Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Aspirin-brug kobles med lavere risiko for kræft i fordøjelseskanalen

En ny, omfattende analyse forbinder aspirin-brug med reduktion i risiko for at udvikle en række kræftformer i fordøjelseskanalen, herunder flere svært-dødelige kræftformer, såsom kræft i bugspytkirtlen og leveren. 

Analysen, der er udgivet i det anerkendte tidsskrift Annals of Oncology, kiggede på data fra 113 observationsundersøgelser, der undersøgte forekomsten af forskellige kræfttyper i den generelle befolkning.

Ud over tarmkræft kiggede undersøgelserne på kræft i hoved- og hals, spiserør, mave, den del af maven, der er forbundet med spiserøret (gastrisk cardia), lever, galdeblære og galdekanaler (hepato-galde) og bugspytkirtel. 

Samtidig så forskerne på deltagernes brug af aspirin, og hvor meget .

Resultatet viste, at regelmæssig aspirinbrug er forbundet med:  

  • 27% reduceret risiko for tarmkræft (45 undersøgelser),
  • 33% reduceret risiko for øsofageal kræft (13 undersøgelser),
  • 39% reduceret risiko for gastrisk cardia (ti undersøgelser),
  • 36% reduceret risiko for mavekræft (14 studier),
  • 38% reducerede risikoen for kræft i lever-galdekræft (fem studier)
  • 22% reducerede risikoen for kræft i bugspytkirtlen (15 undersøgelser).

Risikoreduktion er dosisafhængig

Undersøgelsen fandt også en sammenhæng mellem mængden af aspirin, der blev brugt, og varigheden af brugen, og størrelsen på risikoreduktionen. Én af forfatterne af den nye forskningsartikel udtaler ifølge den europæiske kræftorganisation ESMO:

”Vi fandt, at risikoen for kræft blev reduceret med øget dosis; en aspirindosis mellem 75 og 100 mg om dagen var forbundet med en 10% reduktion i en persons risiko for at udvikle kræft sammenlignet med personer, der ikke tager aspirin; en dosis på 325 mg om dagen var forbundet med en 35% reduktion, og en dosis på 500 mg om dagen var forbundet med en 50% reduktion i risikoen. Imidlertid var estimatet for højdosis aspirin baseret på kun få undersøgelser og skal fortolkes forsigtigt,” siger Cristina Bosetti. Hun er ph.d. og leder af Enheden for Kræftepidemiologi ved Mario Negris Afdeling for Onkologi i Italien. Hun er medforfatter til studiet.

Hun uddyber den relative risiko.

”Sammenlignet med mennesker, der ikke tog aspirin regelmæssigt, faldt risikoen for tarmkræft hos almindelige aspirinbrugere op til ti år. Risikoen blev reduceret med 4% efter et år, 11% efter tre år, 19% efter fem år og 29% efter ti år.”

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.