Danmark har gjort det eksemplarisk i forhold til HPV-vaccination – men rammer stadig ikke WHO’s mål

Danmark er blandt 8 europæiske lande, som har opnået mindst 80 procents tilslutning til HPV-vaccinationsprogrammet. Men der er stadig et stykke vej til at nå WHO’s vaccinationsmål og til at udrydde livmoderhalskræft.

Den danske HPV-vaccinationsindsats har dog allerede haft en tydelig indvirkning på antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft i Danmark. Det ses blandt andet på den faldende forekomst af livmoderhalskræft, dokumenteret i tidsskriftet International Journal of Cancer. I 2012 fik 367 danske kvinder livmoderhalskræft, mens antallet var 274 i 2021.

”Resultaterne viser et tydeligt fald både i antallet af kvinder, der får svære forstadier til livmoderhalskræft samt hvor mange, der får livmoderhalskræft. Og den viser, at faldet er sket i perioden, efter at HPV-vaccinen er indført. Det er den udvikling, som også kan ses i de nye kræfttal, og dette understøttes af vores nylig undersøgelse, der i en direkte sammenligning viser, at HPV-vaccinerede danske kvinder har en signifikant lavere forekomst af livmoderhalskræft og svære forstadier end ikke-vaccinerede,” sagde Susanne Krüger Kjær i forbindelse med udgivelsen af forskningsartiklen. Hun er klinisk professor og overlæge i gynækologi på Rigshospitalet. Hun er desuden forskningsleder hos Kræftens Bekæmpelse.

Et stykke vej til udryddelse

I Danmark er tilslutningen til HPV-vaccination på omtrent 80 procent, hvilket gør, at Danmark er blandt de otte europæiske lande med størst tilslutning, men altså et stykke fra WHO’s mål på 90 procents dækning.

”Danmarks HPV-vaccinationsprogram er en succes, men det er godt med et ambitiøst mål, vi kan arbejde hen mod. Her kommer det politiske dog ind. For det er en politisk beslutning, hvor meget og hvor hurtigt man vil prioritere forebyggelsen af livmoderhalskræft," siger Susanne Kruger Kjær.

I England har man nået en tilslutning til HPV-vaccinationsprogrammet på over 90 procent i nogle år hos piger. Englands høje tilslutning ses nu på antallet af nye tilfælde af livmoderhalskræft, som er lavere end i andre lande, skriver WHO.

Flere mulige tiltag

Der er flere måder at arbejde på at eliminere livmoderhalskræft så hurtigt som muligt, siger Susanne Krüger Kjær.

”Fokus skal være på at kombinere HPV-vaccination og screening. Det er vigtigt, at screeningsprogrammet får en højere deltagelse blandt andet ved brug af hjemmetest. Derudover er en høj deltagelse i vaccination mod HPV vigtig, så smittetrykket i befolkningen bliver så lavt som mulig. Selvom 80 procents deltagelse i HPV-vaccination er en succes, er det vigtigt at få flere til at blive vaccineret,” siger Susanne Krüger Kjær.

”Derudover er det værd at overveje, om man skal hæve aldersgrænsen for de kvinder, man tilbyder gratis HPV-vaccination.”

Det kan også give mening at overveje et nyt catch-up program til drenge, hvor man forsøger at få flere med. HPV-vaccinen blev først tilbudt drenge gratis i 2019. I samme omgang blev der igangsat et midlertidigt catch-up program til unge mænd. Det nåede en dækning på 73 procent, inden det blev afsluttet i 2021.

”Det vil være godt med et nyt catch-up-program, hvor man forsøger at få de drenge med, som ikke er vaccineret og eventuelt udvide aldersgrænsen. Det kan også være med til at begrænse smitten I samfundet og gøre hele vaccinationsprogrammet mere stabilt,” siger Susanne Krüger Kjær.

Forsøg på folkeskole

Lone Kjeld Petersen, professor og overlæge i gynækologi på Odense Universitetshospital, mener  også, at det er vigtigt at forsøge at få dem med i vaccinationsprogrammet, som ikke har sagt ja endnu.

”Hvis vi hurtigere vil udrydde livmoderhalskræft, er det vigtigt at opbygge flokimmunitet gennem vaccination. Det vil også beskytte dem, som ikke er vaccineret,” siger Lone Kjeld Petersen.

Hun er lige nu i gang med et forsøg på skoler i udsatte områder, hvor man tilbyder vaccination på folkeskoler i håb om at få flere unge med.

”Vi kan se, at der er nogle befolkningsgrupper, som deltager i mindre grad i både vaccinationsprogrammet og i screeningen. Hvis vi kan nå dem på andre måder, er det rigtig godt,” siger Lone Kjeld Petersen.