Ny førstelinje-strategi for lokal-avanceret endetarmskræft med dMMR kan være lige om hjørnet
ASCO: Alle patienter med lokal-avanceret endetarmskræft med DNA mismatch repair fik klinisk komplet respons på neoadjuverende behandling med PD-1-hæmmeren Jemperli (dostarlimab), viser data fra et fase 2-studie. Data indikerer, at patienterne kan undvære kemostråleterapi.
Det er et meget opløftende resultat, der overrasker positivt, vurderer Camilla Qvortrup, overlæge på Onkologisk Klinik ved Rigshospitalet. I dag bliver patienter med lokal-avanceret endetarmskræft behandlet med neoadjuverende kemostråleterapi efterfulgt af kirurgi, men den standard kan måske snart vise sig at være fortid for den subgruppe af patienter, som har DNA mismatch repair (dMMR).
”12 ud af de 12 patienter, de havde opgjort, da data blev publiceret, fik klinisk komplet respons på behandlingen. Det er virkelig imponerende. Det tyder på, at sandsynligheden for respons er højere, jo tidligere immunterapi gives. Men 100 procent; det er overraskende flot! Det åbner helt klart op for en mulig fremtidig ny strategi for denne her patientgruppe,” siger Camilla Qvortrup.
Aktuelt har studiet inkluderet 18 patienter, hvoraf 14 har opnået klinisk komplet respons (cCR) på behandling med dostarlimab.
Langtidsdata mangler
I studiet blev 12 patienter med lokal-avanceret endetarmskræft (stadie II og III) og dMMR behandlet med PD-1-hæmmeren dostarlimab hver tredje uge over en periode på seks måneder. De patienter, der opnåede cCR på behandlingen, var undtaget fra efterfølgende at skulle have behandling med kemostråleterapi og kirurgi. Patienterne blev fulgt i minimum seks måneder efter endt behandling.
Samtlige af de 12 inkluderede patienter fik cCR på dostarlimab med ingen synlig eller målbar rest af tumorceller. Ved data cut-off var patienterne fulgt i seks til 25 måneder efter endt behandling. Ingen af patienterne havde på daværende tidspunkt modtaget kemostråleterapi eller kirurgi, og der har fortsat ikke været et eneste tilfælde af progression eller tilbagefald. I abstractet oplyser forskerne, at de ikke har observeret nogen alvorlige bivirkninger over grad 3.
”Det tegner jo unægtelig meget lovende. Det skal dog påpeges, at der er ret kort tids follow-up, så vi mangler at se langtidsdata. Vi ved, at hos de patienter, der får recidiv, vil tumor typisk vokse frem igen i løbet af de første to år. Og på nogle af patienterne i studiet her, er der kun et halvt års follow-up. Studiet er desuden lavet i et enkelt center, og at det vil være nødvendigt at inkludere bredere, hvis strategien på sigt skal udbredes,” siger Camilla Qvortrup.
Er det nødvendigt med et fase 3-studie, førend behandlingen kan godkendes?
”Traditionelt set er nye behandlinger blevet godkendt ud fra randomiserede fase 3-data, men med meget lovende behandlinger til de her små patientgrupper, er scenariet nok et andet. Det er svært at få fase 3-data, fordi det drejer som om en lille undergruppe af patienter. Det gælder for mange af de andre nye, målrettede behandlinger, som er på vej. Så det bliver interessant at se, hvordan behandlingen skal godkendes. Jeg har ikke svaret, men vi bliver nødt til at diskutere, hvordan disse behandlinger kan komme til gavn for vores patienter” siger Camilla Qvortrup.
Danske studier på vej
I Danmark arbejdes der aktuelt på at sætte to studier op, der ligeledes vil undersøge PD-1-hæmning som tidlig behandling til patienter med lokaliseret tyk- og endetarmskræft med dMMR,. Samtlige danske centre, der behandler tarmkræft, kommer til at bidrage med patienter.
”Vores setup minder, om det studie vi netop har set data fra. Men hvor de har valgt at behandle patienterne med en PD-1-hæmmer i seks måneder, vælger vi at give behandlingen i kortere tid. Vi ved endnu ikke, hvad den optimale behandlingsvarighed af immunterapi er. Ved kortere behandlingsvarighed kan vi potentielt spare patienterne for bivirkninger, og samtidig tage hensyn til økonomien,” siger Camilla Qvortrup.
De danske studier er klar til at inkludere patienter, men aktuelt søger de midler til at kunne starte.