dramaturgiske armbevægelser.  Søde tegninger og et humanistisk budskab kan heldigvis nå langt, så længen bogen bliver læst til børn i vuggestuealderen.

PODCAST: De to multikunstnere Anders Morgenthaler og Roald Bergmann har begge fået konstateret ADHD i en relativt sen alder, og det har resulteret i en hæsblæsende podcastserie. De håber, at den kan være et trygt rum for andre med diagnosen – samt for dem, der mistænker, at de har ADHD, og for pårørende.

KULTUR-TEMPERATUR: Alexandra Jønsson er i dag bedst kendt som medforfatter på lærebogen ‘Snart er vi alle patienter’. Hun har tidligere også landet en hovedrolle i en TV2-serie og bruger stadig skuespillet i sin forskningsformidling i dag.

STREAMING: Den gode gamle og på mange måder revolutionerende skadestueserie ER har i år 30 års jubilæum, men forsøget på at skabe en moderne afløser, ´The Pitt´, har svært ved helt at løfte arven. Det er kun skuespilleren Noah Wyle, der denne gang for alvor leverer varen som den nu også 30 år ældre, superstressede og delvist post-COVID-traumatisede ledende overlæge, Michael Robinavitch.

FILM: ’Pigen med Nålen’ er yderst betimeligt nomineret til en Oscar for sin grusomme og delvist sande historie. Filmen taler ind i en nutidig debat om kvinders rettigheder, ikke mindst til fri abort, og den er allerstærkest, når den er sortmalet socialrealism frem for fuldtonet horrorfilm.

TV: Med indkøbet af den britiske læge, forsker og TV-vært Chris van Tullekens ´Hvad er det dog vi spiser?´ fortjener TV2 et stort kip med flaget. Programmet viser, hvordan den globale fødevareindustri har perfektioneret ultraforarbejdede fødevarer, så de bliver nærmest uimodståelige, selv om de er alvorligt sundhedstruende.

FILM: Selvom filmen er i sort/hvid og foregår for 100 år siden, er temaet i ’Pigen med Nålen’ rigeligt relevant også i 2025, mener filmens ene manuskriptforfatter.

KULTUR: Praktiserende læge Helge Madsen skriver digte, både om livet i almen praksis og om det bredere samfund. Siden 1992 har digte om alle slags emner flydt i en lind strøm fra Lægecenter Korsør. 

KULTUR-TEMPERATUR: Jens Winther Jensen har den øverste post i det nyoprettede Sundhedsvæsnets Kvalitetsinstitut. Han har fundet aha-oplevelser om arbejdet med innovation og udvikling i en over 100 sider lang bog-serie om Europas historie.

TV: TV 2’s ´Så længe vi danser´ forsøger at undersøge dansens helbredende potentiale for mennesker med Parkinsons. Selvom filmen har rørende øjeblikke, mangler den empati og nærvær, hvilket gør den mere til en skildring af andres ulykke end en engagerende film om dansens transformerende kraft.