Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin

Medicinrådet anbefaler kombinationsbehandling til hårdt ramte tarmkræftpatienter

Medicinrådet besluttede på sit møde onsdag at anbefale encorafenib i kombination med cetuximab til behandling af patienter med metastatisk kolorektalkræft (mKRC), der har BRAFV600E-mutation, og som har modtaget mindst én tidligere behandling.

Medicinrådet forventer derfor, at behandling med encorafenib i kombination med cetuximab primært vil anvendes i andenlinjebehandling i dansk klinisk praksis.

Kræft i tyk- og endetarm er en af de hyppigste kræftsygdomme i Danmark. I 2018 blev i alt 4.433 personer diagnosticeret med kolorektalkræft, størstedelen med tyktarmskræft. Omkring 20-30 procent af patienterne har allerede mKRC ved diagnosetidspunktet, og yderligere 20 procent udvikler mKRC inden for fem år. Patienter med BRAF-mutationer har den dårligste prognose, da standardbehandlingen ofte har begrænset effekt med en median overlevelse på fire-seks måneder efter førstelinjebehandling. BRAF er en proteinkinase, som er involveret i MAPK-signaleringskaskaden (mitogen-activated protein kinase), som driver celledeling. Næsten alle BRAF-mutationer er af typen BRAFV600E, som overaktiverer BRAF, hvilket resulterer i, at maligne celler deler sig hastigt, og tumor vokser sig større med mulig spredning. BRAF-mutationer hos ca. hver tiende patient med mKRC.

Encorafenib er en potent BRAF-kinasehæmmer, som hæmmer MAPK-signaleringsvejen i tumorceller, der udtrykker BRAFV600E-mutationer, hvorved tumorvækst hæmmes. Encorafenib gives i kombination med EGFR-hæmmeren cetuximab, da monoterapi med en BRAF-hæmmer i KRC medfører aktivering af en feedback-mekanisme, som leder til aktivering af EGFR, hvilket bevirker at der ingen effekt ses af behandlingen. Kombinationsbehandlingen sikrer, at dette ikke sker.

Omkring 110 patienter kandiderer årligt til behandling af den ansøgte indikation i Danmark. Dette er baseret på følgende estimater; 4.433 diagnosticeret med kolorektalkræft, om året, 50 procent af dem vil udvikle mKRC (ca. 2.217 patienter), og 10 procent af disse har BRAFv600E (ca. 221 patienter). Der forventes et stort frafald fra første til anden linje, derfor er det sandsynligt, at ca. 50 procent kan tilbydes andenlinjebehandling (ca. 110 patienter).

Længere levetid og færre bivirkninger

Medicinrådet finder, at behandlingen både giver patienterne længere levetid og færre bivirkninger end den behandling, de får i dag. For alle patienter, hvor kirurgi ikke er mulig initielt, består førstelinjebehandlingen i dag af kemoterapi. Valg af førstelinje kemoterapi til patienter med BRAF-muteret mKRC er en individuel vurdering. Dette skyldes, at hidtidige studier af førstelinjebehandling, samt øvrige linjer til patienter med mKRC, ikke er selekteret på baggrund af BRAF-mutationsstatus. Evidens for behandling af patienter med BRAF-muterede tumorer bygger derfor på subgruppeanalyser, hvor antallet af patienter med BRAF-mutationer ofte er meget beskedent.

Førstelinjebehandling er en af følgende kemoterapi-kombinationer: To-stof kemoterapi i form af FOLFIRI (folinsyre, fluorouracil (5-FU), irinotecan) eller FOLFOX (folinsyre, 5-FU, oxaliplatin). Triple kemoterapi i form af FOLFOXIRI (folinsyre, 5-FU, oxaliplatin og ironotecan). Eller capecitabine i kombination med bevacizumab eller capecitabine i kombination med oxaliplatin (CAPEOX).

Medicinrådet har lagt vægt på, at målene med behandling med encorafenib i kombination med cetuximab er at forlænge livet, at færre oplever alvorlige bivirkninger, og at livskvaliteten ikke bliver dårligere. De vurderede data for effekten af encorafenib i kombination med cetuximab viser, at behandlingen forlænger overlevelsen. Samtidig får patienterne færre bivirkninger, og deres livskvalitet bliver ikke dårligere, når man sammenligner med den behandling, man bruger i dag. Samtidig vurderer Medicinrådet at sundhedsvæsenets omkostninger til lægemidlet vil være rimelige i forhold til effekten af behandlingen. Det vil koste ca. 288.000 kr. mere at behandle én patient med encorafenib i kombination med cetuximab end med den behandling, man bruger i dag. Beløbet er dog baseret på de officielle listepriser for lægemidlerne. Rådets beslutning er truffet på baggrund af priser på lægemidlerne, som Amgros har forhandlet med lægemiddelfirmaet bag, Pierre Fabre.

Til grund for beslutningen er BEACON-studiet, som er et randomiseret, ublindet, fase-III-studie, som undersøgte effekt og sikkerhed af encorafenib i kombination med cetuximab eller encorafenib i kombination med både cetuximab og binimetinib hos patienter med BRAFV600E-muteret mKRC, hvis sygdom har progredieret efter én eller to tidligere behandlinger. Studiet undersøgte, hvorvidt behandlingen kunne øge overlevelsen sammenlignet med FOLFIRI eller irinotecan (IRI), begge i kombination med cetuximab.

Median OS var 9,3 måneder for patienter behandlet med encorafenib + cetuximab sammenlignet med 5,9 måneder i komparatorarmen. Dette resulterer i en absolut effektforskel for median OS på 3,4 måneder, hvilket afspejler en klinisk relevant effektforskel, da estimatet overstiger den mindste klinisk relevante forskel. Fagudvalget understreger, at dette er en forbedring på ca. 50 procent ift. patienternes nuværende prognose (4-6 måneder). Derfor vurderer fagudvalget at 3,4 måneders yderligere overlevelse er en betydelig forbedring.

Efter 12 måneder var OS-raten 41,5 % [34,2; 48,7] i encorafenib + cetuximab-armen mod 24,8 % [18,5; 31,5] i kontrolarmen.

Kultur

  • Moderne vaccinemodstanderes forklaringer hviler på 250 år gamle argumenter

    BØGER: Det er forkert at tro, at vaccinemodstandere kun er uvidende sølvpapirshatte, som bare mangler noget bedre information, for der er mange andre sociale, kulturelle og politiske mekanismer i spil end blot modstand mod vaccination som sådan. Det fastslår ny, spændende og perspektivrig bog om vaccinemodstanderes historie fra de første koppevacciner til coronavaccinerne i dag.

  • Geisling stærkt tilbage: Underholdende, dramatisk og interessant

    TV: DR’s TV-læge Peter Qvortrup Geisling er stærkt tilbage med sæson 3 i sin TV-dokumentar serie fra Rigshospitalet, hvor især nye medarbejdere, men også enkelte gengangere fra tidligere sæsoner, endnu engang viser os rimeligt vilde scener fra deres travle hverdag i den hvidkitlede verden. 

  • Overlægernes formand: Jeg ville virkelig gerne kunne synge opera

    KULTUR-TEMPERATUR: Overlægernes formand Susanne Wammen drømmer om at kunne synge opera. Men hun må nøjes med at gå i Operaen og se 'Tryllefløjten' i stedet. Det var til gengæld også en stor, og utraditionel, kulturoplevelse.  

  • Børnenes TV-læge har skrevet ambitiøs bog om kroppen til børn

    BØGER: Børnenes TV-læge fra DR Ramasjang, Sandra Meinich Juhl, er vild med den menneskelige krop og formidling af sundhedsvidenskab til børn. To passioner, som det er lykkedes hende at omsætte til en omend noget krævende, så alligevel imponerende velinformerende bog til børn, som herefter vil forstå mere om kroppens måder at fungere på end de fleste.

  • Veloplagt podcast gør patienter klogere på psykiatrien

    PODCAST: Hvad gør man, hvis man som psykiater igen og igen oplever mismatch mellem patienternes forventninger til psykiatrien, og det psykiatrien kan levere? Man laver selvfølgelig en podcast om psykiatri, der gør op med misforståelser og fejlinformation. Podcasten er godt selskab, men spørgsmålet er, om den rammer sin målgruppe.

  • Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har flair for at tegne

    KULTUR-TEMPERATUR: Region Hovedstadens regionsformand Lars Gaardhøj bliver mindet om sit ansvar over for patienterne via en podcast med kræftramt skuespiller. Derudover kan han lide at tegne bygninger og huse, når han en sjælden gang har ledige hænder.

  • Jens Juul Holst har skrevet beskeden erindringsbog om den svære vej til Wegovy og Ozempic

    BØGER: Professor Jens Juul Holst fortæller i ny velfortalt og vigtig bog om, hvordan han og hans team opdagede GLP-1’s rolle i regulering af blodsukkeret i 1980’erne, og hvordan han og andre forskere siden har arbejdet intenst på at omsætte opdagelsen til lægemidlerne Ozempic og Wegovy.

  • Ny dansk podcastserie om sundhed kaster kritisk lys på sundhedsmyndighederne

    PODCAST: Læge Alexander Mackenzie og ernæringsterapeut Patricia Højbo har lanceret en ny podcastserie om sundhed og sygdom med fokus på viden, de mener mangler i sundhedsvæsenet. Serien har et ofte subjektivt syn på sundhed, en lidt for sludrende stil, og værten er for ukritisk. Alligevel er serien veloplagt og kan være værd at lytte til.

  • Podcast-aktuel psykiater: Vi læger er sjove at gøre grin med, fordi vi har magt

    PODCAST: Gennem comedy-foredrag sætter psykiater Andreas Hoff fingeren på lægestandens og sundhedsvæsenets ømme punkter. På det seneste har han meldt sig ind i debatten ved at udgive podcasten ’Mens du venter’, der henvender sig til alle, der venter på at få tid hos en psykiater, og som generelt er nysgerrige på psykiatrien og psykisk sygdom.

  • Er stråmandsklinikker en måde at tisse i bukserne på for at holde varmen?

    TV: Danske lægehuse drives i stigende grad af store udenlandske koncerner, hvilket har medført, at patienter i udkantsområderne ofte ikke kan møde en egen læge, men i stedet tilses af sygeplejersker. Sætter de udenlandsk ejede klinikker profit over patientsikkerhed og behandlingskvalitet, spørger to vigtige og tankevækkende programmer.