Skip to main content

 


"I takt med at de her medikamenter bliver forbedret, kan man håbe, at det på sigt også er noget, der kan have effekt på solide tumorer. På sigt håber vi på, at det kan forbedre behandlingen og individualisere den i den her patientgruppe,” sagde Benjamin Emil Stubbe på Danske Kræftforskningsdage.

Methylering i cfDNA forudsiger effekt af FOLFIRINOX ved spredt pankreaskræft

Promoter-hypermethyleringen af genet SFRP1 målt i cellefrit (cf)DNA er forbundet med halvt så lang overlevelse blandt patienter med metastatisk pankreaskræft, der behandles med kemoterapien FOLFIRINOX.

Sådan konkluderer forskere bag et abstract, der blev præsenteret på hovedscenen ved Danske Kræftforskningsdage 25. august (abstract #iv). 

Studiet, der er under peer review, kiggede specifikt på genet SFRP1, og resultaterne tyder på, at det ikke er hypermethyleringen af SFRP1-promoteren, der er direkte årsag til forringet overlevelse, men at methyleringen i stedet påvirker effekten af FOLFIRINOX. Forskerne kunne nemlig ikke finde en forskel i overlevelse relateret til methylering blandt pankreaskræftpatienter, der ikke havde fået kemoterapi. Blandt disse patienter var overlevelsen lige ringe.

Det nye studie bygger videre på anden dansk forskning, der fandt lignende resultater for kemoterapien gemcitabin. SFRP1-promoter-hypermethyleringen ser altså ud til at mindske effekten af kemoterapi på tværs af præparater.

Nyt værktøj og behandlingsmål

På den korte bane kan fundene hjælpe til at vurdere den enkelte patients fordele ved kemoterapi, inden behandlingen sættes i gang, og eventuelt skåne patienten for unødige livskvalitetssænkende bivirkninger, foreslog førsteforfatter Benjamin Emil Stubbe under sin præsentation.

”Der er måske stadig en vis effekt af behandlingen, men kemoterapi er enormt hårdt ved kroppen. Så hvor lille en overlevelsesgevinst kan man så at sige nøjes med for stadig at opveje de kraftige bivirkninger, der kan være ved behandlingen? For livskvalitet er mindst ligeså vigtig som den tid, der er tilbage. Og den værste situation, man kunne komme til at stå i, er at forringe livskvaliteten hos patienten uden at forlænge deres restlevetid,” sagde Benjamin Emil Stubbe, læge og ph.d.-studerende på Mave- og tarmkirurgisk forskningsenhed ved Aalborg Universitetshospital.

Hvad gør vi så ved de patienter, som ikke responderer på kemoterapi, spurgte han videre. Pankreaskræft har nemlig ekstrem dårlig prognose, og en stor andel lever ikke mere end et halvt til et helt år.

På sigt kan det måske ændre sig, for methyleringen har potentiale som behandlingsmål, mener Benjamin Emil Stubbe. 

”[Hypermethyleringen] er potentielt reversibel. Giver man noget medicin, der kan fjerne methyleringen fra et gen, så kan man principielt reaktivere genet. Interessant nok er det faktisk noget, som allerede bliver brugt mod blodkræft. I takt med at de her medikamenter bliver forbedret, kan man håbe, at det på sigt også er noget, der kan have effekt på solide tumorer. På sigt håber vi på, at det kan forbedre behandlingen og individualisere den i den her patientgruppe,” sagde Benjamin Emil Stubbe. 

Mekanismen er fortsat uklar

Forskerholdet ved endnu ikke, hvad der gør, at hypermethyleringen – og dermed nedreguleringen – af genet SFRP1 har så stor betydning for lige præcis effekten af kemoterapi. Det vil de dog søge at finde svar på i kommende studier.

”Næste skridt for os er at forbedre vores metode. Indtil videre har vi arbejdet med den her ændring som noget binært. Enten er den der, eller også er den der ikke. Men i teorien kan man også have et gen, der kun er delvist methyleret, og med den metode, vi bruger nu, får vi ikke den information.” 

”Derfor har vi tænkt os at skifte fra qPCR til digital droplet PCR. Det vil give os et tal på, hvor stor en del af genet, der er methyleret, og det vil forhåbentlig gøre os klogere på mekanismerne, der ligger bag" resultaterne i studiet, sagde Benjamin Emil Stubbe. Forskerholdet ønsker desuden at analysere prøver fra en større kohorte af patienter for at validere sine og kollegaernes resultater. 

Detaljer fra studiet

I studiet indgik 52 patienter med stadie-IV-pankreaskræft behandlet med FOLFIRINOX. 

Resultatet viste, at: 

  • Patienter med hypermethyleret SFRP1 (n=23) havde en samlet overlevelse med en median (mOS) på 6,8 måneder, signifikant kortere end patienter med umethyleret SFRP1 (n=29), som havde en mOS på 15,7 måneder (p<0,01). 
  • Ligeledes havde patienter med hypermethyleret SFRP1-promoter en hazardratio for død på henholdsvis 2,78 (95 % CI, 1,55-4,99) og 2,82 (95 % CI, 1,55-5,14) med og uden statistisk justering sammenlignet med patienter med umethyleret SFRP1-promoter.

Kultur

KULTUR-TEMPERATUR: Præ-introlæge Amanda Palbo har 34.000 følgere på Instagram, hvor hun tilbyder et humoristisk og afslappet kighul ind til arbejdslivet i sundhedsvæsnet. Hun leder efter den helt rette balance mellem underholdning og faglighed og ønsker at få folk til at forstå forskellen mellem anekdoter og evidens.

UDSTILLING: Den anerkendte fotograf Petra Kleis udstiller på Rigshospitalet. Hendes billeder lader unge med handicap og kronisk sygdom fortælle deres historie.

KULTURKASSEN: DR har i programmet ”Ni børn – nul skole” besøgt en familie med ni børn, som bliver ”unschoolet” og hjemmepasset. Det er et fascinerende indblik i en anderledes tilværelse.

TV: Lone Scherfigs ’Dag & nat’ er rykket fra føde- til børneafdelingen i ny sæson. Afsnittene er underholdende, men skildringen af hospitalslivet virker for gennemsyret af personalets familiære og personlige problemer til, at serien virker ægte eller troværdig.

UDSTILLING: ’Rest and Routine – Duet for Sanatorium and Modern Hospital’ hedder en udstilling, der er en kunstnerisk undersøgelse af hospitalsrummet og kan opleves i Nikolaj Kunsthal fra 6. februar.

KULTUR-TEMPERATUR: 1. næstforperson i Dansk Sygeplejeråd (DSR), Harun Demirtas, glæder sig til 14. februar. Da er der dansk Melodi Grand Prix (MGP). Harun Demirtas er nemlig ikke blot fagpolitisk aktiv som central leder i DSR og Din Sundhedsfaglige A-Kasse, han har også siddet som næstformand i den danske MGP-fanklub.

BØGER: Claus Bøjes ærlige digte om alderdommens forfald lyser op med kulsort humor. Digtene er i samspil med fine vignetter og desværre også med unødvendige citater fra åndsfæller.

BØGER: Fem jordemødre og filosoffer skriver fødslen ind som et grundvilkår i menneskelivet. Den er fremragende. Det er en bog, man læser med den stille forundring: Hvorfor er den først skrevet nu?

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet ”Cirklens karikatur” – en skønlitterær roman om en lidt tør psykiater, der bliver indhentet af sin egen diagnose. Selv har han 30 års erfaring i psykiatrien og bruger bogen til at få fortalt sin mening om psykiatrien i dag.

BØGER: Psykiater Torsten Warrer har skrevet en skønlitterær fortælling om – ja, netop om psykiatrien. Det er en spændende historie, men den har lidt for mange lag, og temposkiftet i slutningen af bogen bliver lige lovlig hæsblæsende.