Medicinrådet blæser på det 4. princip

- først med nyheder om medicin

Om os | Om nyhedsbrevene | Annoncer | Betingelser

Overlæger: Ingen faglige argumenter for centralisering af børneonkologien

I et års tid har en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen kortlagt behandlingen for børnekræft i Danmark. På det sidste møde fortalte Sundhedsstyrelsen, at den ville komme med et udkast til en konklusion, der hed, at der var brug for en centralisering.

Det kom fuldstændig bag på de fleste i arbejdsgruppen.

Kort tid før arbejdsgruppen skal aflevere sin endelige vurdering, har de lægefaglige direktører fra Odense, Aarhus og Aalborg fået kendskab til Sundhedsstyrelsens overvejelser om centralisering på Rigshospitalet. 

Marianne Skytte Jakobsen, ledende overlæge på OUH's børneafdeling, har siddet med i arbejdsgruppen. Og hun kan ikke forklare, hvorfor Sundhedsstyrelsen lægger op til flytte børnekræftafdelinger i Aarhus, Aalborg og Odense til København.

"På det sidste møde i arbejdsgruppen blev konklusionen lige pludselig, at Sundhedsstyrelsen ville komme med et udkast til en konklusion, der hed, at der var brug for en centralisering. Men det var ikke, hvad vi var kommet frem til i arbejdsgruppen, og der er ikke det mindste faglige belæg for at samle børneonkologien. Der har ikke været et eneste argument, vi har fremført i arbejdsgruppen, som på nogen måde er blevet hørt," siger hun.

Professor og overlæge i børneonkologi på Aarhus Universitetshospital, Henrik Hasle, kan heller ikke forklare, hvordan Sundhedsstyrelsen er nået frem til resultatet. 

"I arbejdsgruppen har vi brugt møderækken til at beskrive børnekræftbehandlingen i Danmark, og der har ikke været noget nyt for os, der kender området. Der har ikke været nogen faglig diskussion af fordele og ulemper ved centralisering, ingen diskussion af fremtidig model til organisering af børneonkologi, ingen forsøg på at finde problemer i dansk børneonkologi eller områder, hvor vi kan blive bedre eller inddrage udenlandske erfaringer i en evidensbaseret diskussion af hvad, der har betydning for kvaliteten. Jeg er derfor overrasket over, at Sundhedsstyrelsen vil anbefale en så vidtgående centralisering, hvilket sker uden faglige argumenter," siger han og fortsætter: 

"Vi har i dansk børneonkologi en stærk tradition for samarbejde nationalt og internationalt og har derved bragt behandlingsresultaterne frem blandt de bedste i verden."

Ikke just begejstrede

De to eksperter er ikke just begejstrede over muligheden af, at børneonkologien samles på Rigshospitalet. 

"Det vil være problematisk, hvis man efterlader en stor del af Danmark med mere end tre timers transporttid til børneonkologisk ekspertise," siger Henrik Hasle. 

Regionerne og mange børnefamilier har været glade for, at der i dag er børnekræftafdelinger på fire universitetshospitaler, for ved børnekræft er der ofte tale om langstrakte forløb, hvor familierne skal på besøg på sygehuset 20-100 gange. Data for de forskellige universitetshospitaler viser også relativ ens behandlingskvalitet. 

Nogle sygdomme som f.eks. akut myeloid leukæmi og sarkomer og behandlinger som f.eks. neurokirurgi og radioterapi varetages kun på Rigshospitalet og på Aarhus Universitetshospital.

Ønsket om at centralisere børneonkologien kom oprindeligt fra Rigshospitalet og professor i børnekræft, Kjeld Schmiegelow. I et brev til Sundhedsstyrelsen dateret 9. januar 2019 bad han Sundhedsstyrelsen undersøge muligheden for en centralisering: 

"Hvert år diagnosticeres i Danmark ca. 200 børn i alderen 0-17,9 år med kræft, men for alle kræfttyper, fraset akut lymfoblastær leukæmi, er der mindre end 10 tilfælde årligt (...) Den decentrale behandling med flere relativt små enheder kan vanskeliggøre rekruttering af til strækkeligt kompetent personale, udvikling af faget og gennemførelse af den nødvendige forskning på om rådet mhp reduktion af mortalitet og morbiditet for patientgruppen. Som følge af ny og mere præcis diagnostik og nye behandlingsmodaliteter forekommer i tiltagende grad en stigende kompleksitet i sygdomsudredning, - behandling og bivirkningsmønster, herunder i evaluering af behandlingsrespons. Dette stiller øgede krav til den multidisciplinære ekspertise, kendskab til sjældne sygdomme og behandlingskomplikationer, samt deltagelse i internationalt samarbejde. Mange børneonkologiske afdelinger i Europa har et optageområde på 5 mio indbyggere eller mere, og senest har man i Holland med et befolkningsunderlag på ca. 17 millioner valgt at centralisere al børneonkologi til èt center (Utrecht). På den baggrund skal vi anmode Sundhedsstyrelsen om indkaldelse af afdelingerne til møde mhp drøftelse af fordele og ulemper ved centralisering af ansvaret for udredning, behandling og opfølgning af kræft hos børn, herunder samarbejdet om det enkelte behandlingsforløb ("shared care")."

Parter i udvalg ikke tilfredse

Sundhedsstyrelsen bad tre uger senere Det Rådgivende Udvalg for Specialeplanlægning om at behandle sagen. Og udvalget var ikke begejstret for udsigten til en centralisering, kan man se af referatet (det er ved en fejl dateret 31. januar 2018, men det skulle være dateret 31. januar 2019). Stort set alle parter var afvisende:

Region Syddanmark anførte på mødet, at det ikke var længe siden, at specialeplanen på området var blevet opdateret, og at der ikke var konstateret problemer med kvalitet eller kompetencer, så regionen så ikke noget behov for at se på specialeplanen igen.

Region Midtjylland påpegede, at de fandt det væsentligt, at henvendelser vedrørende specialfunktioner ikke kom fra et enkelt hospital, men fra det faglige selskab eller regionen.

Dansk Pædiatrisk Selskab var tilfreds med den nuværende centraliseringsgrad og håbede, at hvis parterne skulle tale om det i en arbejdsgruppe, at der så ville blive tale om en generel drøftelse af hele området.

Region Nordjylland påpegede, at der ikke var tegn på kvalitetsproblemer, og at stort set alle patienterne var i protokolleret behandling. Derfor kunne man ikke se noget presserende behov for at se nærmere på området.

Kort sagt var der afvisende kommentarer fra alle. Undtaget fra Region Hovedstaden, som godt ville have området undersøgt, når der nu var en henvendelse fra Rigshospitalet. I referatet står: "Region Hovedstaden oplyste, at man fra regionens side var enig med Sundhedsstyrelsen i, at det er nødvendigt at se på sagen, når nu der er kommet en henvendelse, men at regionen ville have inddraget andre fagfolk og de øvrige regioner forud for henvendelsen til styrelsen, hvis brevet havde været sendt via regionen".

Sundhedsstyrelsen holdt trods de afvisende kommentarer fast i at nedsætte en arbejdsgruppe, som skulle se på området og opfordrede regionerne til at udpege medlemmer til arbejdsgruppen med stærke ledelsesmæssige kompetencer fra hospitalerne.

Siden har arbejdsgruppen arbejdet med at lave en beskrivelse af behandlingen af børnekræft i Danmark. Og Sundhedsstyrelsen har altså lavet den foreløbige konklusion, at der er behov for en centralisering på Rigshospitalet. 

De politiske formænd for de tre vestdanske regioner er stærkt utilfredse med Sundhedsstyrelsens foreløbige konklusion og har nu kontaktet sundhedsminister Magnus Heunicke (Soc) om sagen. Anders Kühnau, socialdemokratisk regionsrådsformand i Region Midtjylland, har været fremme og sige, at det lugter af "københavneri" og af, at man vil samle funktionerne på Rigshospitalet, fordi man har brug for at udnytte de kvadratmeter, der vil komme på Rigshospitalets store børnehospital Børneriget, som står klar i 2025.

 

Vicedirektør i Sundhedsstyrelsen Helene Probst skriver i en kommenterar:

"Som følge af ny og mere præcis diagnostik samt nye behandlingsmetoder for kræft hos børn er der en stigende kompleksitet i sygdomsudredning, behandling, løbende behandlingsevaluering samt bivirkningsmønstre. Det er baggrunden for, at Sundhedsstyrelsen har valgt at tage området op og igangsætte en gennemgang af kræftbehandling af børn i september 2019. Som det fremgår af kommissoriet, ønskede styrelsen  i lyset af den stigende kompleksitet i sygdomsudredning og behandling, at drøfte den fremtidige organisering af børneonkologien i Danmark. Herunder fordele og ulemper ved en eventuel centralisering af varetagelsen af udredning og behandling, samt modeller for ’shared care’," skriver hun i sit svar, hvor der er flere sammenfald med formuleringen i Kjeld Schmiegelows oprindelige mail.

Hun fortsætter:

"Arbejdsgruppen har ikke færdiggjort arbejdet, og der er behov for fortsatte drøftelser, inden der kan konkluderes herpå. Når arbejdsgruppen er færdige med arbejdet, skal dette forelægges det Rådgivende Udvalg for specialeplanlægning, hvor bl.a. alle regionale sundhedsdirektører og de lægevidenskabelige selskaber er repræsenteret. Først herefter vil Sundhedsstyrelsen evt. ændre på beskrivelsen af specialevejledningen for pædiatri."

Nyheder fra Medicinske Tidsskrifter

MS Tidsskrift

Diagnostisk Tidsskrift