Skip to main content

 

Kort tids immunterapi er effektivt mod fremskreden dMMR endetarmskræft

Korttidsbehandling med Opdivo (nivolumab) plus Yervoy (ipilimumab) er exceptionelt effektiv til behandling af lokalt fremskreden mismatch-reparationsdefekt (dMMR) endetarmskræft og kan blive et alternativ til resektion.

Sådan lyder konklusionen i et dansk investigator-initieret studie med Line Schmidt Tarpgaard fra Odense Universitethospitals onkologiske afdeling i spidsen.

Formålet med studiet, som blev præsenteret på Danske Kræftforskningsdage i slutningen af august, var at evaluere effekten og tolerabiliteten af en enkelt cyklus med Opdivo (3 mg/kg dag et og 15) og Yervoy (1 mg/kg dag et) hos patienter med dMMR endetarmskræft. 

Studiets primære endepunkt var antallet af patienter med cCR (ingen synlig eller palpabel tumor). I tilfælde af definitiv regression, men synlig resttumor, blev patienterne tilbudt en anden cyklus med Opdivo og Yervoy. Patienter, der opnåede et klinisk, radiologisk og molekylært komplet respons (negativt ctDNA), blev tilbudt en 'watchful waiting'-strategi uden kirurgi.

I alt blev ti patienter behandlet. Syv patienter modtog en enkelt cyklus, og tre patienter modtog to cyklusser med Opdivo og Yervoy. Alle ti patienter opnåede cCR. Syv patienter var tumor-agnostiske ctDNA-positive ved diagnose, alle blev negative efter den første cyklus med Opdivo og Yervoy. Ingen patienter havde brug for yderligere behandling, og ingen patienter oplevede lokalt eller fjernt recidiv (ved tre til 26 måneders opfølgning).

Checkpoint-hæmmere er standardbehandlingen ved dMMR kolorektalkræft i metastatisk tilstand, og nyere studier har vist imponerende effekt ved tidlig kolorektalkræft, selv med et begrænset antal cyklusser. I NICHE-II-studiet opnåede 75 ud af 111 patienter med tyktarmskræft patologisk komplet respons efter kortvarig Opdivo plus Yervoy. Hos patienter med endetarmskræft viste et studie præsenteret på ASCO 2024, at 41 patienter (100 procent) opnåede klinisk komplet respons efter seks måneders behandling med PD1-hæmmeren Jemperli (dostarlimab). 

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.