Kræft i bugspytkirtlen er i virkeligheden fire sygdomme

Kræft i bugspytkirtlen er ikke bare en, men hele fire forskellige sygdomme, der hver har sin egen årsag og kræver forskellig behandling.

Det konstaterer et internationalt forskerhold i en ny artikel i Nature efter detaljerede analyser af DNA-afvigelser, genekspression og molekylære veje i hundredvis af tumorer.

Forskerne siger, at den nye viden om, hvilke undertyper af bugspytkirtelkræft en patient har, gør kræftlæger bedre i stand til at give mere præcise prognoser og behandlinger.

Resultaterne øger også muligheden for, at nogle typer af kræft i bugspytkirtlen kan behandles med lægemidler, der allerede er i brug mod andre kræftformer med lignende underliggende genetik.

Forskerne med professor Sean Grimmond fra University of Melbourne i Australien i spidsen, udtrykker i Nature, hvordan de har klassificeret kræft i bugspytkirtlen i følgende fire undertyper:

  • pladecellekræft
  • bugspytkirtel progenitorcellekræft
  • immunogent
  • Afvigende differentieret endokrine exokrine (ADEX).

"Vi har identificeret 32 gener fra 10 genetiske veje, der konsekvent er muterede i bugspytkirtel tumorer, men yderligere analyse af genaktivitet afslørede fire forskellige undertyper af tumorer," forklarer prof. Grimmond, der fortæller, at hver undertype af kræft i bugspytkirtlen har forskellige overlevelsesrater, behandlinger og underliggende genetik.

Pladecelle-versionen medfører eksempelvis kun halvt så længe overlevelsesrate, som de tre andre versioner - nemlig kun fire måneder fra tidspunktet for diagnosen.

Bugspytkirtelkræft menes at blive den næstmest almindelige kræftform i den vestlige verden om ti år og da de fleste patienter kun overlever få måneder efter diagnosen er behovet for mere specialiserede behandlinger akut.

Undersøgelsen er baseret på analyse af genomer fra 456 bugspytkirtel tumorer for at identificere de underliggende genetiske og molekylære processer, der går galt i celler, når normalt bugspytkirtelvæv ændrer sig til aggressiv kræft.

Kræft opstår, når for eksempel en DNA-kopiering fejler i forbindelse med celledeling og kan føre til beskadigelse inde i cellens maskineri. Denne fejl eller mutation udbredes ved yderligere celledeling, hvilket giver anledning til en population af defekte celler, der derefter bliver til tumorvæv.

 

Integreret genomisk analyse

Forskerne gjorde nogle uventede opdagelser, da de fandt nogle typer af kræft i bugspytkirtlen med mutationer, der typisk ses i tyktarmskræft og leukæmi, hvor behandlinger allerede er tilgængelige.

Andre typer har stærke ligheder med nogle typer blære- og lungekræft, siger professor Grimmond.

"Og vi kan begynde at trække på denne viden for at forbedre behandlingen," mener han.

Ved hjælp af en metode kaldet "integreret genomisk analyse," brugte forskerne teknikker, der ikke kun analyserer den genetiske kode, men også variationer i struktur og gen-aktivitet. Det er første gang en sådan analyse har afsløret så meget om de genetiske skader, der fører til kræft i bugspytkirtlen.

Behandlingen af kræft i bugspytkirtlen ikke har ændret sig meget i de seneste 20 år. Der findes forskellige typer af kemoterapi, men de er ikke særligt selektive.

"Det er ligesom at ramme sygdommen med en hammer med lukkede øjne," siger hovedforfatter dr. Peter Bailey fra University of Melbourne og University of Glasgow.

Dr. Bailey siger, at han og hans kollegaer forsøger at ændre det kliniske landskab, ikke kun for kræft i bugspytkirtlen, men for alle kræftformer. Vi har brug for en bedre forståelse af deres molekylære oprindelser, forklarer han, så patienterne får en mere personlig behandling, der er rettet mod specifikke underliggende genetiske defekter i deres individuelle kræft.

Og Leanne Reynolds, der er forskningsleder for Pancreatic Cancer UK siger:

"Resultaterne af denne forskning er utroligt spændende for alle, der er ramt af kræft i bugspytkirtlen, det kan betyde, at patienter i fremtiden kan få den rigtige behandling på det rigtige tidspunkt."