Skip to main content

 

- først med nyheder om medicin


"I takt med at de her medikamenter bliver forbedret, kan man håbe, at det på sigt også er noget, der kan have effekt på solide tumorer. På sigt håber vi på, at det kan forbedre behandlingen og individualisere den i den her patientgruppe,” sagde Benjamin Emil Stubbe på Danske Kræftforskningsdage.

Methylering i cfDNA forudsiger effekt af FOLFIRINOX ved spredt pankreaskræft

Promoter-hypermethyleringen af genet SFRP1 målt i cellefrit (cf)DNA er forbundet med halvt så lang overlevelse blandt patienter med metastatisk pankreaskræft, der behandles med kemoterapien FOLFIRINOX.

Sådan konkluderer forskere bag et abstract, der blev præsenteret på hovedscenen ved Danske Kræftforskningsdage 25. august (abstract #iv). 

Studiet, der er under peer review, kiggede specifikt på genet SFRP1, og resultaterne tyder på, at det ikke er hypermethyleringen af SFRP1-promoteren, der er direkte årsag til forringet overlevelse, men at methyleringen i stedet påvirker effekten af FOLFIRINOX. Forskerne kunne nemlig ikke finde en forskel i overlevelse relateret til methylering blandt pankreaskræftpatienter, der ikke havde fået kemoterapi. Blandt disse patienter var overlevelsen lige ringe.

Det nye studie bygger videre på anden dansk forskning, der fandt lignende resultater for kemoterapien gemcitabin. SFRP1-promoter-hypermethyleringen ser altså ud til at mindske effekten af kemoterapi på tværs af præparater.

Nyt værktøj og behandlingsmål

På den korte bane kan fundene hjælpe til at vurdere den enkelte patients fordele ved kemoterapi, inden behandlingen sættes i gang, og eventuelt skåne patienten for unødige livskvalitetssænkende bivirkninger, foreslog førsteforfatter Benjamin Emil Stubbe under sin præsentation.

”Der er måske stadig en vis effekt af behandlingen, men kemoterapi er enormt hårdt ved kroppen. Så hvor lille en overlevelsesgevinst kan man så at sige nøjes med for stadig at opveje de kraftige bivirkninger, der kan være ved behandlingen? For livskvalitet er mindst ligeså vigtig som den tid, der er tilbage. Og den værste situation, man kunne komme til at stå i, er at forringe livskvaliteten hos patienten uden at forlænge deres restlevetid,” sagde Benjamin Emil Stubbe, læge og ph.d.-studerende på Mave- og tarmkirurgisk forskningsenhed ved Aalborg Universitetshospital.

Hvad gør vi så ved de patienter, som ikke responderer på kemoterapi, spurgte han videre. Pankreaskræft har nemlig ekstrem dårlig prognose, og en stor andel lever ikke mere end et halvt til et helt år.

På sigt kan det måske ændre sig, for methyleringen har potentiale som behandlingsmål, mener Benjamin Emil Stubbe. 

”[Hypermethyleringen] er potentielt reversibel. Giver man noget medicin, der kan fjerne methyleringen fra et gen, så kan man principielt reaktivere genet. Interessant nok er det faktisk noget, som allerede bliver brugt mod blodkræft. I takt med at de her medikamenter bliver forbedret, kan man håbe, at det på sigt også er noget, der kan have effekt på solide tumorer. På sigt håber vi på, at det kan forbedre behandlingen og individualisere den i den her patientgruppe,” sagde Benjamin Emil Stubbe. 

Mekanismen er fortsat uklar

Forskerholdet ved endnu ikke, hvad der gør, at hypermethyleringen – og dermed nedreguleringen – af genet SFRP1 har så stor betydning for lige præcis effekten af kemoterapi. Det vil de dog søge at finde svar på i kommende studier.

”Næste skridt for os er at forbedre vores metode. Indtil videre har vi arbejdet med den her ændring som noget binært. Enten er den der, eller også er den der ikke. Men i teorien kan man også have et gen, der kun er delvist methyleret, og med den metode, vi bruger nu, får vi ikke den information.” 

”Derfor har vi tænkt os at skifte fra qPCR til digital droplet PCR. Det vil give os et tal på, hvor stor en del af genet, der er methyleret, og det vil forhåbentlig gøre os klogere på mekanismerne, der ligger bag" resultaterne i studiet, sagde Benjamin Emil Stubbe. Forskerholdet ønsker desuden at analysere prøver fra en større kohorte af patienter for at validere sine og kollegaernes resultater. 

Detaljer fra studiet

I studiet indgik 52 patienter med stadie-IV-pankreaskræft behandlet med FOLFIRINOX. 

Resultatet viste, at: 

  • Patienter med hypermethyleret SFRP1 (n=23) havde en samlet overlevelse med en median (mOS) på 6,8 måneder, signifikant kortere end patienter med umethyleret SFRP1 (n=29), som havde en mOS på 15,7 måneder (p<0,01). 
  • Ligeledes havde patienter med hypermethyleret SFRP1-promoter en hazardratio for død på henholdsvis 2,78 (95 % CI, 1,55-4,99) og 2,82 (95 % CI, 1,55-5,14) med og uden statistisk justering sammenlignet med patienter med umethyleret SFRP1-promoter.

Kultur

  • Bo Libergren bruger sine weekender i jyske og fynske håndboldhaller

    KULTUR-TEMPERATUR: Regionsrådsformand i Region Syddanmark Bo Libergren (V) har en datter på 14 år, der dyrker håndbold helhjertet. Derfor bliver de fleste af hans weekender tilbragt i og omkring fynske og jyske håndboldhaller.

  • Bestsellerforfatter: Meget af det, vi gør i sundhedsvæsenet, virker kun på grund af placeboeffekt

    BØGER: ”Det føltes nærmest som et kald at videreformidle viden, som verden har brug for,” fortæller Thomas Breinholt, der brugte fem år på at skrive ’Kan man tænke sig rask?’. Han oplever en stor sult hos patienter og læger efter at forstå sammenhængen mellem krop, sind, sundhed og sygdom.

  • Roman tager eminent livtag med den skrøbelige alderdom

    BØGER: Midaldrende omsorgsgivende karrierekvinder, der bider tænderne sammen og skiftevis kærligt og bittert gør deres pligt, og patriarker, der ufrivilligt skider i bukserne, har sjældent hovedroller – det har de i romanen ´Lindely´, og det er forfriskende og velkomment.

  • Musik skal højne trivsel og nedsætte brugen af psykofarmaka blandt demensramte

    MUSIK: Et nyt ambitiøst dansk forskningsprojekt søger at ændre demensomsorgen på plejecentre landet over ved hjælp af musik. Projektet, ledet af Aalborg Universitet i samarbejde med flere kommuner og plejecentre, fokuserer på at hæve fagligheden i den daglige pleje. Målet er at forbedre trivslen for både personale og mennesker med demens og samtidig reducere forbruget af antipsykotisk medicin.

  • Tårer og vrede drypper ned af siderne i ny bog om overgangsalderen

    BØGER: Med bogen 'Mit hemmelige liv' forsøger journalist Lotte Kaa Andersen at afdække de mange former for tab, besværligheder og usynliggørelser, som kvinder i overgangsalder kan opleve. Men heldigvis har hun også et godt øje for de positive muligheder og livsforandringer, som også kan følge med den ellers alt for ofte latterliggjorte menopause.

  • Fremragende podcastserie om kronisk hjernerystelse

    PODCAST: En ny afslørende podcastserie om ikke kun ulige, men som oftest også totalt håbløse forhold for danskere med kronisk hjernerystelse, viser, hvorfor podcasts er sådan et genialt medie for mennesker, der har noget på hjerte, men også har styr på fakta.

  • Cheflæge: Forfatteren Glenn Bech udfordrer min autoritet

    KULTUR-TEMPERATUR: Mads Nordahl Svendsen anbefaler skønlitterær forfatters indignerede manifest om klassesamfundet til sundhedspersonale: Vi er i en autoritetsposition, som vi skal blive mere opmærksomme på, mener cheflægen fraOnkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

  • Dansk udsendt fødselslæge viser krigens fuldstændigt forfærdelige pris

    BØGER: Gynækolog Maria Milland har været udsendt til krigs- og katastrofeområder 11 gange i sit liv. Men aldrig har hun oplevet et sted så fuldstændigt rædselsfuldt som fange-og flygtningelejren al-Hol i Syrien, hvor hun i ni måneder arbejdede som fødselslæge og gynækolog. Hendes stærke førstehåndsberetning fortjener de varmeste anbefalinger.

  • Troværdig podcast: En af skaberne af kunstig intelligens frygter, at den vil tage kontrollen

    PODCAST: Den britiske professor Geoffrey Hinton, som er anerkendt som en af de førende skikkelser inden for kunstig intelligens (AI), udtrykker i en ny podcast bekymring for, hvad han kalder "den sorte boks" inden for kunstig intelligens. Han frygter, at AI's neurale netværker kan ende med at overtage kontrollen.

  • Ny diætbog viser, at ikke kun Novo forsøger at tjene penge på Wegovy

    BØGER: Indtil for få år siden var slankemedicin en gråzone af præparater , som hverken læger eller patienter var begejstrede for, og alternative metoder til vægttab var en sikker indtjeningskilde for mange brancher. Heriblandt også for forfattere af slanke- og diætbøger, som nu – efter at de nye slankemediciner buldrer frem – skal finde nye veje til at tjene penge.