Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Kun cirka hver fjerde HPV-positive kvinde får den korrekte opfølgning ved kræftscreening

Danske Kræftforskningsdage: 26 procent af HPV-positive kvinder får tilbudt den opfølgning, der er anbefalet i retningslinjerne. Halvdelen af kvinderne får utilstrækkelig opfølgning, mens 24 procent får mere opfølgning end anbefalet.

Det konkluderer danske forskere i et abstrakt, der blev præsenteret på Danske Kræftforskningsdages hovedscene (abstract #vii).

Ressourceforbruget var desuden højere end forventet baseret på anbefalingerne, og endog utilstrækkelig opfølgning var forbundet med mere omfattende brug af visse diagnostiske procedurer.

Det peger på, at screeningsprogrammet og opfølgningen for livmoderhalskræft ikke fungerer optimalt.

Data sammenkoblet på individniveau

Studiet undersøger, hvorvidt man i Danmark følger anbefalingerne til opfølgning efter en positiv HPV-test eller uklare test. Samtidig estimerer forskerne det afledte ressourceforbrug under hele opfølgningen.

Forskerne inkluderede 2.926 kvinder i alderen 60-64 år, som modtog et positivt eller et uklart screeningsresultat, da de deltog i primær HPV-screening mellem marts 2012 og slutningen af ​​2016.

I studiet blev kvinderne fulgt gennem deres opfølgning. Alle relevante opfølgende test og procedurer blev hentet fra de danske sundhedsregistre, og data blev sammenkoblet på individniveau. 

Forskerne estimerede det samlede antal test og diagnostiske procedurer, der blev brugt under opfølgningen, og fastslog, i hvilket omfang mønstrene fulgte de nationale anbefalinger for opfølgning.

Resultatet viser, at: 

  • Kun 26 procent af kvinderne havde opfølgning i overensstemmelse med retningslinjerne.
  • 50 procent havde utilstrækkelig opfølgning.
  • 24 procent havde opfølgning ud over det anbefalede.
  • Ressourceforbruget var højere end forventet baseret på anbefalingerne.
  • Selv utilstrækkelig opfølgning var forbundet med mere omfattende brug af visse diagnostiske procedurer.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.