Skip to main content

Dobbeltimmunterapi giver vedvarende overlevelsesgevinst ved fremskreden leverkræft

ASCO GI: Fireårsdata bekræfter, at førstelinjebehandling med Opdivo (nivolumab, nivo) og Yervoy (ipilimumab, ipi) fortsat forbedrer samlet overlevelse, responsrate og responsvarighed sammenlignet med lenvatinib (len) eller sorafenib (sor) hos patienter med inoperabel hepatocellulær cancer (HCC).

Resultaterne kommer fra det randomiserede fase III-studie CheckMate 9DW (abstract #LBA479), som blev præsenteret ved ASCO GI 2025.

Studiet inkluderede patienter med histologisk bekræftet avanceret HCC, som enten var inoperable eller havde progredieret efter kurativ kirurgisk eller lokoregional behandling, og som havde Child-Pugh score 5 eller 6 og ECOG performance status 0-1. Patienterne blev randomiseret 1:1 til nivo 1 mg/kg plus ipi 3 mg/kg hver tredje uge i op til fire serier efterfulgt af nivo 480 mg hver fjerde uge eller lægens valg af len eller sor indtil progression eller uacceptabel toksicitet. Nivo kunne gives i op til to år.

I alt blev 668 patienter randomiseret til nivo-ipi (n=335) eller len/sor (n=333). I kontrolarmen modtog 85 procent len. Efter en median opfølgning på 52,5 måneder fortsatte nivo-ipi med at give en fordel i samlet overlevelse (OS) sammenlignet med len/sor (HR 0,78; 95% CI 0,65-0,93). Median OS var 23,7 måneder (95% CI 18,8-29,4) i nivo-ipi-armen og 20,6 måneder (95% CI 17,7-22,5) i kontrolarmen. Fireårs-overlevelsesraterne var henholdsvis 31 procent og 18 procent.

Den objektive responsrate var højere med nivo-ipi end med len/sor (36 procent versus 13 procent), og henholdsvis 8 procent og 2 procent af patienterne opnåede komplet respons. Blandt patienter, der responderede på behandlingen, var den mediane responsvarighed 34,3 måneder (95% CI 22,6-47,7) i nivo-ipi-armen sammenlignet med 12,9 måneder (95% CI 10,2-33,9) i kontrolarmen.

Der opstod behandlingsrelaterede bivirkninger hos 83 procent af patienterne i nivo-ipi-armen og hos 91 procent i lenvatinib/sorafenib-armen, mens der blev rapporteret grad 3-4 bivirkninger hos henholdsvis 41 procent og 42 procent. Behandlingsrelaterede bivirkninger, der førte til behandlingsophør, blev observeret hos 18 procent af patienterne i nivo-ipi-armen og 10 procent i kontrolarmen.

Konkurrerende behandling anbefalet i Danmark

Nivo-ipi blev i marts 2025 godkendt af Europa-Kommissionen som førstelinjebehandling af inoperabel eller avanceret HCC på baggrund af tidligere resultater fra CheckMate 9DW. I Danmark er behandlingen hverken anbefalet eller under vurdering af Medicinrådet. Til gengæld blev en anden lignende behandling med lægemidler med tilsvarende virkningsmekanismer, Imfinzi (durvalumab) og Imjudo (tremelimumab), anbefalet af Medicinrådet til samme patientgruppe i december 2024. Det skete på baggrund af data fra HIMALAYA-studiet, som blev publiceret i New England Journal of Medicine i 2022.

 

Kultur

DOKUMENTAR: CPH:DOX-aktuelle ’Conscious’ kaster et poetisk blik på, hvad der sker, når hjernen langsomt mister grebet om virkeligheden. Det er visuelt flot forløst, men også en smule stillestående. 

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).