Jøsses, de virker altså, de nye lægemidler

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Studie skal udpege sarkompatienter, der har gavn af personlig medicin

Ninna Aggerholm-Pedersen

Læge og ph.d. Ninna Aggerholm-Pedersen fra Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital har fået Kræftens Bekæmpelses ’Young Talented Researcher Grant’ på 2,3 mio. kr. til at undersøge, hvilke patienter med sarkomer (bindevævskræft) der har gavn af personlig medicin. 

Ninna Aggerholm-Pedersen vil i sit studie analysere genetiske forandringer hos patienter, der er diagnosticeret med sarkomer. Den genetiske analyse kortlægger de sarkom-patienter, der med fordel kunne have fået tilbud om målrettet behandling. På sigt skal analysen være med til at bestemme, hvilke patienter der er egnet til behandling med personlig medicin.

Forventningen er, at mange sarkom-patienter vil have gavn af den genetiske analyse og det deraf målrettede tilbud om personlig medicin tidligt i kræftforløbet, også på et tidligere tidspunkt end det er praksis i dag.

Sarkomer er en sjælden kræftform, der opstår i knogler, muskler, bindevæv, fedtvæv, nerveskeder og kar. Sarkomer inddeles i hovedgrupperne bløddelssarkomer, knoglesarkomer og sarkomer i mave-tarmkanalen (GIST, gastrointestinale stromale tumorer).

Omkring 300 mennesker får hvert år konstateret sarkomer i bløddele eller knogler. Mænd og kvinder rammes lige hyppigt, og sarkomer kan ramme alle aldersgrupper. Det hyppigste symptom er en voksende knude i bløddele (muskel, fedtvæv, sene, nerve) eller knogle et eller andet sted i kroppen.

Behandlingsmulighederne for sarkomer er operation, strålebehandling, kemoterapi og målrettet behandling.

 

SKA og Onkologisk Tidsskrift lancerer virtuelt Post-ESMO

Efter en succesrig serie af Post-ASCO webinarer i juni har SKA (Sammenslutningen af Kræftafdelinger i Østdanmark) og Onkologisk Tidsskrift besluttet at videreføre konceptet til efterårets ESMO-kongres, der akkurat som ASCO bliver virtuelt på grund af risikoen for coronasmitte. 

Læs mere ...

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift