Efter uhørt forsinkelse: Fagudvalg får båret vigtig godkendelse i mål

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Kræftrelateret RNA-molekyle findes alligevel ikke i flere kræftformer

Et cirkulært RNA-molekyle, ciRS-7, der er vurderet til at være kræftdrivende, findes ikke i kræftceller ved en række kræftformer, sådan som man tidligere har troet, viser dansk studie. 

I stedet findes molekylet i de omkringliggende, godartede bindevævsceller i tumoren, viser studiet. RNA-molekylet er velstuderet, og antagelsen har hidtil lydt, at molekylet kan være kræftdrivende. Det kommer derfor som en overraskelse, at ciRS-7 slet ikke er at finde inde i kræftcellerne ved en række kræftformer. 

”Vi blev selv meget overraskede over resultatet, og derfor afprøvede vi det også med flere metoder. Alle viste det samme,” siger Lasse Sommer Kristensen, lektor ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og førsteforfatter til det nye studie, som er publiceret i Nature Communications.

En af forklaringerne på, at denne viden er gået under radaren indtil nu, er, at tidligere studier ikke har differentieret mellem celletyper, når ciRS-7 er blevet oprenset fra tumorvæv. Studierne har fokuseret på mængden af ciRS-7 i tumorerne og fundet, at RNA-molekylet er overudtrykt heri sammenlignet med i raskt væv. Ud fra et mekanistisk ræsonnement er det blevet antaget, at ciRS-7 nok var at finde kræftcellerne, hvor molekylet kunne være kræftdrivende. Det danske studier har nu sået tvivl om begge dele.

Forskellen på det danske studie og andre studier
I det danske studie har forskerne i stedet for oprensning anvendt såkaldt farvning af ciRS-7 i tumorbiopsier, blandt andet fra koloncancer og forskellige adenokarcinomer. Her blev det tydeligt, at molekylet ikke var tilstede i kræftcellerne, men fandtes i de godartede celler rundt om kræftcellerne. 

”Det sjove ved resultatet er, at vores data grundlæggende stemmer overens med andre studier. Vi finder ligesom tidligere studier et højt niveau af ciRS-7 i tumorer, men vi ser bare med vores metode, at ciRS-7 er placeret i de godartede bindevævsceller, ikke i kræftcellerne, som man havde antaget. Det er i sidste ende fortolkningen, der adskiller sig,” siger Lasse Sommer Kristensen.

Molekylet var dog at finde i kræftceller ved nogle kræftformer, herunder melanom, men i de fleste af de kræftformer, som forskerne undersøgte, var det fraværende i kræftcellerne.

Sammenspil med kræftceller og mikromiljø

Lasse Sommer Kristensen vurderer, at de nye resultater kommer til at flytte forskningsfeltet i en ny retning og sætte fokus på at forstå molekylernes funktion i kræftcellernes ’nabolag’ (mikro-miljøet), samt hvordan det molekylære sammenspil er i hele tumoren. 

”Vores studie viser, at det er vigtigt at se på de komplekse interaktioner, der findes mellem kræftcellerne og de mange andre typer godartede celletyper i en tumor, når man ønsker at forstå kræftudvikling,” siger Lasse Sommer Kristensen.

Han understreger, at resultaterne derfor er et godt eksempel på, hvordan rumlige analyser af tumorer kan bidrage med vigtig viden, der ikke ville være opnået ved at oprense og analysere alt RNA fra en tumor i en enkelt analyse.  

"Studiet viser os, at de klassiske kræftcellelinjer, der dyrkes i laboratoriet og ofte bruges til at forstå molekylære mekanismer, ikke altid er et nøjagtigt udsnit af, hvad der er på færde i en tumor inde i kroppen."

Forskerne fortsætter nu deres arbejde med at forstå, hvorfor ciRS-7 udtrykkes på et meget højt niveau i tumorens godartede celler, samt om molekylet bidrager direkte til udvikling af kræft gennem mikro-miljøet. 

”Vi kan ikke sige med sikkerhed, at ciRS-7 er med til at drive kræftudviklingen, men måske det spiller en rolle, og det må vi nu undersøge.”

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift