Skip to main content

 

Forskere tror, at det kan lykkes at udrydde livmoderhalskræft i Danmark

En stor dansk undersøgelse viser, at forekomsten af livmoderhalskræft er reduceret med op til 86 pct. blandt kvinder, der fik HPV-vaccinen, før de fyldte 20 år. Forskerne bag tror på, at det kan lykkes stort set at udrydde livmoderhalskræft i Danmark.

Den første HPV-vaccine blev godkendt i 2006, og da livmoderhalskræft tager lang tid om at udvikle sig, kan man først nu se HPV-vaccinens effekt på selve kræftsygdommen: Danske forskere kan som nogle af de første i verden vise, at risikoen for livmoderhalskræft er markant mindre for kvinder, der er blevet HPV-vaccineret, før de fyldte 20 år.

"I den nye undersøgelse kan vi se, at kvinder i den generelle befolkning, der har fået vaccinen, har en markant lavere risiko for livmoderhalskræft sammenlignet med kvinder, der ikke har fået vaccinen. Det er et fantastisk godt resultat, og vi tror på, at kombinationen af HPV-vaccination og screeningsprogrammet for livmoderhalskræft rent faktisk kan føre til, at vi stort set kan udrydde livmoderhalskræft i Danmark," siger Susanne Krüger Kjær, der er overlæge i Gynækologisk Afdeling på Rigshospitalet og professor ved Københavns Universitet samt forskningsleder ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning.

Den nye undersøgelse omfatter næsten 900.000 kvinder i Danmark, som var 17-30 år i 2006-2019. Af disse var næsten 40 pct. HPV-vaccineret, før de fyldte 17 år.

Resultaterne viser, at sammenlignet med uvaccinerede kvinder, så havde de kvinder, der blev vaccineret før 17 års-alderen, 86 pct. lavere risiko for livmoderhalskræft. Kvinder, der blev vaccineret som 17-19-årige, havde 68 pct. mindre risiko for livmoderhalskræft.

{snippet post-asco}

"Når det gælder de kvinder, der var i 20’erne, da de blev vaccineret, er billedet mindre tydeligt. Det betyder dog ikke, at vaccinen ikke virker for ældre kvinder," siger Susanne Krüger Kjær i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet.

"De ældste kvinder i undersøgelsen er ikke blevet vaccineret som en del af børnevaccinationsprogrammet, og en del af dem kan have valgt at få vaccinen, fordi de havde en særlig risiko for at få livmoderhalskræft, f.eks. fordi de allerede havde fået konstateret forstadier til livmoderhalskræft. Resultatet understreger, at pigerne helst skal vaccineres i en tidlig alder, og at noget af det bedste, man kan gøre for sin datter, er at tage imod tilbuddet om HPV-vaccination i børnevaccinationsprogrammet," siger Susanne Krüger Kjær.

I Danmark får pigerne tilbud om HPV-vaccination, når de fylder 12 år, og HPV-vaccination har været en del af børnevaccinationsprogrammet siden 2009. I løbet af årene er der brugt forskellige vacciner i vaccinationsprogrammet, og de kvinder, der medvirker i den nye undersøgelse, er vaccineret med en vaccine, der beskytter mod færre typer af HPV end den såkaldt nivalente vaccine, der blev indført i vaccinationsprogrammet i 2017.

"Den nivalente vaccine beskytter mod i alt ni typer af HPV, så håbet er, at vi kan komme op på at forebygge næsten 90 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft ved vaccination," siger Susanne Krüger Kjær.

Den nye undersøgelse er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of the National Cancer Institute.

 

Kultur

DOKUMENTAR: CPH:DOX-aktuelle ’Conscious’ kaster et poetisk blik på, hvad der sker, når hjernen langsomt mister grebet om virkeligheden. Det er visuelt flot forløst, men også en smule stillestående. 

KULTUR-TEMPERATUR: Gitte Fangel er 1. januar tiltrådt som ny vicedirektør på Sjællands Universitetshospital. Hun holder af kultur, som hun kan nyde sammen med sine seks børnebørn. Eksempelvis børneteater og kulturlandskaber har en høj stjerne, og når hun får mere tid, vil hun også gerne udvikle sig i at tegne.

DOKUMENTARER: På filmfestivalen CPH:DOX har en ny dokumentar om overgangsalderen, ´Menopause Mystery´, fået verdenspremiere. Instruktør Louise Unmack Kjeldsen formår at pakke et stort emne ned i en fortælling, der både bliver udforskende og personlig. 

DOKUMENTARER: Hjernen er tankevækkende. Derfor ønsker filmfestivalen CPH:DOX i år at sætte fokus på en af de mest komplekse strukturer i universet. Nordens største dokumentarfilmfestival åbner fra 11. marts.

TV: I ’Min sidste gave’ møder vi fire meget forskellige slags mennesker ramt af terminal sygdom. De får hjælp til at lave et særligt afskedsarrangement. Muligvis for selv at kunne vinge et par bokse af inden døden, men ofte mindst lige så meget for de pårørendes skyld.

BØGER: Driller maven? Så er der hjælp på vej i Rana Eizads glimrende bog ”Min dumme mave”, hvor hun har lavet en praktisk og empatisk guide til at leve med mavens udfordringer.

KULTUR-TEMPERATUR: Claus Richter anbefaler erindringsbogen ’Verden af i går’ af den østrigske forfatter Stefan Zweig (1881-1942). Den giver et stærkt historisk perspektiv på Europa, værdier og forandringer — og sætter vores egen tid i relief, mener Diabetesforeningens øverste leder.

TV: De færreste har lyst til at skrive testamente, men det kan være både dyrt, dumt og tragisk at lade være. Puk Elgård viser på fineste vis, at det er omsorg og kærlighed at tage stilling til døden, før den kommer.

BØGER: Sygeplejerske Ramadan Abdullah har alt for meget at sige i sin tilsyneladende uredigerede fortælling ´Faderskab uden filter´.

BØGER: Ændringer i sproget kan være et tidligt tegn på begyndende demens, og det kan efterspores længe før, at læger er i stand til at stille diagnosen. Det hævder nyt studie, der har analyseret forfatterskabet hos den britiske fantasyforfatter Terry Pratchett (1948-2015).